< Salmos 120 >

1 Cántico gradual. A JEHOVÁ llamé estando en angustia, y él me respondió.
(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
2 Libra mi alma, oh Jehová, de labio mentiroso, de la lengua fraudulenta.
HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
3 ¿Qué te dará, ó qué te aprovechará, oh lengua engañosa?
Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
4 Agudas saetas de valiente, con brasas de enebro.
Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
5 ¡Ay de mí, que peregrino en Mesech, [y] habito entre las tiendas de Kedar!
Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
6 Mucho se detiene mi alma con los que aborrecen la paz.
Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
7 Yo soy pacífico: mas ellos, así que hablo, [me] hacen guerra.
Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

< Salmos 120 >