Luki 19
1 I kad uðe u Jerihon i prolažaše kroza nj,
Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
2 I gle, èovjek po imenu Zakhej, koji bješe starješina carinièki, i bješe bogat,
Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
3 I iskaše da vidi Isusa da ga pozna; i ne mogaše od naroda, jer bješe maloga rasta;
Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
4 I potrèavši naprijed, pope se na dud da ga vidi; jer mu je onuda trebalo proæi.
Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
5 I kad doðe Isus na ono mjesto, pogledavši gore vidje ga, i reèe mu: Zakheju! siði brzo; jer mi danas valja biti u tvojoj kuæi.
Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.‟
6 I siðe brzo; i primi ga radujuæi se.
Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
7 I svi, kad vidješe, vikahu na njega govoreæi da grješnome èovjeku doðe u kuæu.
Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.‟
8 A Zakhej stade i reèe Gospodu: Gospode! evo pola imanja svojega daæu siromasima, i ako sam koga zanio vratiæu onoliko èetvoro.
Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.‟
9 A Isus mu reèe: danas doðe spasenije kuæi ovoj; jer je i ovo sin Avraamov.
Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
10 Jer je sin èovjeèij došao da naðe i spase što je izgubljeno.
thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.‟
11 A kad oni to slušahu nastavi kazivati prièu; jer bješe blizu Jerusalima, i mišljahu da æe se odmah javiti carstvo Božije.
Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
12 Reèe dakle: jedan èovjek od dobra roda otide u daljnu zemlju da primi sebi carstvo, i da se vrati.
Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
13 Dozvavši pak deset svojijeh sluga dade im deset kesa, i reèe im: trgujte dok se ja vratim.
Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
14 I graðani njegovi mržahu na njega, i poslaše za njim poslanike govoreæi: neæemo da on caruje nad nama.
Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
15 I kad se on vrati, pošto primi carstvo, reèe da dozovu one sluge kojima dade srebro, da vidi šta je koji dobio.
Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
16 Tada doðe prvi govoreæi: gospodaru! kesa tvoja donese deset kesa.
Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
17 I reèe mu: dobro, dobri slugo; kad si mi u malom bio vjeran evo ti vlast nad deset gradova.
Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
18 I doðe drugi govoreæi: gospodaru! kesa tvoja donese pet kesa.
Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
19 A on reèe i onome: i ti budi nad pet gradova.
Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
20 I treæi doðe govoreæi: gospodaru! evo tvoja kesa koju sam zavezao u ubrus i èuvao.
Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
21 Jer sam se bojao tebe: jer si èovjek tvrd: uzimaš što nijesi ostavio, i žnješ što nijesi sijao.
Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
22 A gospodar mu reèe: po tvojijem æu ti rijeèima suditi, zli slugo! znao si da sam ja tvrd èovjek, uzimam što nijesam ostavio, i žnjem što nijesam sijao:
Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
23 Pa zašto nijesi dao mojega srebra trgovcima, i ja došavši primio bih ga s dobitkom?
hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
24 I reèe onima što stajahu pred njim: uzmite od njega kesu i podajte onome što ima deset kesa.
Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
25 I rekoše mu: gospodaru! on ima deset kesa.
Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
26 A on im odgovori: jer vam kažem da æe se svakome koji ima dati; a od onoga koji nema uzeæe se od njega i ono što ima.
Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
27 A one moje neprijatelje koji nijesu htjeli da ja budem car nad njima, dovedite amo, i isijecite preda mnom.
Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!‟
28 I kazavši ovo poðe naprijed, i iðaše gore u Jerusalim.
Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
29 I kad se približi Vitfazi i Vitaniji kod gore koja se zvaše Maslinska, posla dva od uèenika svojijeh
Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
30 Govoreæi: idite u to selo prema vama, i kad uðete u njega naæi æete magare privezano na koje nikakav èovjek nikad nije usjedao; odriješite ga i dovedite.
„Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
31 I ako vas ko upita: zašto driješite? ovako mu kažite: ono Gospodu treba.
Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.‟
32 A kad otidoše poslani, naðoše kao što im kaza.
Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
33 A kad oni driješahu magare rekoše im gospodari od njega: zašto driješite magare?
Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?‟
34 A oni rekoše: ono Gospodu treba.
Og de sagde: „Herren har Brug for det.‟
35 I dovedoše ga k Isusu, i baciše haljine svoje na magare, i posadiše Isusa.
Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
36 A kad iðaše, prostirahu haljine svoje po putu.
Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
37 A kad se približi veæ da siðe s gore Maslinske, poèe sve mnoštvo uèenika u radosti hvaliti Boga iza glasa za sva èudesa što su vidjeli,
Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
38 Govoreæi: blagosloven car koji ide u ime Gospodnje! mir na nebu i slava na visini!
„Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!‟
39 I neki fariseji iz naroda rekoše mu: uèitelju! zaprijeti uèenicima svojijem.
Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!‟
40 I odgovarajuæi reèe im: kažem vam: ako oni uæute, kamenje æe povikati.
Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.‟
41 I kad se približi, ugleda grad i zaplaka za njim
Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
42 Govoreæi: kad bi i ti znao u ovaj tvoj dan što je za mir tvoj! ali je sad sakriveno od oèiju tvojijeh.
„Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
43 Jer æe doæi dani na tebe, i okružiæe te neprijatelji tvoji opkopima, i opkoliæe te, i obuzeæe te sa sviju strana;
Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
44 I razbiæe tebe i djecu tvoju u tebi, i neæe ostaviti u tebi kamena na kamenu, zato što nijesi poznao vremena u kojemu si pohoðen.
og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.‟
45 I ušavši u crkvu stade izgoniti one što prodavahu u njoj i kupovahu,
Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
46 Govoreæi im: u pismu stoji: dom moj dom je molitve, a vi naèiniste od njega peæinu hajduèku.
og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.‟
47 I uèaše svaki dan u crkvi. A glavari sveštenièki i književnici i starješine narodne gledahu da ga pogube.
Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
48 I ne nalažahu šta bi mu uèinili; jer sav narod iðaše za njim, i slušahu ga.
Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
