Salmos 141

1 Jehová, a ti he llamado, apresúrate a mí: escucha mi voz, cuando te llamare.

(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

2 Sea enderezada mi oración delante de ti como un perfume: el don de mis manos como un presente de la tarde.

som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

3 Pon, o! Jehová, guarda a mi boca: guarda la puerta de mis labios.

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

4 No inclines mi corazón a cosa mala: a hacer obras con impiedad con los varones que obran iniquidad; y no coma yo de sus delicias.

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

5 Hiérame el justo con misericordia, y repréndame; y aceite de cabeza no unte mi cabeza: porque aun también mi oración será contra sus males.

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

6 Sean derribados en lugares peñascosos sus jueces; y oigan mis palabras que son suaves.

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

7 Como quien parte e hiende leños en tierra, son esparcidos nuestros huesos a la boca de la sepultura: (Sheol h7585)

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

8 Por tanto a ti, o! Jehová, Señor, miran mis ojos, en ti he confiado: no tengas en poco a mi alma.

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

9 Guárdame de las manos del lazo que me han tendido; y de los lazos de los que obran iniquidad.

Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

10 Caigan los impíos a una en sus redes, mientras yo pasaré para siempre.

lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.