Job 16

1 Potem je Job odgovoril in rekel:

Saa tog Job til Orde og svarede:

2 »Slišal sem mnoge takšne stvari. Vi vsi ste bedni tolažniki.

Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

3 Mar bodo besede ničnosti imele konec? Ali kaj te opogumlja, da odgovarjaš?

Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

4 Tudi jaz bi lahko govoril, kakor delate vi. Če bi bila vaša duša namesto moje duše, bi lahko kopičil besede zoper vas in z glavo zmajeval nad vami.

Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,

5 Toda jaz bi vas želel okrepiti s svojimi usti in premikanje mojih ustnic bi omililo vašo žalost.

styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!

6 Čeprav govorim, moja žalost ni zmanjšana in čeprav potrpim, koliko sem olajšan?

Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?

7 Toda sedaj me je naredil izmučenega. Vso mojo skupino si naredil zapuščeno.

Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;

8 Napolnil si me z gubami, ki so priča zoper mene. Moja pustost vstaja v meni in pričuje v moj obraz.

at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

9 Trga me v svojem besu ta, ki me sovraži. Nad menoj škripa s svojimi zobmi. Moj sovražnik svoje oči ostri nad menoj.

Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

10 S svojimi usti so zevali vame. Grajalno so me udarili na lice. Skupaj so se zbrali zoper mene.

de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

11 Bog me je izročil brezbožnim in me predal v roke zlobnih.

Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

12 Bil sem sproščen, toda razlomil me je. Prijel me je tudi za moj vrat in me stresel na koščke in me postavil za svoje znamenje.

Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

13 Njegovi lokostrelci so me obdali naokoli, on mojo notranjost cepi narazen in ne prizanaša; moj žolč izliva na tla.

hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;

14 Lomi me z vrzeljo nad vrzeljo, nadme teče kakor velikan.

Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.

15 Sešil sem vrečevino na svoji koži in svoj rog omadeževal v prahu.

Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;

16 Moj obraz je zapacan od joka in na mojih vekah je smrtna senca,

mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,

17 ne zaradi kakršnekoli nepravičnosti na mojih rokah. Tudi moja molitev je čista.

skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!

18 Oh zemlja, ne pokrij moje krvi in naj moj jok nima prostora.

Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

19 Tudi sedaj, glej, moja priča je v nebesih in moje pričevanje je na višini.

Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

20 Moji prijatelji me zasmehujejo, toda moje oko izliva solze k Bogu.

gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,

21 Oh, da bi se nekdo lahko potegoval za človeka pri Bogu, kakor se človek poteguje za svojega bližnjega!

at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

22 Ko pride nekaj let, potem bom šel pot, od koder se ne bom vrnil.

Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.