Sabuurradii 103

1 Naftaydoy, Rabbiga ammaan, Oo inta igu jirta oo dhammay, ammaana magiciisa quduuska ah.

Av David. Min sjel, lov Herren, og alt som i mig er, love hans hellige navn!

2 Naftaydoy, Rabbiga ammaan, Oo ha illoobin wanaagga uu kuu sameeyo oo dhan.

Min sjel, lov Herren og glem ikke alle hans velgjerninger!

3 Isagaa kaa cafiya dembiyadaada oo dhan, Oo kaa bogsiiya cudurradaada oo dhan,

Han som forlater all din misgjerning, som læger alle dine sykdommer,

4 Oo naftaada ka badbaadiya halligaadda, Oo raxmad iyo naxariis kugu barakeeya,

han som forløser ditt liv fra graven, som kroner dig med miskunnhet og barmhjertighet,

5 Oo kaa dhergiya waxyaalaha wanwanaagsan, Si ay dhallinyaranimadaadu ugu cusboonaato sida gorgorka oo kale.

han som metter din sjel med det som godt er, så du blir ung igjen likesom ørnen.

6 Rabbigu wuxuu falaa xaqnimo, Gar buuna u gooyaa kuwa dulman oo dhan.

Herren gjør rettferd og rett mot alle undertrykte.

7 Isagu wuxuu Muuse garansiiyey jidadkiisii, Reer binu Israa'iilna falimihiisii.

Han kunngjorde sine veier for Moses, sine gjerninger for Israels barn.

8 Rabbigu waa raxmad badan yahay, waana nimco miidhan, Cadho wuu u gaabiyaa, waana naxariis badan yahay.

Herren er barmhjertig og nådig, langmodig og rik på miskunnhet.

9 Isagu had iyo goor wax canaanan maayo, Oo sii cadhaysnaan maayo ilaa weligiis.

Han går ikke alltid i rette og gjemmer ikke på vrede evindelig.

10 Isagu inoolama uu macaamiloon sidii dembiyadeennu ahaayeen, Oo inooguma uu abaalmarin sidii xumaatooyinkeennu ahaayeen.

Han gjør ikke med oss efter våre synder og gjengjelder oss ikke efter våre misgjerninger.

11 Waayo, sida samadu dhulka uga sarrayso, Sidaas oo kalaa naxariistiisu ugu weyn tahay kuwa isaga ka cabsada.

For så høi som himmelen er over jorden, er hans miskunnhet mektig over dem som frykter ham.

12 Sida barigu uga fog yahay galbeedka, Sidaas oo kaluu xadgudubkeennii inooga fogeeyey.

Så langt som øst er fra vest, lar han våre misgjerninger være langt fra oss.

13 Sida aabbe carruurtiisa ugu naxo oo kale Ayaa Rabbigu ugu naxaa kuwa isaga ka cabsada.

Som en far forbarmer sig over sine barn, forbarmer Herren sig over dem som frykter ham.

14 Waayo, abuuristeennuu og yahay, Oo wuu xusuusan yahay inaan innagu ciid nahay.

For han vet hvorledes vi er skapt, han kommer i hu at vi er støv.

15 Laakiinse dadka cimrigiisu waa sida doog oo kale, Sida ubaxa berrinka ayuu u barwaaqoobaa.

Et menneskes dager er som gresset; som blomsten på marken, således blomstrer han.

16 Waayo, dabayl baa dul marta, wuuna baabba'aa, Oo meeshiisiina mar dambe ma aqoon doonto.

Når vinden farer over ham, er han ikke mere, og hans sted kjenner ham ikke mere.

17 Laakiinse Rabbigu wuxuu u naxariistaa kuwa isaga ka cabsada weligiis iyo weligiisba, Oo xaqnimadiisuna waxay la jirtaa carruurta carruurteeda,

Men Herrens miskunnhet er fra evighet og inntil evighet over dem som frykter ham, og hans rettferdighet mot barnebarn,

18 Kuwaas oo ah kuwa axdigiisa xajiya Iyo kuwa amarradiisa xusuusta oo wada yeela.

mot dem som holder hans pakt, og dem som kommer hans bud i hu, så de gjør efter dem.

19 Rabbigu carshigiisii wuxuu ka dhistay samooyinka, Oo boqortooyadiisuna wax walbay u talisaa.

Herren har reist sin trone i himmelen, og hans rike hersker over alle ting.

20 Malaa'igihiisa xoogga badan oo eraygiisa oofiya Oo codka hadalkiisa maqlow, Rabbiga ammaana.

Lov Herren, I hans engler, I veldige i makt, som fullbyrder hans ord, idet I adlyder hans ords røst!

21 Rabbiga ammaana, ciidammadiisa oo dhammow, Idinkoo ah midiidinyadiisa wuxuu doonayo sameeyow,

Lov Herren, alle hans hærskarer, I hans tjenere som gjør hans vilje!

22 Shuqulladiisa oo dhammow, Rabbiga ku ammaana Meel kasta oo dowladnimadiisa ahba, Naftaydoy, Rabbiga ammaan.

Lov Herren, alle hans gjerninger, på alle steder hvor han hersker! Min sjel, lov Herren!