1 Коринћанима 9

1 Нисам ли ја апостол? Нисам ли сам свој? Не видех ли ја Исуса Христа, Господа нашег? Нисте ли ви дело моје у Господу?

Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus, vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren?

2 Ако другима и нисам апостол, али вама јесам, јер сте ви печат мог апостолства у Господу.

Er jeg ikke Apostel for andre, så er jeg det dog i det mindste for eder; thi Seglet på min Apostelgerning ere I i Herren.

3 Мој одговор онима који ме успитају ово је:

Dette er mit Forsvar imod dem, som bedømme mig.

4 Еда ли немамо власти јести и пити?

Have vi ikke Ret til at spise og drikke?

5 Еда ли немамо власти сестру жену водити, као и остали апостоли, и браћа Господња, и Кифа?

Have vi ikke Ret til at føre en Søster med om som Hustru, som også de andre Apostle og Herrens Brødre og Kefas?

6 Или један ја и Варнава немамо власти ово чинити?

Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade være at arbejde?

7 Ко војује кад о свом трошку? Или ко сади виноград и од родова његових да не једе? Или ко пасе стадо и од млека стада да не једе?

Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig på egen Sold? Hvem planter en Vingård og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og nyder ikke af Hjordens Mælk?

8 Еда ли ово говорим по човеку? Не говори ли ово и закон?

Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke også Loven dette?

9 Јер је у Мојсијевом закону написано: Да не завежеш уста волу који врше. Еда ли се Бог брине за волове?

Thi i Mose Lov er der skrevet: "Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker." Er det Okserne, Gud bekymrer sig om,

10 Или јамачно говори за нас? Јер се за нас написа: Који оре треба у надању да оре; и који врше у надању да ће добити од оног што врше.

eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del.

11 Када ми вама духовна сејасмо, је ли то шта велико ако ми вама телесна пожњемо?

Når vi have sået eder de åndelige Ting, er det da noget stort, om vi høste eders timelige?

12 Кад се други мешају у вашу власт, а камоли не би ми? Али не учинисмо по власти овој него све трпимо да не учинимо какву сметњу јеванђељу Христовом.

Dersom andre nyde sådan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere? Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi tåle alt, for at vi ikke skulle lægge noget i Vejen for Kristi Evangelium.

13 Не знате ли да они који чине свету службу од светиње се хране? И који олтару служе с олтаром деле?

Vide I ikke, at de, som udføre de hellige Tjenester, få deres Føde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med Alteret?

14 Тако и Господ заповеди да они који јеванђеље проповедају од јеванђеља живе.

Således har også Herren forordnet for dem, som forkynde Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet.

15 А ја то ниједно не учиних. И не пишем ово да тако буде за мене; јер бих волео умрети него да ко славу моју уништи.

Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver dog ikke dette, for at det skal ske således med mig; thi jeg vil hellere dø, end at nogen skulde gøre min Ros til intet.

16 Јер ако проповедам јеванђеље, нема ми хвале: јер ми је за невољу; и тешко мени ако јеванђеља не проповедам.

Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig af; der påligger mig nemlig en Nødvendighed, thi ve mig, om jeg ikke forkynder det!

17 Ако дакле ово чиним од своје воље, плату имам; а ако ли чиним за невољу, служба ми је предата.

Gør jeg nemlig dette af fri Villie, så får jeg Løn; men har jeg imod min Villie fået en Husholdning betroet,

18 Каква ми је дакле плата? Да проповедајући јеванђеље учиним без плате јеванђеље Христово, да не чиним по својој власти у проповедању јеванђеља.

hvad er da min Løn? For at jeg, når jeg forkynder Evangeliet, skal fremsætte det for intet, så at jeg ikke gør Brug af min Ret i Evangeliet.

19 Јер премда сам слободан од свих, свима себе учиних робом, да их више придобијем.

Thi skønt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere.

20 Јеврејима сам био као Јеврејин да Јевреје придобијем; онима који су под законом био сам као под законом, да придобијем оне који су под законом;

Og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, for at jeg kunde vinde Jøder; dem under Loven som en under Loven, skønt jeg ikke selv er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven;

21 Онима који су без закона био сам као без закона, премда нисам Богу без закона него сам у закону Христовом, да придобијем оне који су без закона.

dem uden for Loven som en uden for Loven, skønt jeg ikke er uden Lov for God, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem, som ere uden for Loven.

22 Слабима био сам као слаб, да слабе придобијем; свима сам био све, да какогод спасем кога.

Jeg er bleven skrøbelig for de skrøbelige, for at jeg kunde vinde de skrøbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i ethvert Fald kunde frelse nogle.

23 А ово чиним за јеванђеље, да бих имао део у њему.

Men alt gør jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blive meddelagtig deri.

24 Не знате ли да они што трче на трку, сви трче, а један добије дар? Тако трчите да добијете.

Vide I ikke, at de, som løbe på Banen, løbe vel alle, men ikkun een får Prisen? Således skulle I løbe, for at I kunne vinde den.

25 Сваки пак који се бори од свега се уздржава: они дакле да добију распадљив венац, а ми нераспадљив.

Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu vel for at få en forkrænkelig Krans, men vi en uforkrænkelig.

26 Ја дакле тако трчим, не као на непоуздано; тако се борим, не као онај који бије ветар;

Jeg løber derfor ikke som på det uvisse jeg fægter som en, der ikke slår i Luften;

27 Него морим тело своје и трудим да како сам другима проповедајући избачен не будем.

men jeg bekæmper mit Legeme og holder det i Trældom, for at ikke jeg, som har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.