Kau ʻAposetolo 1
1 ʻE Tiofilusi, ko e fuofua tohi naʻaku fai, ko e fakahā ʻoe meʻa kotoa pē naʻe kamata fai mo ako ʻaki ʻe Sisu,
Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus begyndte baade at gøre og lære,
2 ʻO aʻu ki he ʻaho naʻe ʻave ai ia ki ʻolunga, ʻi he hili ʻene tuku ʻae ngaahi fekau ʻi he Laumālie Māʻoniʻoni ki he kau ʻaposetolo naʻa ne fili:
indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligaand;
3 ʻAkinautolu naʻa ne fakahā ia ki ai kuo moʻui, ʻi he hili ʻene mate, ʻi he ngaahi fakamoʻoni ʻilongofua pea lahi, he naʻa nau mamata kiate ia ʻi he ʻaho ʻe fāngofulu, pea lea ia ki he ngaahi meʻa ʻoe puleʻanga ʻoe ʻOtua:
for hvem han ogsaa, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.
4 Pea ʻi heʻenau fakataha mo ia, naʻa ne fekau kiate kinautolu “Ke ʻoua te nau ʻalu ʻi Selūsalema, kae tatali ki he talaʻofa ʻae Tamai, ʻa ia, [naʻe pehē ai ʻe ia], kuo mou fanongo ai ʻiate au.
Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke maatte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse, „hvorom, ‟ sagde han, „I have hørt af mig.
5 He naʻe papitaiso moʻoni ʻe Sione ʻaki ʻae vai; kae ʻaho siʻi pē pea ʻe papitaiso ʻakimoutolu ʻaki ʻae Laumālie Māʻoniʻoni.”
Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med den Helligaand om ikke mange Dage.‟
6 Pea ʻi heʻenau fakataha, naʻa nau fehuʻi kiate ia, ʻo pehē, ʻEiki, te ke toe ʻange ʻi he kuonga ni ʻae puleʻanga ki ʻIsileli?
Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: „Herre! opretter du paa denne Tid Riget igen for Israel?‟
7 Pea pehē ʻe ia kiate kinautolu, “ʻOku ʻikai maʻamoutolu ke ʻilo ki he ngaahi kuonga mo e ngaahi ʻaho, ʻaia ʻoku faʻiteliha tokotaha pe ki ai ʻae Tamai.
Men han sagde til dem: „Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.
8 Ka te mou maʻu ʻae mālohi, ʻoka hoko mai ʻae Laumālie Māʻoniʻoni kiate kimoutolu: pea ko ʻeku kau fakamoʻoni ʻakimoutolu ʻi Selūsalema, mo Siutea kotoa pē, mo Samēlia, pea ki he ngataʻanga ʻo māmani.”
Men I skulle faa Kraft, naar den Helligaand kommer over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende.‟
9 Pea hili ʻene ngaahi folofola ni, lolotonga ʻenau siofia ia, naʻe ʻave ia ki ʻolunga; pea fakapuli ia ʻe he ʻao meiate kinautolu.
Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saa derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.
10 Pea ʻi heʻenau kei sio fakamamaʻu ki he langi, ʻi heʻene ʻalu hake, ʻiloange, kuo tuʻu mai kiate kinautolu ʻae ongo tangata kuo kofu hinehina;
Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,
11 ʻo na pehē, “ʻAe kau tangata Kāleli, ko e hā ʻoku mou tutuʻu mo sio fakamamaʻu ai ki he langi? Ko e Sisu ko ia, kuo ʻave ʻiate kimoutolu ki langi, ʻe pehē pē ʻene toe haʻu ʻo hangē ko hoʻomou mamata ʻene ʻalu hake ki loto langi.”
og de sagde: „I galilæiske Mænd, hvorfor staa I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen paa samme Maade, som I have set ham fare til Himmelen.‟
12 Pea naʻa nau toki liu mai ki Selūsalema mei he moʻunga ʻoku ui ko ʻOlive, ko hono vahaʻa mo Selūsalema ko e mamaʻo ʻoe fononga ʻi he ʻaho Sāpate.
Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.
13 Pea kuo nau hoko mai, pea nau ʻalu hake ki he potu ki ʻolunga, ʻaia naʻe nonofo ai ʻa Pita, mo Semisi, mo Sione, mo ʻAnitelū, mo Filipe, mo Tōmasi, mo Pātolomiu, mo Mātiu, mo Semisi [ko e foha ]ʻo ʻAlefiusi, mo Saimone Selote, mo Siutasi ko e tokoua ʻo Semisi.
Og da de kom derind, gik de op paa den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob Alfæus's Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
14 Pea naʻe nonofo loto taha ʻakinautolu ni kotoa pē, ʻi he lotu mo e hūfekina, fakataha mo e kau fefine, mo Mele ko e faʻē ʻa Sisu, mo hono kāinga.
Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.
15 Pea ʻi he ngaahi ʻaho ko ia, naʻe tuʻu hake ʻa Pita ʻi he ʻao ʻoe kau ākonga (koe lau fakataha ʻoe kakai ko e toko teau mo e toko uofulu, ) ʻo ne pehē,
Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brødrene og sagde, (og der var en Skare samlet paa omtrent hundrede og tyve Personer):
16 “ʻAe kau tangata mo e kāinga, naʻe totonu ke fakamoʻoni ʻae tohi ni, ʻaia naʻe leaʻaki ʻi muʻa ʻe he Laumālie Māʻoniʻoni, ʻi he ngutu ʻo Tevita, kia Siutasi, ʻaia naʻa ne tataki ʻakinautolu naʻe puke ʻa Sisu.
„I Mænd, Brødre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den Helligaand forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev Vejleder for dem, som grebe Jesus;
17 He naʻe lau ia mo kitautolu, pea naʻe ai hono tufakanga ʻi he ngāue ni.”
thi han var regnet iblandt os og havde faaet denne Tjenestes Lod.
18 Pea naʻe fakatau ʻe he tangata ni ʻae potu fonua ʻaki ʻae totongi ʻo ʻene angahala; pea naʻe tō ʻo tuʻu hono mata, pea mafahi hono kete, pea ʻoho kituʻa hono toʻotoʻonga kotoa pē.
Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud,
19 Pea naʻe ʻilo ia ʻe he kau nofo kotoa pē ʻi Selūsalema: ko ia naʻe ui ai ʻae potu fonua ko ia ʻi heʻenau lea, Ko ʻAkeletama, ko e pehē, “Ko e potu fonua ʻoe toto.”
hvilket ogsaa er blevet vitterligt for alle dem, som bo i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager.
20 He ʻoku tohi ʻi he tohi ʻoe ngaahi Saame, “Ke lala hono fale, pea ʻoua ʻe nofo ai ha taha:’ pea, ‘Ko ʻene ngāue ke maʻu ʻe ha taha.’
Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: „Hans Bolig blive øde, og der være ingen, som bor i den, ‟ og: „Lad en anden faa hans Tilsynsgerning.‟
21 “Ko ia ʻi he kau tangata ni kuo tau nonofo mo kinautolu, ʻi he kuonga kotoa naʻe felemofafo ʻae ʻEiki ko Sisu ʻiate kitautolu,
Derfor bør en af de Mænd, som vare sammen med os i hele den Tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
22 ʻO fua fai mei he papitaiso ʻa Sione, ʻo aʻu ki he ʻaho pe ko ia naʻe ʻave ai ia ki ʻolunga meiate kitautolu, ʻoku totonu ke ai ha taha ko e fakamoʻoni mo kimautolu ʻo ʻene toetuʻu.”
lige fra Johannes's Daab indtil den Dag, da han blev optagen fra os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse.‟
23 Pea naʻa nau fili ʻae toko ua, ko Siosefa naʻe ui ko Pasapa, pea fakahingoa foki ko Susitasa, mo Mataiasi.
Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn Justus, og Matthias.
24 Pea naʻa nau lotu, ʻo pehē, “ʻE ʻEiki, ko koe ʻoku ke ʻiloʻi ʻae loto kotoa pē, ke fakahā pe ko hai ʻiate kinaua ni kuo ke fili,
Og de bade og sagde: „Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to
25 Koeʻuhi ke ai ʻene tufakanga ʻi he ngāue ni pea ke ʻaposetolo, ʻaia kuo hinga mei ai ʻa Siutasi ʻi he angahala, kae ʻalu ia ki hono potu ʻoʻona.”
til at faa denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas forlod for at gaa hen til sit eget Sted.‟
26 Pea naʻa nau talotalo; pea totonu kia Mataiasi; pea naʻe lau fakataha ia mo e toko hongofulu ma tokotaha ʻoe kau ʻaposetolo.
Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt paa Matthias, og han blev regnet sammen med de elleve Apostle.
