Salmos 132

1 Acuérdate, o! Jehová, de David, de toda su aflicción:

Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,

2 Que juró a Jehová, prometió al fuerte de Jacob:

ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:

3 No entraré en la morada de mi casa: no subiré sobre el lecho de mi estrado:

„Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;

4 No daré sueño a mis ojos, ni a mis párpados adormecimiento,

jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,

5 Hasta que halle lugar para Jehová, moradas para el fuerte de Jacob.

førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟

6 He aquí, en Efrata oímos de ella: hallámosla en los campos del bosque.

Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.

7 Entraremos en sus tiendas: encorvarnos hemos al estrado de sus pies.

Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.

8 Levántate, o! Jehová, a tu reposo, tú, y el arca de tu fortaleza.

Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.

9 Tus sacerdotes vistan justicia; y tus piadosos se regocijen.

Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.

10 Por amor de David tu siervo no vuelvas de tu ungido el rostro.

For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!

11 Juró Jehová verdad a David, no se apartará de ella: de fruto de tu vientre pondré sobre tu trono.

Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟

12 Si tus hijos guardaren mi alianza, y mi testimonio que yo les enseñaré: sus hijos también se asentarán sobre tu trono para siempre.

Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.

13 Porque Jehová ha elegido a Sión: la codició por habitación para sí.

Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:

14 Este será mi reposo para siempre: aquí habitaré, porque la he codiciado.

„Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.

15 A su mantenimiento daré bendición: sus pobres hartaré de pan.

Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.

16 Y a sus sacerdotes vestiré de salud; y sus piadosos exultarán de gozo.

Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.

17 Allí haré reverdecer el cuerno de David: yo he aparejado lámpara a mi ungido.

Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.

18 A sus enemigos vestiré de confusión; y sobre él florecerá su corona.

Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.