2 Тимотеју 1

1 Од Павла, апостола Исуса Христа по вољи Божијој за обећање живота у Исусу Христу,

Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu apostel til å kunngjøre løftet om livet i Kristus Jesus

2 Тимотију, љубазном сину, благодат, милост, мир од Бога Оца и Христа Исуса, Господа нашег.

- til Timoteus, min elskede sønn: Nåde, miskunn, fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vår Herre!

3 Захваљујем Богу коме служим од прародитеља чистом савести, што без престанка имам спомен за тебе у молитвама својим дан и ноћ,

Jeg takker Gud, som jeg fra mine forfedre av tjener med en ren samvittighet, likesom jeg uavlatelig kommer dig i hu i mine bønner natt og dag,

4 Желећи да те видим, опомињући се суза твојих, да се радости испуним;

full av lengsel efter å se dig - idet jeg minnes dine tårer - forat jeg kan bli fylt med glede,

5 Опомињући се нелицемерне у теби вере која се усели најпре у бабу твоју Лоиду и у матер твоју Евникију; а уверен сам да је и у теби;

da jeg er blitt minnet om den uskrømtede tro som er i dig, den som først bodde i din mormor Lois og din mor Eunike, og som jeg er viss på også bor i dig.

6 Заради ког узрока напомињем ти да подгреваш дар Божји који је у теби како сам метнуо руке своје на тебе.

Derfor minner jeg dig om at du igjen optender den Guds nådegave som er i dig ved min håndspåleggelse.

7 Јер нам Бог не даде духа страха, него силе и љубави и чистоте.

For Gud gav oss ikke motløshets ånd, men krafts og kjærlighets og sindighets ånd.

8 Не постиди се, дакле, сведочанства Господа нашег Исуса Христа, ни мене сужња Његовог; него пострадај с јеванђељем Христовим по сили Бога,

Skam dig derfor ikke ved vår Herres vidnesbyrd eller ved mig, hans fange, men lid ondt med mig for evangeliet i Guds kraft,

9 Који нас спасе и призва звањем светим, не по делима нашим, него по својој наредби и благодати, која нам је дана у Христу Исусу пре времена вечних; (aiōnios g166)

han som frelste oss og kalte oss med et hellig kall, ikke efter våre gjerninger, men efter sitt eget forsett og den nåde som er oss gitt i Kristus Jesus fra evige tider, (aiōnios g166)

10 А сад се показа у доласку Спаситеља нашег Исуса Христа, који раскопа смрт, и обасја живот и нераспадљивост јеванђељем;

men nu er blitt åpenbaret ved vår frelser Jesu Kristi åpenbarelse, han som tilintetgjorde døden og førte liv og uforgjengelighet frem for lyset ved evangeliet,

11 За које сам ја постављен апостол и учитељ незнабожаца.

og for det er jeg satt til forkynner og apostel og lærer for hedninger.

12 Заради ког узрока и ово страдам; али се не стидим, јер знам коме веровах, и уверен сам да је кадар аманет мој сачувати за дан онај.

Derfor lider jeg også dette, men jeg skammer mig ikke ved det; for jeg vet på hvem jeg tror, og jeg er viss på at han er mektig til å ta vare på det som er mig overgitt, inntil hin dag.

13 Имај у памети образ здравих речи које си чуо од мене, у вери и љубави Христа Исуса.

Ha til forbillede de sunde ord som du har hørt av mig, i tro og kjærlighet i Kristus Jesus;

14 Добри аманет сачувај Духом Светим који живи у нама.

ta vare på den fagre skatt som er dig overgitt, ved den Hellige Ånd, som bor i oss!

15 Знаш ово да се одвратише од мене сви у Азији, међу којима и Фигел и Ермоген.

Du vet dette at alle de i Asia vendte sig fra mig; blandt disse er Fygelus og Hermogenes.

16 А Господ да да милост Онисифоровом дому; јер ме много пута утеши, и окова мојих не постиде се;

Herren vise miskunn mot Onesiforus' hus! for han har ofte vederkveget mig og ikke skammet sig ved mine lenker;

17 Него дошавши у Рим потражи ме још с већим старањем и нађе.

men da han var kommet til Rom, søkte han med stor iver efter mig og fant mig.

18 Да да њему Господ да нађе милост у Господа у дан онај. И у Ефесу колико ми послужи, ти знаш добро.

Herren gi han må finne miskunn hos Herren på hin dag! Og til hvor stor tjeneste han var i Efesus, det vet du selv best.