Job 6

1 Y respondió Job, y dijo:

Men Job svarede og sagde:

2 ¡Oh si se pesasen al justo mi queja y mi tormento, y fuesen alzadas igualmente en balanza!

Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!

3 Porque [mi tormento] pesaría más que la arena de la mar: y por tanto mis palabras son cortadas.

Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.

4 Porque las saetas del Todopoderoso están en mí, cuyo veneno bebe mi espíritu; y terrores de Dios me combaten.

Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.

5 ¿Por ventura gime el asno montés junto a la yerba? ¿O brama el buey junto a su pasto?

Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?

6 ¿Comerse ha lo desabrido sin sal? ¿o habrá gusto en la clara del huevo?

Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?

7 Las cosas que mi alma no quería tocar antes, ahora por los dolores son mi comida.

Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.

8 ¡Quién me diese que viniese mi petición, y que Dios me diese lo que espero!

Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!

9 ¡Y que Dios quisiese quebrantarme; y que soltase su mano, y me despedazase!

og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!

10 Y en esto crecería mi consolación, si me asase con dolor sin tener misericordia: no que haya contradicho las palabras del Santo.

Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.

11 ¿Qué es mi fortaleza, para esperar aun? ¿Y qué es mi fin, para dilatar mi vida?

Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?

12 ¿Mi fortaleza, es la de las piedras? ¿o mi carne, es de acero?

Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?

13 ¿No me ayudo cuánto puedo? ¿y con todo eso el poder me falta del todo?

Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!

14 El atribulado es consolado de su compañero: mas el temor del Omnipotente es dejado.

Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.

15 Mis hermanos me han mentido como arroyo; pasáronse como las riberas impetuosas,

Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,

16 Que están escondidas por la helada, y encubiertas con nieve,

de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.

17 Que al tiempo del calor son deshechas; y en calentándose, desaparecen de su lugar.

Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.

18 Apártanse de las sendas de su camino, suben en vano, y se pierden.

Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.

19 Miráron las los caminantes de Temán, los caminantes de Sabá esperaron en ellas:

Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.

20 Mas fueron avergonzados por su esperanza; porque vinieron hasta ellas, y se hallaron confusos.

De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.

21 Ahora ciertamente vosotros sois como ellas: que habéis visto el tormento, y teméis.

Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.

22 ¿Héos dicho: Traédme, y de vuestro trabajo pagád por mí,

Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?

23 Y librádme de mano del angustiador, y redimídme del poder de los violentos?

eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?

24 Enseñádme, y yo callaré; y hacédme entender en que he errado.

Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.

25 ¡Cuán fuertes son las palabras de rectitud! ¿y qué reprende, el que reprende de vosotros?

Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?

26 ¿No estáis pensando las palabras para reprender; y echáis al viento palabras perdidas?

Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?

27 También os arrojáis sobre el huérfano; y hacéis hoyo delante de vuestro amigo.

Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.

28 Ahora pues, si queréis, mirád en mí: y ved si mentiré delante de vosotros.

Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?

29 Tornád ahora, y no haya iniquidad; y volvéd aun a mirar por mi justicia en esto:

Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!

30 Si hay iniquidad en mi lengua: o si mi paladar no entiende los tormentos.

Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?