< Fakahā 20 >

1 Pea ne u mamata ki ha ʻāngelo naʻe ʻalu hifo mei langi, kuo ʻiate ia ʻae kī ʻoe luo taʻehanotakele, mo e ukamea fihifihi mo lahi ʻi hono nima. (Abyssos g12)
Etter dette fikk jeg se en engel komme ned fra himmelen. Han hadde nøkkelen til den bunnløse avgrunnen og en tung kjetting i hånden. (Abyssos g12)
2 Pea naʻa ne puke ʻae fuʻu ngata, ʻae ngata motuʻa ko ia, ʻaia ko e Tēvolo, mo Sētane, pea ne haʻi ia ʻi he taʻu ʻe afe,
Han grep dragen, den gamle slangen, som er djevelen eller Satan, og bandt ham for 1 000 år.
3 ‌ʻO ne lī ia ki he luo taʻehanotakele, mo tāpuni ia ki ai, pea ne ʻai ki ai ʻae meʻa fakamaʻu, koeʻuhi ke ʻoua naʻa ne kei kākaaʻi ʻae ngaahi puleʻanga, kaeʻoua ke kakato ʻae taʻu ʻe afe: pea hili ia, ʻe vete ange ia ʻi ha kuonga siʻi. (Abyssos g12)
Så kastet engelen ham ned i den bunnløse avgrunnen og låste og forseglet den med et segl, slik at han ikke kunne bedra folkene før de 1 000 årene hadde gått. Etter det må han bli sluppet ut igjen for en kort periode. (Abyssos g12)
4 Pea ne u mamata ki he ngaahi nofoʻa fakaʻeiʻeiki, mo kinautolu naʻe nofo ai, pea naʻe tuku ʻae fakamaau kiate kinautolu: pea [ne u mamata ]ki he ngaahi laumālie ʻokinautolu naʻe tutuʻu honau ʻulu ko e meʻa ʻi he fakamoʻoni kia Sisu, mo e folofola ʻae ʻOtua, pea kuo ʻikai te nau hū ki he manu fekai, pe ko hono fakatātā, pea kuo ʻikai te nau maʻu ʻae fakaʻilonga ʻi honau foʻi laʻē, pe ʻi honau nima; pea naʻa nau moʻui, mo pule mo Kalaisi ʻi he taʻu ʻe taha afe.
Jeg så også troner. På dem satte noen seg som hadde fått retten til å dømme. Disse som jeg så, var sjelene til de menneskene som hadde blitt halshugget fordi de spredde Guds budskap om Jesus. De hadde ikke tilbedt udyret, bildet av udyret eller tatt imot merke av udyret i sine panner eller på hendene. Disse menneskene fikk liv igjen og regjerte med Kristus, den lovede kongen, i 1 000 år.
5 Ka ko hono toe ʻoe pekia, naʻe ʻikai te nau toe moʻui kaeʻoua ke kakato ʻae taʻu ʻe afe. Ko eni ʻae ʻuluaki toetuʻu.
Resten av de døde ble ikke levende igjen før de 1 000 årene var ute. Dette er den første oppstandelsen.
6 ‌ʻOku monūʻia mo māʻoniʻoni ia ʻoku ne kau ʻi he ʻuluaki toetuʻu: ʻe ʻikai ikuna ʻakinautolu ʻe he mate ʻangaua, ka te nau hoko ko e kau taulaʻeiki ʻae ʻOtua mo Kalaisi, pea te nau pule mo ia ʻi he taʻu ʻe taha afe.
Lykkelige er de som tilhører Gud og får være med i den første oppstandelsen. Den andre døden kan ikke skade dem, men de skal være prester som tjener Gud og Kristus, den lovede kongen, og skal regjere med ham i 1 000 år.
7 Pea ka kakato ʻae taʻu ʻe afe, ʻe vete ange ʻa Sētane mei hono fale fakapōpula,
Når de 1 000 årene er ute, skal Satan bli sluppet løs av sitt fengsel.
8 Pea ʻe ʻalu atu ia ke ne kākaaʻi ʻae ngaahi puleʻanga ʻi he feituʻu ʻe fā ʻo māmani, ʻa Koki mo Mekoki, ke tānaki ʻo fakataha ʻakinautolu ki he tau: ko hono lau ʻokinautolu ʻoku tatau mo e ʻoneʻone ʻi he matātahi.
Han skal gå ut og bedra folk fra alle jordens hjørner, de som blir kalt Gog og Magog, og samle dem til kamp. De skal være tallrike som sanden i havet.
9 Pea naʻa nau ʻalu hake ʻi hono māukupu ʻoe fonua, ʻonau ʻāʻi takatakai ʻae nofoʻanga tau ʻoe kakai māʻoniʻoni, mo e kolo ʻofeina: pea naʻe ʻalu hifo ʻae afi mei he ʻOtua ʻi he langi, ʻo fakaʻauha ʻakinautolu.
Jeg så hvordan de dro fram over hele jorden og omringet den byen som Gud elsker, det stedet der menneskene som tilhører Gud, hadde samlet seg. Ild fra himmelen falt ned og utslettet dem.
10 Pea ko e tēvolo naʻa ne kākaaʻi ʻakinautolu, naʻe lī ia ki he ano ʻoe afi mo e sulifa, ʻaia ʻoku ʻi ai ʻae manu fekai mo e palōfita loi; pea ʻe fakamamahiʻi ia ʻi he ʻaho mo e pō ʻo taʻengata pea taʻengata. (aiōn g165, Limnē Pyr g3041 g4442)
Djevelen som fortsatte sitt bedrag, ble kastet ned i den samme sjøen av ild og svovel som udyret og den falske profeten hadde blitt. Der skal de bli plaget dag og natt i all evighet. (aiōn g165, Limnē Pyr g3041 g4442)
11 Pea ne u mamata ki he nofoʻa fakaʻeiʻeiki ʻoku lahi pea hinehina, mo ia naʻe nofo ai, ʻaia naʻe puna mei hono ʻao ʻae fonua mo e langi; pea naʻe ʻikai ʻilo ha potu ki ai.
Jeg så en stor hvit trone og ham som sitter på den. Da han sto fram, forsvant jorden og himmelen, de var ikke mer.
12 Pea ne u mamata ki he pekia, ʻae iiki mo e lalahi, naʻe tutuʻu ʻi he ʻao ʻoe ʻOtua; pea mo e folahi ʻoe ngaahi tohi: pea folahi mo e tohi ʻe taha, ʻa ia [ko e tohi ]ʻoe moʻui: pea naʻe fakamaauʻi ʻae pekia mei he ngaahi meʻa naʻe tohi ʻi he ngaahi tohi, ʻo fakatatau ki heʻenau ngaahi ngāue.
Jeg så også de døde, både fine mennesker og vanlige folk. De sto for Gud, og bøker ble åpnet. Også en annen bok ble åpnet. Det var livets bok. De døde ble dømt etter det som sto i de første bøkene, for der var alle gjerningene deres skrevet ned.
13 Pea naʻe tuku hake ʻe he tahi ʻae kakai mate naʻe ʻi ai; pea tuku hake ʻe he faʻitoka mo hētesi ʻae kakai mate naʻe ʻi ai: pea naʻe fakamaau ʻakinautolu taki taha ʻo fakatatau ki heʻenau ngaahi ngāue. (Hadēs g86)
Havet ga tilbake de døde som var i det. Dødens rike ga tilbake de døde som var i det. Hver og en ble dømt etter sine gjerninger. (Hadēs g86)
14 Pea naʻe lī ʻae mate mo hētesi ki he ano ʻoe afi. Ko eni ʻae mate ʻangaua. (Hadēs g86, Limnē Pyr g3041 g4442)
Så ble selve døden og dødens rike kastet i den brennende sjøen. Dette er den andre død, den brennende sjøen. (Hadēs g86, Limnē Pyr g3041 g4442)
15 Pea ko ia kotoa pē naʻe ʻikai ʻilo kuo tohi ʻi he tohi ʻoe moʻui, naʻe lī ia ki he ano ʻoe afi. (Limnē Pyr g3041 g4442)
Hver og en som ikke hadde sitt navn skrevet i livets bok, ble kastet i den brennende sjøen. (Limnē Pyr g3041 g4442)

< Fakahā 20 >