2 Samuel 22

1 Y habló David a Jehová las palabras de este cántico, el día que Jehová le libró de la mano de todos sus enemigos, y de la mano de Saul, y dijo:

Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,

2 Jehová es mi roca, y mi fortaleza, y mi librador.

og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

3 Dios es mi peñasco, en él confiaré: mi escudo, y el cuerno de mi salud: mi fortaleza, y mi refugio: mi salvador, que me librarás de violencia.

Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.

4 A Jehová digno de ser loado invocaré, y seré salvo de mis enemigos.

Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

5 Cuando me cercaron ondas de muerte, y arroyos de iniquidad me asombraron;

Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

6 Cuando las cuerdas del sepulcro me ciñeron, y los lazos de muerte me tomaron descuidado; (Sheol h7585)

Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol h7585)

7 Cuando tuve angustia, invoqué a Jehová, y clamé a mi Dios, y él desde su templo oyó mi voz, mi clamor llegó a sus oídos.

Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.

8 La tierra se removió, y tembló: los fundamentos de los cielos fueron movidos, y se estremecieron; porque él se airó.

Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

9 Subió humo de sus narices, y de su boca fuego consumidor, por el cual se encendieron carbones.

Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.

10 Y abajó los cielos y descendió: una oscuridad debajo de sus pies.

Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

11 Subió sobre el querubim, y voló: aparecióse sobre las alas del viento.

Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.

12 Puso tinieblas al derredor de sí como por cabañas: aguas negras, y espesas nubes.

Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.

13 Del resplandor de su presencia se encendieron ascuas ardientes.

Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.

14 Tronó de los cielos Jehová, y el Altísimo dio su voz.

Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.

15 Arrojó saetas, y desbaratólos: relampagueó, y los consumió.

Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.

16 Entonces aparecieron los manaderos de la mar, y los fundamentos del mundo fueron descubiertos por la reprensión de Jehová, por la respiración del resuello de su nariz.

Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.

17 Extendió su mano de lo alto, y arrebatóme, y sacóme de las muchas aguas.

Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.

18 Libróme de fuertes enemigos, de los que me aborrecían, los cuales eran más fuertes que yo.

Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

19 Los cuales en el día de mi calamidad me tomaron descuidado: mas Jehová fue mi bordón.

De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.

20 Sacóme a anchura; me libró, porque puso su voluntad en mí.

Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.

21 Pagóme Jehová conforme a mi justicia: y conforme a la limpieza de mis manos me dio la paga.

Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.

22 Porque yo guardé los caminos de Jehová: y no me aparté impíamente de mi Dios.

Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.

23 Porque delante de mí tengo todas sus ordenanzas: y sus fueros, no me retiraré de ellos.

Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;

24 Y fui perfecto con él, y me guardé de mi iniquidad.

men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.

25 Y pagóme Jehová conforme a mi justicia: y conforme a mi limpieza delante de sus ojos.

Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.

26 Con el bueno eres bueno, y con el valeroso perfecto, eres perfecto.

Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.

27 Con el limpio eres limpio: mas con el perverso, eres perverso.

Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.

28 Y salvas al pueblo pobre: mas tus ojos, sobre los altivos, para abatirlos.

Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.

29 Porque tú eres mi lámpara, oh Jehová: Jehová da luz a mis tinieblas.

Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.

30 Porque en ti romperé ejércitos, y en mi Dios saltaré las murallas.

Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.

31 Dios, perfecto su camino: la palabra de Jehová purificada, escudo es de todos los que en él esperan.

Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

32 Porque ¿qué Dios hay sino Jehová? ¿O quién es fuerte sino nuestro Dios?

Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

33 Dios es el que con virtud me corrobora, y el que escombra mi camino.

Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.

34 El que hace mis pies como de ciervas, y el que me asienta en mis alturas.

Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.

35 El que enseña mis manos para la pelea: y el que da que yo quiebre con mis brazos el arco de acero.

Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.

36 Tú me diste el escudo de tu salud, y tu benignidad me ha multiplicado.

Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.

37 Tú ensanchaste mis pasos debajo de mí, para que no titubeasen mis rodillas.

Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.

38 Perseguiré mis enemigos, y quebrantarlos he, y no me volveré hasta que los acabe.

Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.

39 Consumirlos he, y herirlos he; que no se levantarán. Y caerán debajo de mis pies.

Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.

40 Ceñísteme de fortaleza para la batalla, y postraste debajo de mí los que contra mí se levantaron.

Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.

41 Tú me diste la cerviz de mis enemigos, de mis aborrecedores, y que yo los talase.

Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.

42 Miraron, y no hubo quien los librase; a Jehová, mas no les respondió.

De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.

43 Yo los quebrantaré como a polvo de la tierra: como a lodo de las plazas los desmenuzaré, y los disiparé.

Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.

44 Tú me libraste de contiendas de pueblos: tú me guardaste para que fuese cabeza de gentes: pueblos que no conocía, me sirvieron.

Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.

45 Los extraños titubeaban a mí; en oyendo me obedecían.

Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.

46 Los extraños se desleían, y temblaban en sus encerramientos.

Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.

47 Viva Jehová, y sea bendita mi roca: sea ensalzado el Dios, que es la roca de mi salvamento.

Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!

48 El Dios, que me ha dado venganzas, y sujeta los pueblos debajo de mí,

Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,

49 Que me saca de entre mis enemigos: tú me sacaste en alto de entre los que se levantaron contra mí: librásteme del varón de iniquidades.

og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.

50 Por tanto yo te confesaré en las gentes, oh Jehová, y cantaré a tu nombre.

Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.

51 El que engrandece las saludes de su rey: y el que hace misericordia a su ungido David, y a su simiente para siempre.

Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.