< Proverbios 12 >

1 El que ama el castigo, ama la sabiduría: mas el que aborrece la reprensión, es ignorante.
Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
2 El bueno alcanzará favor de Jehová: mas él condenará al hombre de malos pensamientos.
Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
3 El hombre malo no permanecerá: mas la raíz de los justos no será movida,
Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
4 La mujer virtuosa corona es de su marido: mas la mala, como carcoma en sus huesos.
En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
5 Los pensamientos de los justos son juicio: mas las astucias de los impíos engaño.
De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
6 Las palabras de los impíos son asechar a la sangre: mas la boca de los rectos les librará.
De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
7 Dios trastornará a los impíos, y no serán más: mas la casa de los justos permanecerá.
De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
8 Según su sabiduría es alabado el hombre: mas el perverso de corazón será en menosprecio.
En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
9 Mejor es el que se menosprecia, y tiene siervos, que el que se precia, y carece de pan.
Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
10 El justo conoce el alma de su bestia: mas la piedad de los impíos es cruel.
Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
11 El que labra su tierra, se hartará de pan: mas el que sigue a los vagabundos es falto de entendimiento.
Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
12 Desea el impío la red de los malos: mas la raíz de los justos dará fruto.
Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
13 El impío es enredado en la prevaricación de sus labios: mas el justo saldrá de la tribulación.
I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
14 Del fruto de la boca el hombre será harto de bien; y la paga de las manos del hombre le será dada.
En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
15 El camino del insensato es derecho en su opinión: mas el que obedece al consejo es sabio.
Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
16 El insensato a la hora se conocerá su ira: mas el que disimula la injuria es cuerdo.
Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
17 El que habla verdad, declara justicia: mas el testigo mentiroso, engaño.
Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
18 Hay algunos que hablan como estocadas de espada: mas la lengua de los sabios es medicina.
Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
19 El labio de verdad permanecerá para siempre: mas la lengua de mentira, por un momento.
Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
20 Engaño hay en el corazón de los que piensan mal: mas alegría en el de los que piensan bien.
Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
21 Ninguna adversidad acontecerá al justo; mas los impíos serán llenos de mal.
Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
22 Los labios mentirosos son abominación a Jehová: mas los obradores de verdad, su contentamiento.
Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
23 El hombre cuerdo encubre la sabiduría: mas el corazón de los insensatos predica la fatuidad.
Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
24 La mano de los diligentes se enseñoreará: mas la negligente será tributaria.
De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
25 El cuidado congojoso en el corazón del hombre le abate: mas la buena palabra le alegra.
Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
26 El justo hace ventaja a su prójimo: mas el camino de los impíos les hace errar.
Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
27 El engaño no chamuscará su caza: mas el haber precioso del hombre es la diligencia.
Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
28 En la vereda de justicia está la vida; y el camino de su vereda no es muerte.
Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.

< Proverbios 12 >