Proverbios 30

1 Palabras de Agur hijo de Jace: La profecía que dijo el varón a Itiel, a Itiel, y Ucal:

Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.

2 Yo ciertamente, más torpe de ingenio soy que ninguno, ni tengo entendimiento de hombre.

Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.

3 Ni aprendí sabiduría: ni supe ciencia de santos.

Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.

4 ¿Quién subió al cielo, y descendió? ¿Quién encerró los vientos en sus puños? ¿Quién ató las aguas en un paño? ¿Quién afirmó todos los límites de la tierra? ¿Cuál es su nombre, y el nombre de su hijo, si tú lo sabes?

Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.

5 Toda habla de Dios es limpia, es escudo a los que en él esperan.

Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.

6 No añadas sobre sus palabras, porque no te arguya, y seas hallado mentiroso.

Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.

7 Dos cosas te he demandado, no me las niegues antes que muera:

Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:

8 Vanidad y palabra mentirosa aparta de mí: no me des pobreza ni riquezas: mantiéneme del pan que he menester.

Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;

9 Porque no me harte, y te niegue; y diga: ¿Quién es Jehová? y porque siendo pobre, hurte; y blasfeme el nombre de mi Dios.

at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.

10 Nunca acuses al siervo cerca de su señor; porque no te maldiga, y peques.

Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.

11 Hay generación que maldice a su padre, y a su madre no bendice.

Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;

12 Hay generación limpia en su opinión, y nunca se ha limpiado su inmundicia.

der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;

13 Hay generación cuyos ojos son altivos, y cuyos párpados son alzados.

der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;

14 Hay generación cuyos dientes son espadas; y cuyas muelas son cuchillos, para tragar de la tierra a los pobres, y de entre los hombres a los menesterosos.

der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.

15 La sanguijuela tiene dos hijas que se llaman Trae, trae. Tres cosas hay que nunca se hartan: la cuarta nunca dice: Basta.

Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟

16 El sepulcro, y la matriz estéril, y la tierra no harta de aguas; y el fuego nunca dice: Basta. (Sheol h7585)

Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)

17 El ojo que escarnece a su padre, y menosprecia el enseñamiento de la madre, sáquenlo los cuervos del río, y tráguenlo los hijos del águila.

Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.

18 Tres cosas me son ocultas, y la cuarta no sé:

Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:

19 El rastro del águila en el aire: el rastro de la culebra sobre la peña: el rastro de la nave en medio de la mar; y el rastro del hombre en la moza.

Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.

20 Tal es el rastro de la mujer adúltera: come, y limpia su boca, y dice: No he hecho maldad.

Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.

21 Por tres cosas se alborota la tierra, y la cuarta no la puede sufrir:

Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:

22 Por el siervo cuando reinare; y por el insensato cuando se hartare de pan:

Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;

23 Por la mujer aborrecida, cuando se casare; y por la sierva, cuando heredare a su señora.

under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.

24 Cuatro cosas son las más pequeñas de la tierra, y las mismas son más sabias que los sabios:

Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:

25 Las hormigas, pueblo no fuerte; y en el verano apareja su comida:

Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;

26 Los conejos, pueblo no fuerte; y ponen su casa en la piedra:

Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;

27 La langosta no tiene rey; y sale junta toda ella:

Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;

28 La araña, que ase con las manos, y está en palacios de rey.

Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.

29 Tres cosas hay de hermoso andar, y la cuarta pasea muy bien:

Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:

30 El león fuerte entre todos los animales, que no torna atrás por nadie:

Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;

31 El lebrel ceñido de lomos; y el macho cabrío; y el rey, contra el cual ninguno se levanta.

Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.

32 Si caíste, fue porque te enalteciste; y si mal pensaste, pon el dedo en la boca.

Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!

33 Ciertamente el que exprime la leche, sacará manteca; y el que recio se suena las narices, sacará sangre; y el que exprime la ira, sacará contienda.

Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.