Salmos 66

1 Dé alabanza a Dios toda la tierra.

Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

2 Cantád la gloria de su nombre: ponéd gloria en su alabanza.

Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

3 Decíd a Dios: ¡Cuán terrible eres en tus obras! por la multitud de tu fortaleza se te sujetarán fingidamente todos tus enemigos.

Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

4 Toda la tierra te adorará, y cantarán a ti: cantarán a tu nombre. (Selah)

Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)

5 Veníd, y ved las obras de Dios: terrible en hechos sobre los hijos de los hombres.

Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

6 Volvió la mar en seco: por el río pasaron a pie; allí nos alegramos en él.

Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

7 El se enseñorea con su fortaleza para siempre: sus ojos atalayan sobre las naciones: los rebeldes no serán ellos ensalzados. (Selah)

Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)

8 Bendecíd pueblos a nuestro Dios: y hacéd oír la voz de su loor.

I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

9 El que puso nuestra alma en vida: y no permitió que resbalasen nuestros pies.

Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

10 Porque tú nos probaste, o! Dios: afinástenos, como se afina la plata.

Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

11 Metístenos en la red: pusiste apretura en nuestros lomos.

Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

12 Hiciste subir varón sobre nuestra cabeza: entrámos en fuego y en aguas; y sacástenos a hartura.

Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

13 Entraré pues en tu casa con holocaustos: y pagarte he mis votos,

Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,

14 Que pronunciaron mis labios, y habló mi boca, cuando estaba angustiado.

dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

15 Holocaustos de engordados te ofreceré, con perfume de carneros: sacrificaré bueyes y machos de cabrío. (Selah)

Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)

16 Veníd, oíd todos los que teméis a Dios: y contaré lo que ha hecho a mi alma.

Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

17 A él hablé en alta voz: y fue ensalzado con mi lengua.

Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

18 Si yo viera iniquidad en mi corazón, no oyera el Señor.

Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

19 Ciertamente oyó Dios: escuchó a la voz de mi oración.

Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

20 Bendito Dios, que no apartó mi oración, y su misericordia de mí.

Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!