Psalmi 119
1 Alef. Blagor poštenim na potu, kateri hodijo po postavi Gospodovi.
Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
2 Blagor njim, ki hranijo pričanja njegova, ki ga iščejo iz vsega srca.
Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
3 Kateri tudi ne delajo krivice, ampak hodijo po potih njegovih.
de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
4 Ti si zapovedal ukaze svoje, da naj se spolnjujejo pridno.
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5 O da bi bila pota moja obernena spolnjevat postave tvoje!
O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
6 Tedaj se ne osramotim, ko bodem gledal vse zapovedi tvoje.
Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
7 Slavil te bodem s pravim srcem; učil se sodbâ pravice tvoje.
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8 Postave tvoje bodem spolnjeval, ne zapusti me tako!
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9 Bet. Kako bode deček čistil stezo svojo? Držeč se je poleg besede tvoje.
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
10 Iz vsega srca svojega te iščem, ne daj, da izgrešim zapovedi tvoje.
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 V srci svojem hranim govor tvoj, da ne grešim zoper tebe.
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12 Ti blagoslavljeni Gospod, uči me postave svoje.
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13 Z ustnami svojimi preštevam vse pravice tvojih ust,
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14 Veselim se pota pričanj tvojih, kakor vseh zakladov.
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15 Zapovedi tvoje premišljujem in gledam steze tvoje.
Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
16 V postavah tvojih se razveseljujem, besede tvoje ne zabim.
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17 Gimel. Dobroto podéli hlapcu svojemu, dokler živim spolnjujem naj besedo tvojo.
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18 Odgrni oči moje, da gledam čuda po zakonu tvojem.
Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
19 Tujec sem na tej zemlji, ne skrivaj mi zapovedi svojih.
Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Ginem od hrepenenja po pravicah tvojih vsak čas.
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21 Ti pogubljaš prevzetne, proklete, kateri izgrešajo zapovedi tvoje.
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22 Odvali od mene sramoto in zaničevanje, ker hranim pričanja tvoja.
Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
23 Tedaj prvaki sedé in govoré zoper mene, hlapec tvoj premišlja postave tvoje.
Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
24 Tedaj so pričanja tvoja razveseljevanja moja, svetovalci moji.
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
25 Dalet. V prahu tiči življenje moje, živega me ohrani po besedi svoji.
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26 Pota svoja sem prešteval, in ti si me uslišal; úči me postave svoje.
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27 Daj, da umem pot zapovedi tvojih, da premišljam čuda tvoja.
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
28 Od otožnosti solzi duša moja, dvigni me po besedi svoji.
Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29 Krivičnosti pot odvrni od mene, in zakon svoj mi podéli milostno.
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
30 Resnice pot volim, sodbe tvoje imam pred očmi.
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
31 Držim se pričanj tvojih, Gospod; ne daj, da se osramotim.
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32 Po potih zapovedi tvojih bodem tekal, ko bodeš razširil srce moje.
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
33 He. Uči me, Gospod, postav tvojih pót, katero bodem hranil do konca.
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
34 Daj, da umem, da hranim zakon tvoj, in da ga spolnjujem iz vsega srca.
Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35 Daj, da hodim po zapovedi tvojih poti, ker tá me razveseljuje.
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36 Nagni srce moje k postavam svojim, in ne k dobičku.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37 Odvrni oči moje, da ne gledajo ničemurnosti; po potih tvojih daj da živim.
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 Stóri govor svoj hlapcu svojemu, kateri je vdan strahu pred teboj.
Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
39 Odvrni sramoto mojo, katere se bojim, ker dobre so pravice tvoje.
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Glej, ukazov tvojih želim, v pravici tvoji daj mi živeti.
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 Vav. Ko mi bodejo prišle milosti tvoje, Gospod; blaginja tvoja po govoru tvojem,
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 Odgovoril bodem njemu, ki me sramoti, kakor je; ker zaupanje imam v besedo tvojo.
så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
43 Ali od ust mojih ne odvzemi besede svoje resnične; ker pravic tvojih čakam.
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
44 In spolnjeval bodem zakon tvoj vedno, vekomaj in vekomaj.
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 In neprestano bodem hodil po sami širjavi, ker povelj tvojih iščem.
jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46 In govoril bodem o pričanjih tvojih pred kralji, in ne bode me sram.
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 In razveseljujoč se v zapovedih tvojih, katere ljubim,
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
48 Dvignil bodem roke svoje do povelj tvojih, katera ljubim, in premišljeval postave tvoje.
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49 Zajin. Spomni se besede svoje s hlapcem svojim, o kateri si mi dal upanje.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50 To je tolažilo moje v bridkosti moji; da me govor tvoj oživlja.
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 Prevzetniki se mi posmehujejo silno, od postave tvoje ne zavijem.
De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Spominjam so sodbà tvojih od vekomaj, Gospod, in samega sebe tolažim.
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 Vihar me grabi od krivičnih, ki zapuščajo zakon tvoj.
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Prepevanju predmet so mi postave tvoje v kraji popotovanj mojih.
Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Ponoči se spominjam imena tvojega, Gospod; in zakon tvoj spolnjujem.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 To je tolažba meni, da hranim zapovedi tvoje.
Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57 Het. Delež moj si, Gospod, pravim, da spolnjujem besede tvoje.
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 Obličje tvoje molim iz vsega srca svojega; milost mi izkaži po govoru svojem.
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59 Pota svoja premišljam, da obračam noge svoje po pričanjih tvojih.
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Hitim in se ne mudim spolnjevat zapovedi tvoje.
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 Krdela krivičnih me plenijo, a postave tvoje ne zabim.
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 O polunoči vstajam slavit te, zavoljo zapovedi tvojih pravičnih.
Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 Tovariš sem vsem, kateri te česté in spolnjujejo povelja tvoja.
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 Milosti tvoje, o Gospod, polna je zemlja; postave svoje me úči.
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 Tet. Dobro si storil hlapcu svojemu, Gospod; po besedi svoji.
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 Izvrstnost pameti in vednosti me úči; ker zapovedim tvojim verujem.
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67 Ko nisem še govoril, motil sem se; sedaj pa spolnjujem govor tvoj.
For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 Dober si in dobrotljiv, úči me postave svoje.
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 Ko zvijačo napravljajo zoper mene prevzetniki, jaz iz vsega srca hranim povelja tvoja.
De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 Debelí se kakor z mastjo njih srce; jaz se zakona tvojega radujem.
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 Na dobro mi je bila bridkost, da bi se učil postav tvojih.
Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 Boljši mi je zakon tvojih ust nego mnogo tisoč zlatnikov in srebernikov.
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 Jod. Roke tvoje so me naredile in napravile me; storí me razumnega, da se učim povelj tvojih.
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
74 Boječi se tebe naj me vidijo ter se veselé, ker imam v besedi tvoji nado svojo.
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75 Spoznavam, Gospod, da so pravične sodbe tvoje; in da si me v zvestobi ponižal.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 Pridi skoraj milost tvoja, da me tolaži, po govoru tvojem s tvojim hlapcem.
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 Dojdejo naj mi usmiljenja tvoja, da živim; ker zakon je vse razveseljevanje moje.
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78 Osramoté se naj prevzetniki, ker mi hudo delajo po krivem, ko premišljujem povelja tvoja.
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79 Povrnejo se naj k meni boječi se tebe in poznajoči pričanja tvoja.
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 Srce moje bode pošteno v postavah tvojih, da se ne osramotim.
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 Kaf. Duša moja koperni po blaginji tvoji; v besedi tvoji imam nado.
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82 Oči moje koperné po govoru tvojem, ko govorim: Kedaj me bodeš potolažil?
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
83 Dasì sem podoben mehu v dimu, postav tvojih nisem pozabil.
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Koliko bode dnî hlapca tvojega? Kedaj bodeš sodil nje, ki me preganjajo?
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 Jame mi kopljejo prevzetniki, kateri se ne ravnajo po zakonu tvojem.
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Vsa povelja tvoja zgolj resnica; po krivem me preganjajo, pomagaj mi.
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 Skoraj so me uničili vrženega na tla; jaz pa se nísem izneveril postavam tvojim.
De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Po milosti svoji ohrani me živega, da spolnjujem pričanja tvojih ust.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 Lamed. Vekomaj, o Gospod, biva beseda tvoja v nebesih,
HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90 Od roda do roda zvestoba tvoja; ko si ustanavljal zemljo, stala je ona.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91 Po sodbah tvojih stoji vse še danes; ker vse ono služi tebi.
Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Ako bi ne bil zakon tvoj vse razveseljevanje moje, zdavnaj že bi bil poginil v nadlogi svoji.
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 Vekomaj ne pozabim povelj tvojih, ker z njimi hraniš me živega.
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Tvoj sem, hrani me, ker povelj tvojih iščem.
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95 Ko me čakajo krivični, da me pogubé, pregledujem pričanja tvoja.
De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 Sleherne popolnosti vidim da je konec; povelje tvoje pa je obširno silno.
For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97 Mem. Kako ljubim zakon tvoj! ves dan je premišljevanje moje.
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98 Modrejšega od sovražnikov mojih me dela po poveljih tvojih; ker vekomaj mi je na strani.
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 Razumnejši postajam od vseh učenikov svojih; ker pričanja tvoja so premišljevanje moje.
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100 Razumnejši sem od starcev, ker hranim povelja tvoja.
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101 Od vsake hudobne steze zadržujem noge svoje, da spolnjujem besedo tvojo.
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 Od sodbâ tvojih se ne ganem, ker ti me učiš.
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Kako sladki so mojemu grlu govori tvoji! sladkejši od medú ustom mojim.
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 Po poveljih tvojih sem razumen, zatorej sovražim vsako stezo krivičnosti.
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105 Nun. Svetilo nogi moji je beseda tvoja, in poti moji luč.
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106 Prisegel sem, kar bodem držal, da bodem spolnjeval pravične sodbe tvoje.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 Ponižan sem silno, Gospod; živega me ohrani, po besedi svoji.
Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Prostovoljne daritve ust mojih sprejemaj, prosim, Gospod; in pravice svoje me úči.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Duša moja je vedno v roki moji; vendar ne zabim tvojega zakona.
Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 Mogočni krivičniki mi stavijo zanko, vendar od povelj tvojih ne zajdem.
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 Pričanja tvoja imam vekomaj, ker so veselje mojemu srcu.
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 Srce svoje nagibljem, da spolnjuje postave tvoje, vekomaj, večno!
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 Sameh. Misli druge sovražim, zakon pa tvoj ljubim.
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Zatišje si moje in ščit moj; v besedi tvoji imam nado.
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115 Umaknite se od mene, hudobni, da hranim ukaze svojega Boga.
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Podpiraj me po govoru svojem, da živim; in ne osramoti me v nadi moji.
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117 Podpiraj me, da bodem otét, in da gledam vedno na postave tvoje.
Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Vse, kateri izgrešujejo postave tvoje, teptaš; ker krivična je njih zvijača.
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 Kakor žlindro odpravljaš vse krivične sè zemlje; zatorej ljubim pričanja tvoja.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Od strahú pred teboj trepeče meso moje; tako me je strah tvojih sodbâ.
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 Hajin. Po sodbi delam in pravici; ne izročaj me njim, ki me stiskajo.
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Porok bodi hlapcu svojemu na dobro; da me ne zatirajo prevzetni.
Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Oči moje koperné po blaginji tvoji, in po pravičnem govoru tvojem.
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Ravnaj po milosti svoji s hlapcem svojim; in postave svoje me úči.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Hlapec sem tvoj, storí me razumnega, da spoznam pričanja tvoja.
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126 Čas je, da dela Gospod; v nič dévajo zakon tvoj.
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Zatorej bolj ljubim ukaze tvoje, ko zlato in sicer najčistejše.
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 Zato spoznavam vse ukaze za prave; vsako stezo krivičnosti sovražim.
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 Pe. Čudovita so pričanja tvoja; zatorej jih hrani duša moja.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130 Dohod besed tvojih razsvetljuje; z razumnostjo podučuje preproste.
Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Usta svoja raztezam in sopiham; ker želján sem ukazov tvojih.
Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132 Ozri se v mé in storí mi milost; kakor je prav proti njim, kateri ljubijo ime tvoje.
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Noge moje utrdi v govoru svojem, in ne daj da gospoduje kaka krivica z menoj.
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134 Otmi me zatiranja ljudî, da spolnjujem postave tvoje.
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135 Daj, da sveti tvoje obličje pred hlapcem tvojim; in úči me postave svoje.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Potoki vodâ tekó iz mojih oči, zaradi njih, ki ne spolnjujejo tvojega zakona.
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 Sade. Pravičen si, Gospod, in raven v sodbah svojih.
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Ukazal si pravična pričanja svoja, in silno zvesta.
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139 Od gorečnosti svoje ginem, ker besede tvoje zabijo sovražniki moji.
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Čist je govor tvoj močno; zatorej ga ljubi hlapec tvoj.
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 Majhen sem jaz in zaničevan; povelj tvojih ne zabim,
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Pravice tvoje, vedne pravice, in postave tvoje resnične.
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Zatiranje in stiska me obhajati; ukazi tvoji so razveseljevanje moje.
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Pravica pričanj tvojih je vekomaj; razumnega me naredi, da živim.
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145 Kof. Ko te kličem iz vsega srca, usliši me, Gospod, da hranim postave tvoje.
Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146 Ko te kličem, reši me, da spolnjujem pričanja tvoja.
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 Préd te pridem v somraku, da vpijem; v besedo tvojo imam upanje.
Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
148 Oči moje prehitujejo straže, premišljat govor tvoj.
Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149 Glas moj poslušaj po milosti svoji, Gospod; po sodbah svojih ohrani me živega,
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 Ko se bližajo pregrehe učenci, ki so daleč od zakona tvojega,
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 Blizu si, Gospod; in vsi ukazi tvoji so resnica.
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 Zdavnaj vem o pričanjih tvojih, da si jih ustanovil vekomaj.
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 Reš. Ozri se v nadlogo mojo, in reši me; ker zakona tvojega ne zabim.
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Prevzemi pravdo mojo in reši me; po govoru svojem ohrani me živega.
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Daleč od krivičnih bodi blaginja, ker ne iščejo postav tvojih.
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
156 Usmiljenje tvoje je obilo, Gospod; po sodbah tvojih, ohrani me živega.
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Dasì je mnogo preganjalcev mojih in sovražnikov mojih, od pričanj tvojih ne krenem.
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 Kakor hitro vidim izdajalce, mučim z gnjusom samega sebe, ker se ne držé govora tvojega.
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Glej, da ljubim povelja tvoja, Gospod; po milosti svoji ohrani me živega.
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 Preblaga beseda tvoja je sama resnica; in vekomaj je vsaka pravična sodba tvoja.
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 Šin. Ko me preganjajo po nedolžnem prvaki; boji se besede tvoje moje srce.
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 Veselim se govora tvojega; kakor kdor je našel plen obilen.
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 Krivičnost sovražim in studim, zakon tvoj ljubim.
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 Sedemkrat te hvalim na dán za pravične sodbe tvoje.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Velik mir imajo, kateri ljubijo zakon tvoj, in ní jim izpotike.
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Blaginje tvoje čakam, Gospod; in ukaze tvoje spolnjujem.
Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 Duša moja spolnjuje pričanja tvoja, in ljubim jih močno.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168 Povelja tvoja spolnjujem in pričanja tvoja, ker vsa pota moja so pred teboj.
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 Tav. Vpitje moje se bližaj tvojemu obličju, Gospod; po besedi svoji naredi me umnega.
Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 Molitev moja pridi pred obličje tvoje; po govoru svojem otmi me.
Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
171 Hvala bodo vrela z ustnic mojih, ko me bodeš učil postave svoje.
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172 Jezik moj bode prepeval govor tvoj, da so prepravične vse zapovedi tvoje.
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173 V pomoč mi bodi na strani roka tvoja; ker volim povelja tvoja.
Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174 Po blaginji tvoji hrepenim, Gospod; in zakon tvoj je vse razveseljevanje moje.
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 Živi duša moja, da hvali tebe; in sodbe tvoje naj pomagajo meni.
Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 Potikam se kakor ovca izgubljena, išči svojega hlapca; ker povelj tvojih ne zabim.
Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
