Nnwom 120

1 Ɔsoroforɔ dwom. Mesu frɛ Awurade wɔ mʼahohiahia mu, na ɔgye me so.

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

2 Ao Awurade, gye me firi atorɔ ano ne nnaadaa tɛkrɛma nsam.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

3 Ɛdeɛn na ɔbɛyɛ wo, na ɛdeɛn na ɛka ho bio, Ao nnaadaa tɛkrɛma?

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

4 Ɔde asraafoɔ bɛmma a ano yɛ nnam ne gyasramma bɛtwe wʼaso.

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

5 Nnome nka me sɛ mabɛsoɛ Mesek, na mete Kedar ntomadan mu!

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

6 Matena ase akyɛre dodo wɔ wɔn a wɔkyiri asomdwoeɛ mu.

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

7 Meyɛ asomdwoeɛ onipa; nanso sɛ mekasa a, ɛyɛ ɔko ma wɔn.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!