< Salmos 106 >

1 Alabád a Jehová, porque es bueno: porque para siempre es su misericordia.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 ¿Quién dirá las valentías de Jehová? ¿ quién contará sus alabanzas?
Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
3 Dichosos los que guardan juicio, los que hacen justicia en todo tiempo.
Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
4 Acuérdate de mí, o! Jehová, en la voluntad de tu pueblo: visítame con tu salud;
Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
5 Para que yo vea el bien de tus escogidos: para que me alegre en la alegría de tu gente: y me gloríe con tu heredad.
at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
6 Pecamos con nuestros padres, hicimos iniquidad, hicimos impiedad.
Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
7 Nuestros padres en Egipto no entendieron tus maravillas: no se acordaron de la muchedumbre de tus misericordias: mas se rebelaron sobre la mar, en el mar Bermejo.
Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Y salvólos por su nombre: para hacer notoria su fortaleza.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
9 Y reprendió al mar Bermejo, y secóse: e hízolos ir por el abismo, como por un desierto.
Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
10 Y salvólos de mano del enemigo: y rescatólos de mano del adversario.
Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
11 Y cubrieron las aguas a sus enemigos: uno de ellos no quedó.
Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
12 Y creyeron a sus palabras: y cantaron su alabanza.
Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
13 Apresuráronse, olvidáronse de sus obras: no esperaron en su consejo.
Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
14 Y desearon mal deseo en el desierto: y tentaron a Dios en la soledad.
Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
15 Y él les dio lo que pidieron: y envió flaqueza en sus almas.
Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
16 Y tomaron zelo contra Moisés en el campo: contra Aarón santo de Jehová.
Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
17 Abrióse la tierra, y tragó a Datán, y cubrió a la compañía de Abirom.
Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
18 Y encendióse el fuego en su compañía: la llama quemó a los impíos.
Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
19 Hicieron el becerro en Horeb: y encorváronse a un vaciadizo.
De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
20 Y trocaron su gloria por la imagen de un buey, que come yerba.
Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
21 Olvidaron al Dios de su salud: que había hecho grandezas en Egipto,
De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22 Maravillas en la tierra de Cam, temerosas cosas sobre el mar Bermejo.
underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
23 Y trató de destruirlos, si Moisés su escogido no se pusiera al portillo delante de él: para apartar su ira para que no los destruyese.
Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
24 Y aborrecieron la tierra deseable: no creyeron a su palabra.
De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
25 Y murmuraron en sus tiendas; y no oyeron la voz de Jehová.
Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
26 Y alzó su mano para ellos; para postrarlos en el desierto,
Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
27 Y para postrar su simiente entre las naciones; y esparcirlos por las tierras.
og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
28 Y allegáronse a Baal-pehor; y comieron los sacrificios de los muertos.
Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
29 Y ensañáron le con sus obras; y aumentó en ellos la mortandad.
Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
30 Y púsose Finees, y juzgó; y la mortandad cesó.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
31 Y fuéle contado a justicia de generación a generación para siempre.
Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
32 Y ensañáron le a las aguas de Meriba; e hizo mal a Moisés por causa de ellos.
De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33 Porque hicieron rebelar a su espíritu, y habló inconsideradamente con sus labios.
Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
34 No destruyeron los pueblos, que Jehová les dijo:
De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
35 Antes se envolvieron con los Gentiles; y aprendieron sus obras:
Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
36 Y sirvieron a sus ídolos: los cuales les fueron por ruina.
Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
37 Y sacrificaron sus hijos y sus hijas a los demonios.
Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
38 Y derramaron la sangre inocente: la sangre de sus hijos y de sus hijas, que sacrificaron a los ídolos de Canaán; y la tierra fue contaminada con sangres.
Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
39 Y contamináronse con sus obras, y fornicaron con sus hechos.
Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
40 Y encendióse el furor de Jehová sobre su pueblo; y abominó su heredad.
Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41 Y entrególos en poder de los Gentiles; y enseñoreáronse de ellos los que les aborrecían.
Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
42 Y sus enemigos les oprimieron, y fueron quebrantados debajo de su mano.
Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Muchas veces los escapó, y ellos se rebelaron a su consejo; y fueron humillados por su maldad.
Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
44 Mas él miraba, cuando estaban en angustia, oyendo su clamor.
Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 Y acordábase de su concierto con ellos, y arrepentíase conforme a la muchedumbre de sus miseraciones.
Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 Y hacía que tuviesen de ellos misericordia todos los que los tenían cautivos.
Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
47 Sálvanos Jehová Dios nuestro, y júntanos de entre las naciones, para que loemos tu santo nombre, para que nos gloriemos de tus alabanzas.
Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
48 Bendito Jehová Dios de Israel desde el siglo y hasta el siglo; y diga todo el pueblo: Amén, Alelu- Jah.
Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!

< Salmos 106 >