Salmos 35

1 Pleitea, o! Jehová, con mis pleiteantes; pelea con mis peleadores.

Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.

2 Echa mano al escudo y al pavés, y levántate en mi socorro.

Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.

3 Y saca la lanza, y cierra contra mis perseguidores; di a mi alma: Yo soy tu salud.

Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

4 Y avergüéncense, y confúndanse los que buscan mi alma; vuelvan atrás, y sean avergonzados los que piensan mi mal.

Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.

5 Sean como el tamo delante del viento: y el ángel de Jehová el que rempuje.

Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.

6 Sea su camino oscuridad y resbaladeros: y el ángel de Jehová el que los persiga.

Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.

7 Porque sin causa escondieron para mí el hoyo de su red: sin causa hicieron hoyo a mi alma.

Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.

8 Véngale el quebrantamiento que no sepa: y su red que escondió, le prenda: con quebrantamiento caiga en ella.

Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.

9 Y regocíjese mi alma en Jehová: y alégrese en su salud.

Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.

10 Todos mis huesos dirán, Jehová, ¿quién como tú? Que escapas al afligido del más fuerte que él: y al pobre y menesteroso del que le roba.

Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.

11 Levantáronse testigos falsos: lo que no sabía, me demandaron.

Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.

12 Volviéronme mal por bien, orfandad a mi alma.

De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.

13 Y yo, cuando ellos enfermaron, me vestí de saco: afligí con ayuno a mi alma, y mi oración se revolvía en mi seno.

Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.

14 Como por mi compañero, como por mi hermano andaba; como el que trae luto por su madre, enlutado me humillaba.

Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.

15 Y en mi cojera se alegraron, y se juntaron: juntáronse sobre mí entristecidos, y yo no lo entendía: me despedazaban, y no cesaban;

Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.

16 Con los lisonjeros escarnecedores de escarnio crujiendo sobre mí sus dientes.

Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.

17 Señor, ¿hasta cuándo verás? Haz volver mi alma de sus quebrantamientos, mi única de los leones.

Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.

18 Confesarte he en grande congregación: en pueblo fuerte te alabaré.

Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.

19 No se alegren de mí mis enemigos sin porqué: ni los que me aborrecen sin causa, hagan del ojo.

Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.

20 Porque no hablan paz: y contra los mansos de la tierra piensan palabras engañosas.

Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.

21 Y ensancharon sobre mí su boca; dijeron: Hola, hola, nuestros ojos lo han visto.

Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.

22 Visto has, o! Jehová, no calles: Señor, no te alejes de mí.

Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.

23 Recuerda, y despierta para mi juicio, Dios mío, y Señor mío, para mi causa.

Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!

24 Júzgame conforme a tu justicia, Jehová, Dios mío, y no se alegren de mí.

Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,

25 No digan en su corazón: Hola, nuestra alma. No digan: Deshecho le hemos.

at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟

26 Avergüéncense, y sean confundidos a una, los que se alegran de mi mal: vístanse de vergüenza y de confusión, los que se engrandecen contra mí.

Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.

27 Canten, y alégrense los que se huelgan de mi justicia; y digan siempre: Sea ensalzado Jehová, el que ama la paz de su siervo.

Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.

28 Y mi lengua hablará de tu justicia; todo el día de tu loor.

Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.