اِبْرِنَح 5

1 یَح کَشْچِتْ مَہایاجَکو بھَوَتِ سَ مانَواناں مَدھْیاتْ نِیتَح سَنْ مانَواناں کرِتَ اِیشْوَرودّیشْیَوِشَیےرْتھَتَ اُپَہاراناں پاپارْتھَکَبَلِینانْچَ دانَ نِیُجْیَتے۔

Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,

2 سَ چاجْناناں بھْرانْتانانْچَ لوکاناں دُحکھینَ دُحکھِی بھَوِتُں شَکْنوتِ، یَتو ہیتوح سَ سْوَیَمَپِ دَورْبَّلْیَویشْٹِتو بھَوَتِ۔

som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed

3 ایتَسْماتْ کارَناچَّ یَدْوَتْ لوکاناں کرِتے تَدْوَدْ آتْمَکرِتےپِ پاپارْتھَکَبَلِدانَں تینَ کَرْتَّوْیَں۔

og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv

4 سَ گھوچَّپَدَح سْویچّھاتَح کیناپِ نَ گرِہْیَتے کِنْتُ ہارونَ اِوَ یَ اِیشْوَریناہُویَتے تینَیوَ گرِہْیَتے۔

Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.

5 ایوَمْپْرَکارینَ کھْرِیشْٹوپِ مَہایاجَکَتْوَں گْرَہِیتُں سْوِییَگَورَوَں سْوَیَں نَ کرِتَوانْ، کِنْتُ "مَدِییَتَنَیوسِ تْوَمْ اَدْیَیوَ جَنِتو مَییتِ" واچَں یَسْتَں بھاشِتَوانْ سَ ایوَ تَسْیَ گَورَوَں کرِتَوانْ۔

Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,"

6 تَدْوَدْ اَنْیَگِیتےپِیدَمُکْتَں، تْوَں مَلْکِیشیدَکَح شْرینْیاں یاجَکوسِ سَداتَنَح۔ (aiōn g165)

som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," (aiōn g165)

7 سَ چَ دیہَواسَکالے بَہُکْرَنْدَنیناشْرُپاتینَ چَ مرِتْیُتَ اُدّھَرَنے سَمَرْتھَسْیَ پِتُح سَمِیپے پُنَح پُنَرْوِنَتِں پْرَرْتھَنانْچَ کرِتْوا تَتْپھَلَرُوپِنِیں شَنْکاتو رَکْشاں پْراپْیَ چَ

han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,

8 یَدْیَپِ پُتْروبھَوَتْ تَتھاپِ یَیرَکْلِشْیَتَ تَیراجْناگْرَہَنَمْ اَشِکْشَتَ۔

og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,

9 اِتّھَں سِدّھِیبھُویَ نِجاجْناگْراہِناں سَرْوّیشامْ اَنَنْتَپَرِتْرانَسْیَ کارَنَسْوَرُوپو بھَوَتْ۔ (aiōnios g166)

og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)

10 تَسْماتْ سَ مَلْکِیشیدَکَح شْرینِیبھُکْتو مَہایاجَکَ اِیشْوَریناکھْیاتَح۔

idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.

11 تَمَدھْیَسْماکَں بَہُکَتھاح کَتھَیِتَوْیاح کِنْتُ تاح سْتَبْدھَکَرْنَے رْیُشْمابھِ رْدُرْگَمْیاح۔

Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.

12 یَتو یُویَں یَدْیَپِ سَمَیَسْیَ دِیرْگھَتْواتْ شِکْشَکا بھَوِتُمْ اَشَکْشْیَتَ تَتھاپِیشْوَرَسْیَ واکْیاناں یا پْرَتھَما وَرْنَمالا تامَدھِ شِکْشاپْراپْتِ رْیُشْماکَں پُنَراوَشْیَکا بھَوَتِ، تَتھا کَٹھِنَدْرَوْیے نَہِ کِنْتُ دُگْدھے یُشْماکَں پْرَیوجَنَمْ آسْتے۔

Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.

13 یو دُگْدھَپایِی سَ شِشُریویتِکارَناتْ دھَرْمَّواکْیے تَتْپَرو ناسْتِ۔

Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;

14 کِنْتُ سَدَسَدْوِچارے ییشاں چیتاںسِ وْیَوَہارینَ شِکْشِتانِ تادرِشاناں سِدّھَلوکاناں کَٹھورَدْرَوْییشُ پْرَیوجَنَمَسْتِ۔

men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.