< Johannes 1 >

1 I Begynnelsen var Ordet, och Ordet var när Gudi; och Gud var Ordet.
I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
2 Det samma var i begynnelsen när Gudi.
Dette var i Begyndelsen hos Gud.
3 Genom det äro all ting gjord; och thy förutan är intet gjordt, det gjordt är.
Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
4 I thy var lifvet; och lifvet var menniskornas ljus;
I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
5 Och ljuset lyser i mörkret; och mörkret hafver det icke begripit.
Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
6 En man var sänd af Gudi, som het Johannes;
Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
7 Han kom till vittnesbörd, på det han skulle vittna om Ljuset, att alle skulle tro genom honom.
Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.
8 Icke var han Ljuset; men ( han var sänd ) till att vittna om Ljuset.
Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
9 Det var det sanna Ljuset, hvilket upplyser alla menniskor, som komma i verlden.
Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.
10 I verldene var det, och igenom det är verlden gjord; och verlden kände det icke.
Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
11 Han kom till sitt eget, och hans egne anammade honom icke.
Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
12 Men allom dem, som honom anammade, gaf han magt att blifva Guds barn, dem som tro på hans Namn;
Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn;
13 Hvilke icke af blod, icke heller af köttslig vilja, icke heller af någors mans vilja, utan af Gudi födde äro.
hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
14 Och Ordet vardt kött, och bodde ibland oss; och vi sågom hans härlighet, såsom enda Sonsens härlighet af Fadrenom, full med nåd och sanning.
Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.
15 Johannes vittnar om honom, ropar, och säger: Denne varet, om hvilken jag sagt hafver: Efter mig skall komma, den för mig varit hafver; ty han var förr än jag;
Johannes vidner om ham og raaber og siger: „Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.‟
16 Och af hans fullhet hafve vi alle fått, och nåd för nåd.
Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Naade over Naade.
17 Ty genom Mosen är lagen gifven; nåd och sanning är kommen genom Jesum Christum.
Thi Loven blev given ved Moses; Naaden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.
18 Ingen hafver någon tid sett Gud; ende Sonen, som är i Fadrens sköt, han hafver det kungjort.
Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbaarne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.
19 Och detta är Johannis vittnesbörd, då Judarna sände Prester och Leviter af Jerusalem, att de skulle fråga honom: Ho äst du?
Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: „Hvem er du?‟
20 Och han bekände, och försakade icke; och bekände han: Icke är jag Christus.
Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: „Jeg er ikke Kristus.‟
21 Då frågade de honom: Hvad då; äst du Elias? Han sade: Jag är det icke. Äst du en Prophet? Och han svarade: Nej.
Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?‟ Han siger: „Det er jeg ikke.‟ „Er du Profeten?‟ Og han svarede: „Nej.‟
22 Då sade de till honom: Ho äst du, att vi måge gifva dem svar, som oss sändt hafva? Hvad säger du om dig sjelf?
Da sagde de til ham: „Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?‟
23 Sade han: Jag är ens ropandes röst i öknene: Rödjer Herrans väg, som Esaias Propheten sagt hafver.
Han sagde: „Jeg er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.‟
24 Och de, som sände voro, voro af de Phariseer.
Og de vare udsendte fra Farisæerne,
25 Och de frågade honom, och sade till honom: Hvi döper du då, medan du äst icke Christus, icke heller Elias, icke heller en Prophet?
og de spurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?‟
26 Svarade dem Johannes, och sade: Jag döper med vatten; men midt ibland eder står den I icke kännen.
Johannes svarede dem og sagde: „Jeg døber med Vand; midt iblandt eder staar den, I ikke kende,
27 Han är den som efter mig komma skall, hvilken för mig varit hafver; hvilkens skotväng jag icke värdig är upplösa.
han, som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.‟
28 Detta skedde i Bethabara, på hinsidon Jordan, der Johannes döpte.
Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
29 Dagen derefter såg Johannes Jesum komma till sig, och sade: Si, Guds Lamb, som borttager verldenes synd.
Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: „Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
30 Denne äret, om hvilken jag sagt hafver: Efter mig skall komma en man, den för mig varit hafver; ty han var förr än jag:
Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.
31 Och jag kände honom icke; men på det han skulle varda uppenbar i Israel, fördenskull är jag kommen, till att döpa med vatten.
Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.‟
32 Och Johannes vittnade, och sade: Jag såg Andan nederkomma i dufvoliknelse af himmelen, och blef på honom;
Og Johannes vidnede og sagde: „Jeg har set Aanden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
33 Och jag kände honom icke; men den som mig sände, till att döpa med vatten, han sade till mig: Öfver hvilken du far se Andan nederkomma, och blifva på honom, han är den som döper med den Helga Anda.
Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Aanden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligaand.
34 Och jag såg det, och vittnade att han är Guds Son.
Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.‟
35 Dagen derefter stod åter Johannes, och två af hans lärjungar.
Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
36 Och som han fick se Jesum gå, sade han: Si, Guds Lamb.
Og idet han saa paa Jesus, som gik der, siger han: „Se det Guds Lam!‟
37 Och de två hans lärjungar hörde honom tala, och följde Jesum.
Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
38 Då vände Jesus sig om, och såg dem följa sig, och sade till dem: Hvad söken I? Då sade de till honom: Rabbi (det betyder Mästar), hvar vistas du?
Men Jesus vendte sig om, og da han saa dem følge sig, siger han til dem:
39 Då sade han till dem: Kommer, och ser. De kommo, och sågo hvar han vistades, och blefvo den dagen när honom; och det var vid tionde timman.
„Hvad søge I efter?‟ Men de sagde til ham: „Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?‟
40 Och var Andreas, Simonis Petri broder, en af de två, som hade hört af Johanne; och följde Jesum.
Han siger til dem: „Kommer og ser!‟ De kom da og saa, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den tiende Time.
41 Han fann först sin broder Simon, och sade till honom: Vi hafve funnit Messiam, det betyder den Smorda.
Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
42 Och han hade honom till Jesum. Då Jesus fick se honom, sade han: Du äst Simon, Jona son; du skall heta Cephas, det betyder hälleberg.
Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: „Vi have fundet Messias‟ (hvilket er udlagt: Kristus).
43 Dagen derefter ville Jesus gå ut i Galileen; och fann Philippum, och sade till honom: Följ mig.
Og han førte ham til Jesus. Jesus saa paa ham og sagde: „Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas‟ (det er udlagt: Petrus).
44 Och var Philippus af Bethsaida, Andree och Petri stad.
Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: „Følg mig!‟
45 Philippus fann Nathanael, och sade till honom: Den som Mose hafver skrifvit om i lagen, och Propheterna, hafve vi funnit, Jesum, Josephs son af Nazareth.
Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
46 Och Nathanael sade till honom: Kan något godt komma af Nazareth? Philippus sade till honom: Kom, och se.
Filip finder Nathanael og siger til ham: „Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligesaa Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth.‟
47 Jesus såg Nathanael komma till sig, och sade om honom: Si, en rätt Israelit, i hvilkom intet svek är.
Og Nathanael sagde til ham: „Kan noget godt være fra Nazareth?‟ Filip siger til ham: „Kom og se!‟
48 Då sade Nathanael till honom: Hvaraf känner du mig? Jesus svarade, och sade till honom: Förr än Philippus kallade dig, då du vast under fikonaträt, såg jag dig.
Jesus saa Nathanael komme til sig, og han siger om ham: „Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.‟
49 Nathanael svarade, och sade till honom: Rabbi, du äst Guds Son: Du äst Israels Konung.
Nathanael siger til ham: „Hvorfra kender du mig?‟ Jesus svarede og sagde til ham: „Førend Filip kaldte dig, saa jeg dig, medens du var under Figentræet.‟
50 Jesus svarade, och sade till honom: Efter det jag sade dig, att jag såg dig under fikonaträt, tror du; större ting, än desse äro, skall du få se;
Nathanael svarede ham: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.‟
51 Och sade till honom: Sannerliga, sannerliga säger jag eder: Härefter skolen I få se himmelen öppen, och Guds Änglar fara upp och neder öfver menniskones Son.
Jesus svarede og sagde til ham: „Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg saa dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse.‟ Og han siger til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen aabnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.‟

< Johannes 1 >