Лука 15
1 И приближаваху се к Њему сви цариници и грешници да Га чују.
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 И викаху на Њега фарисеји и књижевници говорећи: Овај прима грешнике и једе с њима.
Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
3 А Он им каза причу ову говорећи:
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 Који човек од вас имајући сто оваца и изгубивши једну од њих не остави деведесет и девет у пустињи и не иде за изгубљеном док је не нађе?
"Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 И нашавши дигне је на раме своје радујући се,
Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
6 И дошавши кући сазове пријатеље и суседе говорећи им: Радујте се са мном: ја нађох своју овцу изгубљену.
Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
7 Кажем вам да ће тако бити већа радост на небу за једног грешника који се каје, неголи за деведесет и девет праведника којима не треба покајање.
Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 Или која жена имајући десет динара, ако изгуби један динар, не запали свеће, и не помете куће, и не тражи добро док не нађе?
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 И нашавши сазове другарице и суседе говорећи: Радујте се са мном: ја нађох динар изгубљени.
Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 Тако, кажем вам, бива радост пред анђелима Божијима за једног грешника који се каје.
Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
11 И рече: Један човек имаше два сина,
Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
12 И рече млађи од њих оцу: Оче! Дај ми део имања што припада мени. И отац им подели имање.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 И потом до неколико дана покупи млађи син све своје, и отиде у далеку земљу; и онамо просу имање своје живећи беспутно.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 А кад потроши све, постаде велика глад у оној земљи, и он се нађе у невољи.
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 И отишавши приби се код једног човека у оној земљи; и он га посла у поље своје да чува свиње.
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
16 И жељаше напунити трбух свој рошчићима које свиње јеђаху, и нико му их не даваше.
Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
17 А кад дође к себи, рече: Колико најамника у оца мог имају хлеба и сувише, а ја умирем од глади!
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 Устаћу и идем оцу свом, па ћу му рећи: Оче! Сагреших Небу и теби,
Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 И већ нисам достојан назвати се син твој: прими ме као једног од својих најамника.
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 И уставши отиде оцу свом. А кад је још подалеко био, угледа га отац његов, и сажали му се, и потрчавши загрли га и целива га.
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 А син му рече: Оче, сагреших Небу и теби, и већ нисам достојан назвати се син твој.
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 А отац рече слугама својим: Изнесите најлепшу хаљину и обуците га, и подајте му прстен на руку и обућу на ноге.
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
23 И доведите теле угојено те закољите, да једемо и да се веселимо.
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 Јер овај мој син беше мртав, и оживе; и изгубљен беше, и нађе се. И стадоше се веселити.
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 А син његов старији беше у пољу, и долазећи кад се приближи кући чу певање и подвикивање.
Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 И дозвавши једног од слугу запита: Шта је то?
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 А он му рече: Брат твој дође; и отац твој закла теле угојено, што га је здравог видео.
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
28 А он се расрди и не хтеде да уђе. Тада изиђе отац његов и мољаше га.
Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 А он одговарајући рече оцу: Ето те служим толико година, и никад не преступих твоје заповести, па мени никад ниси дао јаре да бих се провеселио са својим друштвом;
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 А кад дође тај твој син који ти је имање просуо с курвама, заклао си му теле угојено.
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 А он му рече: Сине! Ти си свагда са мном, и све је моје твоје.
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 Требало се развеселити и обрадовати, јер овај брат твој мртав беше, и оживе; и изгубљен беше, и нађе се.
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
