Salmos 39

1 Yo dije: Miraré por mis caminos, para no pecar con mi lengua: guardaré mi boca con freno, entre tanto que el impío fuere contra mí.

Til sangmesteren, til Jedutun; en salme av David. Jeg sa: Jeg vil vokte mine veier, så jeg ikke synder med min tunge; jeg vil legge munnkurv på min munn, så lenge den ugudelige ennu er for mine øine.

2 Enmudecí con silencio, me callé de lo bueno; y mi dolor se alborotó.

Jeg blev taus og var aldeles stille, jeg tidde uten gagn, og min smerte blev oprørt.

3 Calentóse mi corazón dentro de mí; en mi meditación se encendió fuego: hablé con mi lengua.

Mitt hjerte blev hett inneni mig, ved min grublen optendtes ild; - jeg talte med min tunge:

4 Notifícame, Jehová, mi fin, y la medida de mis días cuanta sea, sepa yo cuanto tengo de ser del mundo.

La mig vite, Herre, min ende, og mine dagers mål, hvad det er! La mig få vite hvad tid jeg skal bort!

5 He aquí, como a palmos diste mis días, y mi edad es como nada delante de ti: ciertamente toda la vanidad es todo hombre que vive. (Selah)

Se, som en håndsbredd har du satt mine dager, og min livstid er som intet for dig; visselig, bare tomhet er hvert menneske, hvor fast han enn står. (Sela)

6 Ciertamente en tiniebla anda el hombre: ciertamente en vano se inquietan: allega, y no sabe quien lo cogerá.

Bare som et skyggebillede vandrer mannen, bare tomhet er deres uro; han dynger op og vet ikke hvem som skal samle det inn.

7 Y ahora, Señor, ¿qué esperaré? Mi esperanza en ti está.

Og nu, hvad håper jeg på Herre? - Mitt håp står til dig.

8 Escápame de todas mis rebeliones, no me pongas por afrenta de insensato.

Frels mig fra alle mine overtredelser, gjør mig ikke til spott for dåren!

9 Yo enmudecí, no abrí mi boca; porque tú lo hiciste.

Jeg tier, jeg later ikke op min munn; for du har gjort det.

10 Quita de sobre mí tu llaga; de la guerra de tu mano soy consumido.

Ta bort fra mig din plage! For din hånds slag er jeg blitt til intet.

11 Con castigos sobre el pecado corriges al hombre, y haces desleir, como de polilla, su grandeza: ciertamente vanidad es todo hombre. (Selah)

Tukter du en mann med straff for misgjerning, da fortærer du hans herlighet likesom møll; bare tomhet er hvert menneske. (Sela)

12 Oye mi oración, o! Jehová escucha mi clamor; no calles a mis lágrimas; porque peregrino soy contigo; advenedizo, como todos mis padres.

Hør min bønn, Herre, og vend øret til mitt rop, ti ikke til min gråt! for jeg er en fremmed hos dig, en gjest som alle mine fedre.

13 Déjame, y tomaré fuerzas, antes que me vaya y perezca.

Se bort fra mig, så mitt åsyn må bli opklaret, før jeg går herfra og er ikke mere!