< Job 37 >

1 A esto también se espanta mi corazón y salta de su lugar.
Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
2 Oíd oyendo su terrible voz, y la palabra que sale de su boca.
Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
3 Debajo de todos los cielos lo enderezará, y su luz le extenderá hasta los fines de la tierra.
Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
4 Tras de él bramará el sonido, tronará con su valiente voz, y aunque sea oída su voz, no los detiene.
efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
5 Tronará Dios maravillosamente con su voz: él hace grandes cosas, y nosotros no lo entendemos.
Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
6 Porque a la nieve dice: Sé en la tierra; y lluvia tras lluvia, y lluvia tras lluvia en su fortaleza.
Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
7 Él pone un sello en la mano de todos los hombres, para que todos los hombres conozcan su obra.
For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
8 La bestia se entrará en su escondrijo, y habitará en sus moradas.
De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
9 Del mediodía viene el torbellino, y de los vientos del norte el frío.
Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
10 Por el soplo de Dios se da el hielo, y las anchas aguas son constreñidas.
Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
11 Además de esto, con la claridad fatiga las nubes, y las esparce con su luz.
Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
12 Y ellas se revuelven al derredor por sus ingenios, para hacer sobre la haz del mundo en la tierra lo que él les mandó:
det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
13 Unas veces por azote; otras, por causa de su tierra; otras, por misericordia las hará parecer.
hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
14 Escucha esto Job, repósate, y considera las maravillas de Dios.
Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
15 ¿Supiste tú cuando Dios las ponía en concierto, y hacía levantar la luz de su nube?
Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
16 ¿Has tú conocido las diferencias de las nubes, las maravillas del perfecto de sabidurías?
Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
17 ¿Y eran calientes tus vestidos cuando él daba el reposo a la tierra del mediodía?
Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
18 ¿Extendiste tú con él los cielos firmes, como un espejo firme?
Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
19 Muéstranos, que le hemos de decir, porque no ordenemos en tinieblas.
Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
20 ¿Ha de serle contado cuando yo hablare? ¿Ha de serle dicho cuando alguno será damnificado?
Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
21 También alguna vez no se ve la luz clara en los cielos; y pasa un viento y límpialos.
Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
22 De la parte del norte vendrá la serenidad, por el Dios terrible de alabanza.
fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
23 Él es Todopoderoso, al cual no alcanzamos: grande en poder, y en juicio, y en multitud de justicia; no aflige.
og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
24 Por tanto los hombres le temerán, todos los sabios de corazón no le comprenderán.
derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.

< Job 37 >