Матеј 22
1 И одговарајући Исус опет рече им у причама говорећи:
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
2 Царство је небеско као човек цар који начини свадбу сину свом.
"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
3 И посла слуге своје да зову званице на свадбу; и не хтеше доћи.
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4 Опет посла друге слуге говорећи: Кажите званицама: Ево сам обед свој уготовио, и јунци моји и храњеници поклани су, и све је готово; дођите на свадбу.
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5 А они не маривши отидоше овај у поље своје, а овај к трговини својој.
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6 А остали ухватише слуге његове, изружише их, и побише их.
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
7 А кад то чу цар онај, разгневи се и пославши војску своју погуби крвнике оне, и град њихов запали.
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
8 Тада рече слугама својим: Свадба је дакле готова, а званице не бише достојне.
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9 Идите дакле на раскршће и кога год нађете, дозовите на свадбу.
Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
10 И изишавши слуге оне на раскршћа сабраше све које нађоше, зле и добре; и столови напунише се гостију.
Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11 Изашавши пак цар да види госте угледа онде човека необученог у свадбено рухо.
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12 И рече му: Пријатељу! Како си дошао амо без свадбеног руха? А он оћуте.
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
13 Тада рече цар слугама: Свежите му руке и ноге, па га узмите те баците у таму најкрајњу; онде ће бити плач и шкргут зуба.
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
14 Јер су многи звани, али је мало избраних.
Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
15 Тада отидоше фарисеји и начинише веће како би Га ухватили у речи.
Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16 И послаше к Њему ученике своје с Иродовцима, те рекоше: Учитељу! Знамо да си истинит, и путу Божјем заиста учиш, и не мариш ни за кога, јер не гледаш ко је ко.
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
17 Кажи нам дакле шта мислиш ти? Треба ли дати харач ћесару или не?
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
18 Разумевши Исус лукавство њихово рече: Што ме кушате, лицемери?
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19 Покажите ми новац харачки. А они донесоше Му новац.
Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
20 И рече им: Чији је образ овај и натпис?
Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
21 И рекоше Му: Ћесарев. Тада рече им: Подајте дакле ћесарево ћесару, и Божје Богу.
De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
22 И чувши дивише се, и оставивши Га отидоше.
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23 Тај дан приступише к Њему садукеји који говоре да нема васкрсења, и упиташе Га
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
24 Говорећи: Учитељу! Мојсије рече: Ако ко умре без деце, да узме брат његов жену његову и да подигне семе брату свом.
"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
25 У нас беше седам браће; и први оженивши се умре, и не имавши порода остави жену своју брату свом.
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
26 А тако и други, и трећи, све до седмог.
Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
27 А после свих умре и жена.
men sidst af alle døde Hustruen.
28 О васкрсењу дакле кога ће од седморице бити жена? Јер је за свима била.
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
29 А Исус одговарајући рече им: Варате се, не знајући Писма ни силе Божје.
Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30 Јер о васкрсењу нити ће се женити ни удавати; него су као анђели Божји на небу.
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31 А за васкрсење мртвих нисте ли читали шта вам је рекао Бог говорећи:
Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
32 Ја сам Бог Авраамов, и Бог Исаков, и Бог Јаковљев! Није Бог Бог мртвих, него живих.
Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
33 И чувши народ дивљаше се науци Његовој.
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34 А фарисеји чувши да посрами садукеје сабраше се заједно.
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
35 И упита један од њих законик кушајући Га и говорећи:
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36 Учитељу! Која је заповест највећа у закону?
"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
37 А Исус рече му: Љуби Господа Бога свог свим срцем својим, и свом душом својом, и свом мисли својом.
Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38 Ово је прва и највећа заповест.
Dette er det store og første Bud.
39 А друга је као и ова: Љуби ближњег свог као самог себе.
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40 О овима двема заповестима виси сав закон и пророци.
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
41 А кад се сабраше фарисеји, упита их Исус
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42 Говорећи: Шта мислите за Христа, чији је син? Рекоше Му: Давидов.
"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
43 Рече им: Како дакле Давид Њега духом назива Господом говорећи:
Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
44 Рече Господ Господу мом: Седи мени с десне стране, док положим непријатеље Твоје подножје ногама Твојим?
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
45 Кад дакле Давид назива Њега Господом, како му је син?
Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
46 И нико Му не могаше одговорити речи; нити смеде ко од тог дана да Га запита више.
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.
