Salmos 39

1 Yo dije: Miraré por mis caminos, para no pecar con mi lengua: guardaré mi boca con freno, entre tanto que el impío fuere contra mí.

Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

2 Enmudecí con silencio, me callé de lo bueno; y mi dolor se alborotó.

Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

3 Calentóse mi corazón dentro de mí; en mi meditación se encendió fuego: hablé con mi lengua.

Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

4 Notifícame, Jehová, mi fin, y la medida de mis días cuanta sea, sepa yo cuanto tengo de ser del mundo.

Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

5 He aquí, como a palmos diste mis días, y mi edad es como nada delante de ti: ciertamente toda la vanidad es todo hombre que vive. (Selah)

Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

6 Ciertamente en tiniebla anda el hombre: ciertamente en vano se inquietan: allega, y no sabe quien lo cogerá.

Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

7 Y ahora, Señor, ¿qué esperaré? Mi esperanza en ti está.

Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

8 Escápame de todas mis rebeliones, no me pongas por afrenta de insensato.

Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

9 Yo enmudecí, no abrí mi boca; porque tú lo hiciste.

Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

10 Quita de sobre mí tu llaga; de la guerra de tu mano soy consumido.

Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

11 Con castigos sobre el pecado corriges al hombre, y haces desleir, como de polilla, su grandeza: ciertamente vanidad es todo hombre. (Selah)

Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

12 Oye mi oración, o! Jehová escucha mi clamor; no calles a mis lágrimas; porque peregrino soy contigo; advenedizo, como todos mis padres.

Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

13 Déjame, y tomaré fuerzas, antes que me vaya y perezca.

Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.