Job 32

1 Y cesaron estos tres varones de responder a Job, por cuanto él era justo en sus ojos.

Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.

2 Y Eliú, hijo de Baraquel, Buzita, de la familia de Ram, se enojó con furor contra Job: enojóse con furor, por cuanto justificaba su vida más que a Dios.

Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.

3 Enojóse asimismo con furor contra sus tres amigos, por cuanto no hallaban que responder, habiendo condenado a Job.

Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.

4 Y Eliú había esperado a Job en la disputa; porque todos eran más viejos de días que él.

Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.

5 Y viendo Eliú que no había respuesta en la boca de aquellos tres varones, su furor se encendió.

Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.

6 Y respondió Eliú, hijo de Baraquel, Buzita, y dijo: Yo soy menor de días, y vosotros viejos; por tanto he tenido miedo, y he temido de declararos mi opinión.

Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.

7 Yo decía: Los días hablarán, y la muchedumbre de años declarará sabiduría.

Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!

8 Ciertamente espíritu hay en el hombre, e inspiración del Omnipotente los hace que entiendan.

Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.

9 No los grandes son los sabios: ni los viejos entienden el derecho.

De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.

10 Por tanto yo dije: Escuchádme, declararé mi sabiduría yo también.

Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

11 He aquí, yo he esperado a vuestras razones, he escuchado vuestros argumentos entre tanto que buscáis palabras.

Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.

12 Y aun os he considerado, y he aquí, que no hay de vosotros quien redarguya a Job, y responda a sus razones.

Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,

13 Porque no digáis: Nosotros hemos hallado sabiduría: Dios le desechó, y no hombre.

at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.

14 Ni tampoco Job enderezó a mi sus palabras, ni yo le responderé con vuestras razones.

Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.

15 Espantáronse, no respondieron más, quitáronseles las hablas.

De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.

16 Y yo esperé, porque no hablaban: antes pararon, y no respondieron más.

Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.

17 Responderé pues también yo mi parte, declararé también yo mi opinión:

Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

18 Porque estoy lleno de palabras: y el espíritu de mi vientre me constriñe.

Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.

19 De cierto mi vientre es como el vino que no tiene respiradero, y se rompe como odres nuevos.

Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.

20 Hablaré pues, y respiraré: abriré mis labios, y responderé.

Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.

21 No haré ahora acepción de personas, ni usaré con hombre de lisonjeros títulos.

Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;

22 Porque no sé hablar lisonjas: de otra manera en breve me consuma mi hacedor.

thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.