< Proverbios 11 >

1 El peso falso abominación es a Jehová: mas la pesa perfecta le agrada.
Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
2 Cuando vino la soberbia, vino también la deshonra: mas con los humildes es la sabiduría.
Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
3 La perfección de los rectos los encaminará: mas la perversidad de los pecadores los echará a perder.
De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
4 No aprovecharán las riquezas en el día de la ira: mas la justicia escapará de la muerte.
Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
5 La justicia del perfecto enderezará su camino; mas el impío por su impiedad caerá.
Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
6 La justicia de los rectos los escapará; mas los pecadores en su pecado serán presos.
De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
7 Cuando muere el hombre impío, perece su esperanza; y la esperanza de los malos perecerá.
Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
8 El justo es escapado de la tribulación: mas el impío viene en su lugar.
Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
9 El hipócrita con la boca daña a su prójimo; mas los justos con la sabiduría son escapados.
Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
10 En el bien de los justos la ciudad se alegra: mas cuando los impíos perecen hay fiestas.
En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
11 Por la bendición de los rectos la ciudad será engrandecida; mas por la boca de los impíos ella será trastornada.
Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
12 El que carece de entendimiento, menosprecia a su prójimo; mas el hombre prudente calla.
Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
13 El que anda en chismes, descubre el secreto; mas el de espíritu fiel encubre la cosa.
Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
14 Cuando faltaren las industrias, el pueblo caerá; mas en la multitud de consejeros está la salud.
Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15 De aflicción será afligido el que fiare al extraño; mas el que aborreciere las fianzas vivirá confiado.
Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16 La mujer graciosa tendrá honra; y los fuertes tendrán riquezas.
En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17 A su alma hace bien el hombre misericordioso; mas el cruel atormenta su carne.
Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18 El impío hace obra falsa; mas el que sembrare justicia, tendrá galardón firme.
Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19 Como la justicia es para vida, así el que sigue el mal es para su muerte.
Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20 Abominación son a Jehová los perversos de corazón: mas los perfectos de camino le son agradables.
De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21 Aunque llegue la mano a la mano, el malo no quedará sin castigo; mas la simiente de los justos escapará.
Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22 Zarcillo de oro en la nariz del puerco es la mujer hermosa, y apartada de razón.
Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23 El deseo de los justos solamente es bueno; mas la esperanza de los impíos es enojo.
De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24 Hay unos que reparten, y les es añadido más: hay otros que son escasos más de lo que es justo; mas vienen a pobreza.
Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25 El alma liberal será engordada; y el que hartare, él también será harto.
En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26 El que detiene el grano, el pueblo le maldecirá: mas bendición será sobre la cabeza del que vende.
Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27 El que madruga al bien, hallará favor: mas el que busca el mal, venirle ha.
Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28 El que confía en sus riquezas, caerá; mas los justos reverdecerán como ramos.
Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29 El que turba su casa, heredará viento; y el insensato será siervo del sabio de corazón.
Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30 El fruto del justo es árbol de vida, y el que caza almas, es sabio.
Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
31 Ciertamente el justo será pagado en la tierra: ¿cuánto más el impío y pecador?
Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?

< Proverbios 11 >