مَتھِح 10
| اَنَنْتَرَں یِیشُ رْدْوادَشَشِشْیانْ آہُویامیدھْیَبھُوتانْ تْیاجَیِتُں سَرْوَّپْرَکارَروگانْ پِیڈاشْچَ شَمَیِتُں تیبھْیَح سامَرْتھْیَمَداتْ۔ | 1 |
Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
| تیشاں دْوادَشَپْریشْیاناں نامانْییتانِ۔ پْرَتھَمَں شِمونْ یَں پِتَرَں وَدَنْتِ، تَتَح پَرَں تَسْیَ سَہَجَ آنْدْرِیَح، سِوَدِیَسْیَ پُتْرو یاکُوبْ | 2 |
Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder,
| تَسْیَ سَہَجو یوہَنْ؛ پھِلِپْ بَرْتھَلَمَیْ تھوماح کَرَسَںگْراہِی مَتھِح، آلْپھییَپُتْرو یاکُوبْ، | 3 |
Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,
| کِنانِییَح شِمونْ، یَ اِیشْکَرِیوتِییَیِہُوداح کھْرِیشْٹَں پَرَکَرےرْپَیَتْ۔ | 4 |
Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
| ایتانْ دْوادَشَشِشْیانْ یِیشُح پْریشَیَنْ اِتْیاجْناپَیَتْ، یُویَمْ اَنْیَدیشِییاناں پَدَوِیں شیمِرونِییاناں کِمَپِ نَگَرَنْچَ نَ پْرَوِشْیی | 5 |
Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen på Hedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By!
| اِسْراییلْگوتْرَسْیَ ہارِتا یے یے میشاسْتیشامیوَ سَمِیپَں یاتَ۔ | 6 |
Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus!
| گَتْوا گَتْوا سْوَرْگَسْیَ راجَتْوَں سَوِدھَمَبھَوَتْ، ایتاں کَتھاں پْرَچارَیَتَ۔ | 7 |
Men på eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær.
| آمَیَگْرَسْتانْ سْوَسْتھانْ کُرُتَ، کُشْٹھِنَح پَرِشْکُرُتَ، مرِتَلوکانْ جِیوَیَتَ، بھُوتانْ تْیاجَیَتَ، وِنا مُولْیَں یُویَمْ اَلَبھَدھْوَں وِنَیوَ مُولْیَں وِشْرانَیَتَ۔ | 8 |
Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Ånder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
| کِنْتُ سْویشاں کَٹِبَنْدھیشُ سْوَرْنَرُوپْیَتامْراناں کِمَپِ نَ گرِہْلِیتَ۔ | 9 |
Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter;
| اَنْیَچَّ یاتْرایَے چیلَسَمْپُٹَں وا دْوِتِییَوَسَنَں وا پادُکے وا یَشْٹِح، ایتانْ ما گرِہْلِیتَ، یَتَح کارْیَّکرِتْ بھَرْتُّں یوگْیو بھَوَتِ۔ | 10 |
ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.
| اَپَرَں یُویَں یَتْ پُرَں یَنْچَ گْرامَں پْرَوِشَتھَ، تَتْرَ یو جَنو یوگْیَپاتْرَں تَمَوَگَتْیَ یانَکالَں یاوَتْ تَتْرَ تِشْٹھَتَ۔ | 11 |
Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.
| یَدا یُویَں تَدْگیہَں پْرَوِشَتھَ، تَدا تَماشِشَں وَدَتَ۔ | 12 |
Men når I gå ind i Huset, da hilser det;
| یَدِ سَ یوگْیَپاتْرَں بھَوَتِ، تَرْہِ تَتْکَلْیانَں تَسْمَے بھَوِشْیَتِ، نوچیتْ ساشِیرْیُشْمَبھْیَمیوَ بھَوِشْیَتِ۔ | 13 |
og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder!
| کِنْتُ یے جَنا یُشْماکَماتِتھْیَں نَ وِدَدھَتِ یُشْماکَں کَتھانْچَ نَ شرِنْوَنْتِ تیشاں گیہاتْ پُرادْوا پْرَسْتھانَکالے سْوَپَدُولِیح پاتَیَتَ۔ | 14 |
Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da går ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!
| یُشْمانَہَں تَتھْیَں وَچْمِ وِچارَدِنے تَتْپُرَسْیَ دَشاتَح سِدومَموراپُرَیورْدَشا سَہْیَتَرا بھَوِشْیَتِ۔ | 15 |
Sandelig, siger jeg eder, det skal gå Sodomas og Gomorras Land tåleligere på Dommens Dag end den By.
| پَشْیَتَ، ورِکَیُوتھَمَدھْیے میشَح یَتھاوِسْتَتھا یُشْمانَ پْرَہِنومِ، تَسْمادْ یُویَمْ اَہِرِوَ سَتَرْکاح کَپوتااِواہِںسَکا بھَوَتَ۔ | 16 |
Se, jeg sender eder som Får midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!
| نرِبھْیَح ساوَدھانا بھَوَتَ؛ یَتَسْتَے رْیُویَں راجَسَںسَدِ سَمَرْپِشْیَدھْوے تیشاں بھَجَنَگیہے پْرَہارِشْیَدھْوے۔ | 17 |
Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.
| یُویَں مَنّامَہیتوح شاسْترِناں راجْنانْچَ سَمَکْشَں تانَنْیَدیشِنَشْچادھِ ساکْشِتْوارْتھَمانیشْیَدھْوے۔ | 18 |
Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
| کِنْتْوِتّھَں سَمَرْپِتا یُویَں کَتھَں کِمُتَّرَں وَکْشْیَتھَ تَتْرَ ما چِنْتَیَتَ، یَتَسْتَدا یُشْمابھِ رْیَدْ وَکْتَوْیَں تَتْ تَدَّنْڈے یُشْمَنْمَنَح سُ سَمُپَسْتھاسْیَتِ۔ | 19 |
Men når de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
| یَسْماتْ تَدا یو وَکْشْیَتِ سَ نَ یُویَں کِنْتُ یُشْماکَمَنْتَرَسْتھَح پِتْراتْما۔ | 20 |
Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Ånd, som taler i eder.
| سَہَجَح سَہَجَں تاتَح سُتَنْچَ مرِتَو سَمَرْپَیِشْیَتِ، اَپَتْیاگِ سْوَسْوَپِتْرو رْوِپَکْشِیبھُویَ تَو گھاتَیِشْیَنْتِ۔ | 21 |
Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slå dem ihjel.
| مَنَّمَہیتوح سَرْوّے جَنا یُشْمانْ رِتِییِشْیَنْتے، کِنْتُ یَح شیشَں یاوَدْ دھَیرْیَّں گھرِتْوا سْتھاسْیَتِ، سَ تْرایِشْیَتے۔ | 22 |
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
| تَے رْیَدا یُویَمیکَپُرے تاڈِشْیَدھْوے، تَدا یُویَمَنْیَپُرَں پَلایَدھْوَں یُشْمانَہَں تَتھْیَں وَچْمِ یاوَنْمَنُجَسُتو نَیتِ تاوَدْ اِسْراییلْدیشِییَسَرْوَّنَگَرَبھْرَمَنَں سَماپَیِتُں نَ شَکْشْیَتھَ۔ | 23 |
Men når de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.
| گُروح شِشْیو نَ مَہانْ، پْرَبھورْداسو نَ مَہانْ۔ | 24 |
En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.
| یَدِ شِشْیو نِجَگُرو رْداسَشْچَ سْوَپْرَبھوح سَمانو بھَوَتِ تَرْہِ تَدْ یَتھیشْٹَں۔ چیتَّیرْگرِہَپَتِرْبھُوتَراجَ اُچْیَتے، تَرْہِ پَرِواراح کِں تَتھا نَ وَکْشْیَنْتے؟ | 25 |
Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?
| کِنْتُ تیبھْیو یُویَں ما بِبھِیتَ، یَتو یَنَّ پْرَکاشِشْیَتے، تادرِکْ چھادِتَں کِمَپِ ناسْتِ، یَچَّ نَ وْیَنْچِشْیَتے، تادرِگْ گُپْتَں کِمَپِ ناسْتِ۔ | 26 |
Frygter altså ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
| یَدَہَں یُشْمانْ تَمَسِ وَچْمِ تَدْ یُشْمابھِرْدِیپْتَو کَتھْیَتاں؛ کَرْنابھْیاں یَتْ شْرُویَتے تَدْ گیہوپَرِ پْرَچارْیَّتاں۔ | 27 |
Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker på Tagene, hvad der siges eder i Øret!
| یے کایَں ہَنْتُں شَکْنُوَنْتِ ناتْمانَں، تیبھْیو ما بھَیشْٹَ؛ یَح کایاتْمانَو نِرَیے ناشَیِتُں، شَکْنوتِ، تَتو بِبھِیتَ۔ (Geenna g1067) | 28 |
Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve både Sjæl og Legeme i Helvede. (Geenna g1067)
| دْوَو چَٹَکَو کِمیکَتامْرَمُدْرَیا نَ وِکْرِیییتے؟ تَتھاپِ یُشْمَتّاتانُمَتِں وِنا تیشامیکوپِ بھُوِ نَ پَتَتِ۔ | 29 |
Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.
| یُشْمَچّھِرَساں سَرْوَّکَچا گَنِتاںح سَنْتِ۔ | 30 |
Men på eder ere endog alle Hovedhår talte.
| اَتو ما بِبھِیتَ، یُویَں بَہُچَٹَکیبھْیو بَہُمُولْیاح۔ | 31 |
Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.
| یو مَنُجَساکْشانْمامَنْگِیکُرُتے تَمَہَں سْوَرْگَسْتھَتاتَساکْشادَنْگِیکَرِشْیے۔ | 32 |
Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.
| پرِتھْوْیامَہَں شانْتِں داتُماگَتَاِتِ مانُبھَوَتَ، شانْتِں داتُں نَ کِنْتْوَسِں۔ | 33 |
Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene.
| پِترِماترِشْچَشْرُوبھِح ساکَں سُتَسُتابَدھُو رْوِرودھَیِتُنْچاگَتےسْمِ۔ | 34 |
Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred på Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.
| تَتَح سْوَسْوَپَرِوارَایوَ نرِشَتْرُ رْبھَوِتا۔ | 35 |
Thi jeg er kommen før at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder,
| یَح پِتَرِ ماتَرِ وا مَتّودھِکَں پْرِییَتے، سَ نَ مَدَرْہَح؛ | 36 |
og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.
| یَشْچَ سُتے سُتایاں وا مَتّودھِکَں پْرِییَتے، سےپِ نَ مَدَرْہَح۔ | 37 |
Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd;
| یَح سْوَکْرُشَں گرِہْلَنْ مَتْپَشْچانَّیتِ، سےپِ نَ مَدَرْہَح۔ | 38 |
og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.
| یَح سْوَپْرانانَوَتِ، سَ تانْ ہارَیِشْیَتے، یَسْتُ مَتْکرِتے سْوَپْرانانْ ہارَیَتِ، سَ تانَوَتِ۔ | 39 |
Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
| یو یُشْماکَماتِتھْیَں وِدَدھاتِ، سَ مَماتِتھْیَں وِدَدھاتِ، یَشْچَ مَماتِتھْیَں وِدَدھاتِ، سَ مَتْپْریرَکَسْیاتِتھْیَں وِدَدھاتِ۔ | 40 |
Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig.
| یو بھَوِشْیَدْوادِیتِ جْناتْوا تَسْیاتِتھْیَں وِدھَتّے، سَ بھَوِشْیَدْوادِنَح پھَلَں لَپْسْیَتے، یَشْچَ دھارْمِّکَ اِتِ وِدِتْوا تَسْیاتِتھْیَں وِدھَتّے سَ دھارْمِّکَمانَوَسْیَ پھَلَں پْراپْسْیَتِ۔ | 41 |
Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal få en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigs Løn.
| یَشْچَ کَشْچِتْ ایتیشاں کْشُدْرَنَرانامْ یَں کَنْچَنَیکَں شِشْیَ اِتِ وِدِتْوا کَںسَیکَں شِیتَلَسَلِلَں تَسْمَے دَتّے، یُشْمانَہَں تَتھْیَں وَدامِ، سَ کیناپِ پْرَکارینَ پھَلینَ نَ وَنْچِشْیَتے۔ | 42 |
Og den, som giver en af disse små ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn."
