Salmos 71

1 EN ti, oh Jehová, he esperado; no sea yo confuso para siempre.

Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

2 Hazme escapar, y líbrame en tu justicia: inclina tu oído y sálvame.

Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

3 Séme por peña de estancia, adonde recurra yo continuamente: mandado has que yo sea salvo; porque tú eres mi roca, y mi fortaleza.

Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

4 Dios mío, líbrame de la mano del impío, de la mano del perverso y violento.

Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

5 Porque tú, oh Señor Jehová, eres mi esperanza: seguridad mía desde mi juventud.

Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

6 Por ti he sido sustentado desde el vientre: de las entrañas de mi madre tú fuiste el que me sacaste: de ti será siempre mi alabanza.

Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

7 Como prodigio he sido á muchos; y tú mi refugio fuerte.

Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

8 Sea llena mi boca de tu alabanza, de tu gloria todo el día.

Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

9 No me deseches en el tiempo de la vejez; cuando mi fuerza se acabare, no me desampares.

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

10 Porque mis enemigos han tratado de mí; y los que acechan mi alma, consultaron juntamente,

Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

11 Diciendo: Dios lo ha dejado: perseguid y tomadle, porque no hay quien le libre.

sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

12 Oh Dios, no te alejes de mí: Dios mío, acude presto á mi socorro.

Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

13 Sean avergonzados, fallezcan los adversarios de mi alma; sean cubiertos de vergüenza y de confusión los que mi mal buscan.

Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

14 Mas yo siempre esperaré, y añadiré sobre toda tu alabanza.

Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

15 Mi boca publicará tu justicia y tu salud todo el día, aunque no sé el número [de ellas].

Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

16 Vendré á las valentías del Señor Jehová: haré memoria de sola tu justicia.

Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

17 Oh Dios, enseñásteme desde mi mocedad; y hasta ahora he manifestado tus maravillas.

Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

18 Y aun hasta la vejez y las canas; oh Dios, no me desampares, hasta que denuncie tu brazo á la posteridad, tus valentías á todos los que han de venir.

Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

19 Y tu justicia, oh Dios, hasta lo excelso; porque has hecho grandes cosas: oh Dios, ¿quién como tú?

Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

20 Tú, que me has hecho ver muchas angustias y males, volverás á darme vida, y de nuevo me levantarás de los abismos de la tierra.

Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

21 Aumentarás mi grandeza, y volverás á consolarme.

Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

22 Asimismo yo te alabaré con instrumento de salterio, oh Dios mío: tu verdad cantaré yo á ti en el arpa, oh Santo de Israel.

Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

23 Mis labios cantarán cuando á ti salmeare, y mi alma, á la cual redimiste.

Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

24 Mi lengua hablará también de tu justicia todo el día: por cuanto fueron avergonzados, porque fueron confusos los que mi mal procuraban.

Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.