Luke 19
1 Hanchu, Jisua'n Jericho lûtin apala.
Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
2 Mahan sumrusuongpungei ulientak a riming Zacchaeus an ti mineipa a oma.
Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
3 Jisua hah i-anga mi mini, mu rang a nuoma, ania miriem dungbong ania, mipui tamrai sikin mu thei maka.
Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
4 Hanchu Jisua'n ma lampui a hongvun rang sikin, mipui moton tieng Jisua mu rangin a tâna, Theichangpui kunga a kala.
Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
5 Jisua'n ha mun a hong phâka anîn chu a tanga a kôma, “Zacchaeus juong chum lai roh, avien chu ni ina kêng ku tung ngêt rang,” a tia.
Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.‟
6 Zacchaeus hah innot takin a juong chuma, râisân takin a ina a mintung zoi.
Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
7 Mipui a mu ngei nâmin an chiera, “Mi nunsie ina kêng tung rangin a se rek zoi so,” an tia.
Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.‟
8 Hanchu, Zacchaeus ândinga, Pumapa kôma, “Rangâi roh, O Pu! Ke neinun in-ang ânriengngei pêk ka ta, hanchu tutu, lei huong ta khom inlang, abâk minlîn thuon nôk ki tih,” a tia.
Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.‟
9 Jisua'n a kôma, “Avien, hi ina hin sanminringna a tung zoi, hi mi khom hih Abraham richi ani sikin.
Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
10 Miriem Nâipasal hih ânmangngei roka sanminring rang piela juong ani,” a tia.
thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.‟
11 Hanchu, ha a chongril an rangâi lâiin Jerusalem anâi zoi sik le Pathien Rêngram juong inlang kelen ranga an sabei sikin chongmintêk a misîra.
Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
12 Hi chong hih a rila, “Mi lien inkhatin rêng changna roi hong lâka hongkîr nôk rangin ram lâtaka a sea.
Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
13 A se rangtôn chu a suokngei sôm a koia, rângkachak sumdâr a pêk chita, ‘ko hong nôk mâka lei muphung roi’ a tia.
Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
14 Ania, a ram mingeiin an hengpaia, a nûka palâi an tîra, ‘Hi mi hih kin rêng rangin nuom makme an ti,’” a tia.
Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
15 Hanchu, rêng an minchang zoiin a hongkîr nôka, idodôr mo an lei muphung rekel rangin a suokngei hah a makunga a koitûpa.
Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
16 Amotontakpu a honga, “O, Pu, mina pêk hah rângkachak sumdâr sômin ku muphung,” a tia.
Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
17 A kôma, “No tho min sa, tîrlâm sa ni ni, neinun tômte chunga iem no om sikin, kholien sôm ngei chunga ulienin nang min chang ki tih,” a tipea.
Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
18 A tîrlâm inikna a honga a kôma, “O Pu, inkhat mina pêk hah rângkachak sumdâr rangngan ku muphung,” a tia.
Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
19 Hanchu, ama kôma han, “Nang khom khopuilien rangnga ngei chunga ulienin om roh,” a tipea.
Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
20 Hanchu, adang a honga, “O Pu, en ta, na rângkachak sumdâr mi na pêk hah mâihûinân ku sûna ka darchien.
Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
21 Mi inngar tak nini sikin nang ki chi ani. Na darloi khom na lâka, nu tuloi khom na ât ngâi” a tia.
Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
22 A kôma, tîrlâm saloi ni ni, no chong nanâkin theiloi nang amintum. Mi inngar tak ki nia, ka darloi khom ka lâk ngâia, ku tuloi khom ka ât ngâi ni rieta,
Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
23 anînte, ithomo ku sum hih a pungna ina ne lei dar loi, ko hong nôka hin apung leh ka man rang kêng ani, a tia.
hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
24 Hanchu, a kôla inding ngei kôma han, “A rângkachak sumdâr lâk pe ungla, sôm adônpu pêk roi,” a tia.
Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
25 Hanchu, ama'n a kôma, “O Pu, anîn chu rângkachak sumdâr sôm a dôn mo ka ta,” an tia.
Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
26 Ama han an kôma, “Nangni ki ril, tutu a nei viet kai chu pêk mintam uol nîng a ta, a nei loi kai chu ai dôn viete khom hah lâk pe rip nîng a tih,” a tia.
Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
27 “Hi ka râlngei, an rêng ranga minuom loi kai chu hong tuong ungla ka makunga that roi a ti” a tia.
Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!‟
28 Ma chong hah a misîr zoiin chu Jerusalem panin moton ânsa.
Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
29 Bethphage le Bethany khuo kôl Olive muol a tungin chu, an motona a ruoisi inik a tîra,
Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
30 “nin motona khuoa son vase ungla, nin lûtin, tute la chuongna ngâi loi sakuording te inthung mûng nin tih, sût ungla hin hongkai roi.
„Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
31 Tukhomin ithomo nin sût tiin an rekelin chu, Pumapa'n a nâng ani tipe roi,” a tia.
Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.‟
32 Hanchu, an sea Pumapa'n a ti lam ang takin an va mua,
Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
33 Sakuordingte an sûtin chu a pumangeiin, “Ithomo nin sût?” an tia.
Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?‟
34 Hanchu an kôma, “Pumapa'n ai nâng ani,” an tia.
Og de sagde: „Herren har Brug for det.‟
35 Sakuording te hah Jisua kôma an kaia, a chunga an puonngei an dâpa, Jisua an min chuonga.
Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
36 A sena rang lampuia khom an puonngei an dâp tira.
Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
37 Hanchu, Jerusalem tung ranga Olive muol chum rangin chu a ruoisingeiin a sininkhêl sin an mu sikin rôl inring takin Pathien an minpâka.
Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
38 “Pumapa riminga hong rêngpa chu Pathien'n satvur rese, invâna inngêina lêngin Pathien roiinpui rese,” an tia.
„Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!‟
39 Mipui lâia Pharisee senkhatin Jisua kôma, “Minchupu, nu ruoisingei dâirek rangin ril roh,” an tia.
Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!‟
40 Jisua'n an kôma, “Nangni ki ril, hi ngei hih an dâirekin chu, lungngei tena luo an iniek rang ani,” tiin a thuona.
Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.‟
41 Hanchu, an tung rangtôn chu, khopui hah a mua a châa.
Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
42 “Ratha'nngamna chong hih avienni tena luo hin ni riet nita senla chu O! Aniatate mu thei khâi mak chea.
„Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
43 Zora hongtung a tih, na râlngeiin nu rukul bula pil minpôngin nang huolvêl an ta, kil tina nang khap tit an tih.
Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
44 Nu rukul sûnga ni mingei le nang minmang chit an tih, nu sûnga lung inchuon reng hôi no ni ngei; nang minring ranga Pathien juonglâi ni riet loi sikin,” a tia.
og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.‟
45 Hanchu, Jisua'n Biekina ava lûta, neinun juorngei hah a rujûla.
Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
46 An kôma, “Lekhabua miziekin Pathien'n, Ki in chu chubai thona in tîng an tih, a tia. Ania nangni rêkin chu inrungei khurin kêng nin sin hi,” a tipe ngeia.
og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.‟
47 Jisua'n anîngtin Biekina a ril ngei ngâia. Ochaisingei, Balam minchupungei le mipui ruoipungeiin that rang an bôka.
Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
48 Hannisenla, mipui ngeiin ningsiet taka a chongril an rangâia bâikhat luo minsam rang an nuom ngâiloi sikin, a tho rang lam man mak ngei.
Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
