< Salmos 129 >

1 Mucho me han angustiado desde mi juventud, díga lo ahora Israel;
De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
2 Mucho me han angustiado desde mi juventud: mas no prevalecieron contra mí.
de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
3 Sobre mis espaldas araron gañanes: hicieron luengos surcos:
Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
4 Mas Jehová justo, cortó las coyundas de los impíos.
Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
5 Serán avergonzados, y vueltos atrás, todos los que aborrecen a Sión.
De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
6 Serán como la yerba de los tejados: que antes que salga, se seca;
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
7 De la cual no hinchió su mano segador; ni su brazo el que hace gavillas.
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
8 Ni dijeron los que pasaron: Bendición de Jehová sea sobre vosotros: os bendecimos en nombre de Jehová.
Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

< Salmos 129 >