۱ کَرِنْتھِنَح 10

1 ہے بھْراتَرَح، اَسْمَتْپِترِپُرُشانَدھِ یُویَں یَدَجْناتا نَ تِشْٹھَتیتِ مَمَ وانْچھا، تے سَرْوّے میگھادھَحسْتھِتا بَبھُووُح سَرْوّے سَمُدْرَمَدھْیینَ وَوْرَجُح،

Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet

2 سَرْوّے مُوسامُدِّشْیَ میگھَسَمُدْرَیو رْمَجِّتا بَبھُووُح

og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet

3 سَرْوَّ ایکَمْ آتْمِکَں بھَکْشْیَں بُبھُجِرَ ایکَمْ آتْمِکَں پییَں پَپُشْچَ

og spiste alle den samme åndelige Mad

4 یَتَسْتےنُچَرَتَ آتْمِکادْ اَچَلاتْ لَبْدھَں تویَں پَپُح سوچَلَح کھْرِیشْٹَایوَ۔

og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.

5 تَتھا سَتْیَپِ تیشاں مَدھْیےدھِکیشُ لوکیشْوِیشْوَرو نَ سَنْتُتوشیتِ ہیتوسْتے پْرَنْتَرے نِپاتِتاح۔

Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

6 ایتَسْمِنْ تے سْماکَں نِدَرْشَنَسْوَرُوپا بَبھُووُح؛ اَتَسْتے یَتھا کُتْسِتابھِلاشِنو بَبھُووُرَسْمابھِسْتَتھا کُتْسِتابھِلاشِبھِ رْنَ بھَوِتَوْیَں۔

Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.

7 لِکھِتَماسْتے، لوکا بھوکْتُں پاتُنْچوپَوِوِشُسْتَتَح کْرِیڈِتُمُتّھِتا اِتَیَنینَ پْرَکارینَ تیشاں کَیشْچِدْ یَدْوَدْ دیوَپُوجا کرِتا یُشْمابھِسْتَدْوَتْ نَ کْرِیَتاں۔

Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege."

8 اَپَرَں تیشاں کَیشْچِدْ یَدْوَدْ وْیَبھِچارَح کرِتَسْتینَ چَیکَسْمِنْ دِنے تْرَیووِںشَتِسَہَسْرانِ لوکا نِپاتِتاسْتَدْوَدْ اَسْمابھِ رْوْیَبھِچارو نَ کَرْتَّوْیَح۔

Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.

9 تیشاں کیچِدْ یَدْوَتْ کھْرِیشْٹَں پَرِیکْشِتَوَنْتَسْتَسْمادْ بھُجَنْگَے رْنَشْٹاشْچَ تَدْوَدْ اَسْمابھِح کھْرِیشْٹو نَ پَرِیکْشِتَوْیَح۔

Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

10 تیشاں کیچِدْ یَتھا واکَّلَہَں کرِتَوَنْتَسْتَتْکارَناتْ ہَنْتْرا وِناشِتاشْچَ یُشْمابھِسْتَدْوَدْ واکَّلَہو نَ کْرِیَتاں۔

Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

11 تانْ پْرَتِ یانْییتانِ جَگھَٹِرے تانْیَسْماکَں نِدَرْشَنانِ جَگَتَح شیشَیُگے وَرْتَّمانانامْ اَسْماکَں شِکْشارْتھَں لِکھِتانِ چَ بَبھُووُح۔ (aiōn g165)

Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)

12 اَتَایوَ یَح کَشْچِدْ سُسْتھِرَںمَنْیَح سَ یَنَّ پَتیتْ تَتْرَ ساوَدھانو بھَوَتُ۔

Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!

13 مانُشِکَپَرِیکْشاتِرِکْتا کاپِ پَرِیکْشا یُشْمانْ ناکْرامَتْ، اِیشْوَرَشْچَ وِشْواسْیَح سوتِشَکْتْیاں پَرِیکْشایاں پَتَناتْ یُشْمانْ رَکْشِشْیَتِ، پَرِیکْشا چَ یَدْ یُشْمابھِح سوڈھُں شَکْیَتے تَدَرْتھَں تَیا سَہَ نِسْتارَسْیَ پَنْتھانَں نِرُوپَیِشْیَتِ۔

Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.

14 ہے پْرِیَبھْراتَرَح، دیوَپُوجاتو دُورَمْ اَپَسَرَتَ۔

Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!

15 اَہَں یُشْمانْ وِجْنانْ مَتْوا پْرَبھاشے مَیا یَتْ کَتھْیَتے تَدْ یُشْمابھِ رْوِوِچْیَتاں۔

Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.

16 یَدْ دھَنْیَوادَپاتْرَمْ اَسْمابھِ رْدھَنْیَں گَدْیَتے تَتْ کِں کھْرِیشْٹَسْیَ شونِتَسْیَ سَہَبھاگِتْوَں نَہِ؟ یَشْچَ پُوپوسْمابھِ رْبھَجْیَتے سَ کِں کھْرِیشْٹَسْیَ وَپُشَح سَہَبھاگِتْوَں نَہِ؟

Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?

17 وَیَں بَہَوَح سَنْتوپْییکَپُوپَسْوَرُوپا ایکَوَپُحسْوَرُوپاشْچَ بھَوامَح، یَتو وَیَں سَرْوَّ ایکَپُوپَسْیَ سَہَبھاگِنَح۔

Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød.

18 یُویَں شارِیرِکَمْ اِسْراییلِییَوَںشَں نِرِیکْشَدھْوَں۔ یے بَلِیناں ماںسانِ بھُنْجَتے تے کِں یَجْنَویدْیاح سَہَبھاگِنو نَ بھَوَنْتِ؟

Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

19 اِتْیَنینَ مَیا کِں کَتھْیَتے؟ دیوَتا واسْتَوِکِی دیوَتایَے بَلِدانَں وا واسْتَوِکَں کِں بھَویتْ؟

Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?

20 تَنَّہِ کِنْتُ بھِنَّجاتِبھِ رْیے بَلَیو دِییَنْتے تَ اِیشْوَرایَ تَنَّہِ بھُوتیبھْیَایوَ دِییَنْتے تَسْمادْ یُویَں یَدْ بھُوتاناں سَہَبھاگِنو بھَوَتھیتْیَہَں نابھِلَشامِ۔

Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle få Samfund med de onde Ånder.

21 پْرَبھوح کَںسینَ بھُوتانامَپِ کَںسینَ پانَں یُشْمابھِرَسادھْیَں؛ یُویَں پْرَبھو رْبھوجْیَسْیَ بھُوتانامَپِ بھوجْیَسْیَ سَہَبھاگِنو بھَوِتُں نَ شَکْنُتھَ۔

I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.

22 وَیَں کِں پْرَبھُں سْپَرْدّھِشْیامَہے؟ وَیَں کِں تَسْمادْ بَلَوَنْتَح؟

Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

23 ماں پْرَتِ سَرْوَّں کَرْمّاپْرَتِشِدّھَں کِنْتُ نَ سَرْوَّں ہِتَجَنَکَں سَرْوَّمْ اَپْرَتِشِدّھَں کِنْتُ نَ سَرْوَّں نِشْٹھاجَنَکَں۔

Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

24 آتْمَہِتَح کیناپِ نَ چیشْٹِتَوْیَح کِنْتُ سَرْوَّیح پَرَہِتَشْچیشْٹِتَوْیَح۔

Ingen søge sit eget, men Næstens!

25 آپَنے یَتْ کْرَیَّں تَدْ یُشْمابھِح سَںویدَسْیارْتھَں کِمَپِ نَ پرِشْٹْوا بھُجْیَتاں

Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;

26 یَتَح پرِتھِوِی تَنْمَدھْیَسْتھَنْچَ سَرْوَّں پَرَمیشْوَرَسْیَ۔

thi Herrens er Jorden og dens Fylde.

27 اَپَرَمْ اَوِشْواسِلوکاناں کینَچِتْ نِمَنْتْرِتا یُویَں یَدِ تَتْرَ جِگَمِشَتھَ تَرْہِ تینَ یَدْ یَدْ اُپَسْتھاپْیَتے تَدْ یُشْمابھِح سَںویدَسْیارْتھَں کِمَپِ نَ پرِشْٹْوا بھُجْیَتاں۔

Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.

28 کِنْتُ تَتْرَ یَدِ کَشْچِدْ یُشْمانْ وَدیتْ بھَکْشْیَمیتَدْ دیوَتایاح پْرَسادَ اِتِ تَرْہِ تَسْیَ جْناپَیِتُرَنُرودھاتْ سَںویدَسْیارْتھَنْچَ تَدْ یُشْمابھِ رْنَ بھوکْتَوْیَں۔ پرِتھِوِی تَنْمَدھْیَسْتھَنْچَ سَرْوَّں پَرَمیشْوَرَسْیَ،

Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.

29 سَتْیَمیتَتْ، کِنْتُ مَیا یَح سَںویدو نِرْدِّشْیَتے سَ تَوَ نَہِ پَرَسْیَیوَ۔

Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?

30 اَنُگْرَہَپاتْرینَ مَیا دھَنْیَوادَں کرِتْوا یَدْ بھُجْیَتے تَتْکارَنادْ اَہَں کُتو نِنْدِشْیے؟

Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

31 تَسْمادْ بھوجَنَں پانَمْ اَنْیَدْوا کَرْمَّ کُرْوَّدْبھِ رْیُشْمابھِح سَرْوَّمیویشْوَرَسْیَ مَہِمْنَح پْرَکاشارْتھَں کْرِیَتاں۔

Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

32 یِہُودِییاناں بھِنَّجاتِییانامْ اِیشْوَرَسْیَ سَماجَسْیَ وا وِگھْنَجَنَکَے رْیُشْمابھِ رْنَ بھَوِتَوْیَں۔

Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,

33 اَہَمَپْیاتْمَہِتَمْ اَچیشْٹَمانو بَہُوناں پَرِتْرانارْتھَں تیشاں ہِتَں چیشْٹَمانَح سَرْوَّوِشَیے سَرْوّیشاں تُشْٹِکَرو بھَوامِیتْیَنیناہَں یَدْوَتْ کھْرِیشْٹَسْیانُگامِی تَدْوَدْ یُویَں مَمانُگامِنو بھَوَتَ۔

ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.