< Job 11 >

1 Y respondió Sofar Naamatita, y dijo:
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 ¿Las muchas palabras, no han de tener respuesta? ¿Y el hombre parlero será justificado?
Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
3 ¿Tus mentiras harán callar los hombres? ¿y harás escarnio, y no habrá quien te avergüence?
Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
4 Tú dices: Mi manera de vivir es pura, y yo soy limpio delante de tus ojos.
Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
5 Mas, ¡oh quién diera que Dios hablara, y abriera sus labios contigo!
Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
6 Y que te declarara los secretos de la sabiduría: porque dos tantos mereces según la ley; y sabe que Dios te ha olvidado por tu iniquidad.
og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
7 ¿Alcanzarás tú el rastro de Dios? ¿llegarás tú a la perfección del Todopoderoso?
Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
8 Es más alto que los cielos, ¿qué harás? es más profundo que el infierno, ¿cómo le conocerás? (Sheol h7585)
Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
9 Su medida es más larga que la tierra, y más ancha que la mar.
Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
10 Si cortare, o encerrare, o juntare, ¿quién le responderá?
Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
11 Porque el conoce a los hombres vanos: y ve la iniquidad, ¿y no entenderá?
Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
12 El hombre vano se hará entendido, aunque nazca como el pollino del asno montés.
Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
13 Si tú preparares tu corazón, y extendieres a él tus manos:
Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
14 Si alguna iniquidad está en tu mano, y la echares de ti, y no consintieres que en tus habitaciones more maldad:
dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
15 Entonces levantarás tu rostro de mancha, y serás fuerte, y no temerás;
da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
16 Y olvidarás tu trabajo, y te acordarás de él, como de aguas que pasaron.
Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
17 Y en mitad de la siesta se levantará bonanza: resplandecerás, y serás como la mañana.
Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
18 Y confiarás, que habrá esperanza; y cabarás, y dormirás seguro.
Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
19 Y acostarte has, y no habrá quien te espante; y muchos te rogarán.
Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
20 Mas los ojos de los malos se consumirán, y no tendrán refugio; y su esperanza será dolor de alma.
Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.

< Job 11 >