Salmos 56

1 Ten misericordia de mí, o! Dios; porque me traga el hombre; cada día batallándome aprieta.

Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

2 Tráganme mis enemigos cada día: porque muchos son los que pelean contra mí, o! Altísimo.

Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

3 De día temo: mas yo en ti confío.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

4 En Dios alabaré su palabra: en Dios he confiado, no temeré lo que la carne me hará.

Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

5 Todos los días me contristan mis negocios: contra mí son todos sus pensamientos para mal.

I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

6 Congréganse, escóndense, ellos miran atentamente mis pisadas esperando mi alma.

Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

7 ¿Por la iniquidad escaparán ellos? o! Dios, derriba los pueblos con furor.

De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

8 Mis huidas has contado tú; pon mis lágrimas en tu odre, ciertamente en tu libro.

Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

9 Entonces serán vueltos atrás mis enemigos el día que yo clamare: en esto conozco que Dios es por mí.

Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

10 En Dios alabaré su palabra; en Jehová alabaré su palabra.

Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

11 En Dios he confiado, no temeré lo que el hombre me hará.

I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

12 Sobre mí, o! Dios, están tus votos: alabanzas te pagaré.

Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

13 Por cuanto has escapado mi vida de la muerte, ciertamente mis pies de caída: para que ande delante de Dios en la luz de los que viven.

Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.