Psalmi 95

1 Dejte, prepevajmo Gospodu, ukajmo skali blaginje naše!

Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Pojdimo pred obličje njegovo sè zahvaljevanjem, s psalmi mu ukajmo.

møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

3 Ker Bog mogočni velik je Gospod, in velik kralj nad vse bogove.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 V roki njegovi so najglobočji sledovi zemlje, v njegovi oblasti so gorâ moči.

i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 Njegovo je sámo morje, ker on ga je naredil, in súha zemlja, katero so ustvarile roke njegove.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Pridite, priklonimo se in padimo na tla; pripognimo kolena pred Gospodom, kateri nas je naredil.

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 Ker on je Bog naš, mi pa ljudstvo paše njegove, in čeda vodbe njegove; danes če slišite glas njegov,

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 "Ne okamenite srca svojega, kakor v prepiru, kakor o dnevi izkušnjave v puščavi.

»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 Ko so me izkušali očetje vaši: izkusili so me in spoznali delo moje.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Štirideset let sem imel preglavico s tistim rodom govoreč: Ljudstvo so srca tavajočega, in potov mojih ne poznajo.

Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Njim sem prisegel v jezi svoji, da ne vnidejo v pókoj moj."

Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«