< Job 24 >

1 PUESTO que no son ocultos los tiempos al Todopoderoso, ¿por qué los que le conocen no ven sus días?
Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
2 Traspasan los términos, roban los ganados, y apaciéntanlos.
Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
3 Llévanse el asno de los huérfanos; prenden el buey de la viuda.
man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
4 Hacen apartar del camino á los menesterosos: y todos los pobres de la tierra se esconden.
man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
5 He aquí, como asnos monteses en el desierto, salen á su obra madrugando para robar; el desierto es mantenimiento de sus hijos.
Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
6 En el campo siegan su pasto, y los impíos vendimian la viña [ajena].
De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
7 Al desnudo hacen dormir sin ropa, y que en el frío no tenga cobertura.
Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
8 Con las avenidas de los montes se mojan, y abrazan las peñas sin tener abrigo.
De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
9 Quitan el pecho á los huérfanos, y de sobre el pobre toman la prenda.
Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
10 Al desnudo hacen andar sin vestido, y á los hambrientos quitan los hacecillos.
Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
11 De dentro de sus paredes exprimen el aceite, pisan los lagares, y mueren de sed.
De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
12 De la ciudad gimen los hombres, y claman las almas de los heridos de muerte: mas Dios no puso estorbo.
Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
13 Ellos son los que, rebeldes á la luz, nunca conocieron sus caminos, ni estuvieron en sus veredas.
Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
14 A la luz se levanta el matador, mata al pobre y al necesitado, y de noche es como ladrón.
Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
15 El ojo del adúltero está aguardando la noche, diciendo: No me verá nadie: y esconde su rostro.
Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
16 En las tinieblas minan las casas, que de día para sí señalaron; no conocen la luz.
I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
17 Porque la mañana es á todos ellos como sombra de muerte; si son conocidos, terrores de sombra de muerte [los toman].
Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
18 Son instables más que la superficie de las aguas; su porción es maldita en la tierra; no andarán por el camino de las viñas.
Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
19 La sequía y el calor arrebatan las aguas de la nieve; y el sepulcro á los pecadores. (Sheol h7585)
Tørhed, ja Hede borttager Snevand: Dødsriget dem, som have syndet. (Sheol h7585)
20 Olvidaráse de ellos el seno materno; de ellos sentirán los gusanos dulzura; nunca más habrá de ellos memoria, y como un árbol serán los impíos quebrantados.
Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
21 A la mujer estéril que no paría, afligió; y á la viuda nunca hizo bien.
han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
22 Mas á los fuertes adelantó con su poder: levantóse, y no se da por segura la vida.
Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
23 Le dieron á crédito, y se afirmó: sus ojos están sobre los caminos de ellos.
Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
24 Fueron ensalzados por un poco, mas desaparecen, y son abatidos como cada cual: serán encerrados, y cortados como cabezas de espigas.
De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
25 Y si no, ¿quién me desmentirá ahora, ó reducirá á nada mis palabras?
Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?

< Job 24 >