Luka 24
1 Ko angluno đive palo savato, rano sabalin avile e džuvlja ko limori thaj ande mirisura save ćerde.
Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
2 Arakhlje o bar crdimo taro limori.
Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
3 Dije andre thaj ni arakhlje o telo e Gospodeso e Isuseso.
Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
4 Dok pučlje pe so sasa gova, dikh, duj manuša ačhile angle lende ane sjajna fostanura.
Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
5 E džuvlja but darajle thaj perade pe šore tele dži ki phuv. Thaj e duj manuša pučlje e džuvljen: “Sose roden e džuvde maškar e mule?
Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
6 Naj kate. Uštilo tare mule! Den tumen gođi so vaćarda tumenđe dok vadži sasa ani Galileja:
Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
7 ‘Me, o Čhavo e manušeso, trubul te avav dindo ane vasta e grešnone manušenđe thaj te avav čhuto ko krsto, al trito đive ka uštav tare mule.’”
at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
8 Tegani dije pe gođi so vaćarda lenđe o Isus.
Og de kom hans Ord i Hu.
9 Thaj irisajle taro limori thaj vaćarde sa e dešujekhe apostolurenđe thaj savorenđe averenđe.
Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
10 Gola džuvlja sesa i Marija taro foro Magdala, i Jovana, i Marija e Jakovesi dej thaj avera save vaćarde kava e apostolurenđe.
Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
11 Al e apostolurenđe kala lafura sesa sar dilipe thaj ni pačaje e džuvljenđe.
Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
12 Al o Petar uštilo thaj prastaja ko limori. Kana telilo, dikhlja samo o čaršafi savo ačhilo. Đelo thaj čudisajlo ane peste so sasa gova.
Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
13 Ane gova đive duj e Isusese sikade đele ano gav savo akhardola Emaus thaj vov sasa dur taro Jerusalim dešujekh kilometra.
Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
14 Phirindoj vaćarde maškar peste tare sa kova so sasa.
Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
15 Thaj dok vaćarde maškar peste thaj pučlje khanči jekh avere, korkoro o Isus avilo paše lende thaj đelo lencar.
Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
16 Al lenđe jakhenđe ni sasa mukhlo te pindžaren le.
Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
17 O Isus pučlja len: “Sostar gova vaćaren maškar tumende phirindoj?” Ačhile i tužnisajle
Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
18 thaj jekh lendar savo akhardola o Kleopa, vaćarda e Isusese: “Tu li san jedino abandžija ano Jerusalim savo ni šunda so sasa kala đivesa odori?”
Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
19 O Isus pučlja len: “So sasa gova?” Von phende lese: “Gova so ćerdilo e Isusesa taro Nazaret. Vov sasa proroko, zuralo ano vaćaripe thaj ane buća anglo Dol thaj angle manuša.
Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
20 Amare šorutne sveštenikura thaj amare avera vladara dije le te avol osudimo ko meripe thaj čhute le ko krsto.
og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21 Amen nadisaljam kaj vov ka ikalol o Izrael. Al ađive si gova već trito đive sar sasa sa gova.
Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22 Nesave džuvlja maškar amende bunisade amen. Sabalje sesa ko limori,
Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
23 al ni arakhlje e Isuseso telo odori. Avile thaj phende amenđe kaj dikhlje e melekuren save phende lenđe kaj si o Isus džuvdo.
og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
24 Tegani nesave amendar đele ko limori thaj dikhlje kaj si o limori čučo, sar so vaćarde e džuvlja, al ni dikhlje e Isuse.”
Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
25 O Isus vaćarda lenđe: “O bigođaće manušalen! Pharo tumenđe te pačan so vaćarde e prorokura ano Sveto lil!
Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
26 Ni li von vaćarde kaj o Hrist trubul te načhol sa gova pharipe angleder so o Dol ka proslavil le?”
Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
27 Tegani o Isus lija te objasnil lenđe so si ano Sveto lil pisimo taro Hrist, počnindoj taro Mojsije dži ke Prorokura.
Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28 Kana avile pašo gav ane savo đele, o Isus ćerda pe kaj manđol te džal podur lendar.
Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
29 Al von dije le zor te ačhol, vaćarindoj: “Ač amencar! Nakhlo o đive thaj i rat lija te perol!” Ačhilo thaj dija lencar ano čher.
Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
30 Kana sasa lencar ko astali, o Isus lija o mangro, zahvalisada thaj phaglja le thaj dija len.
Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31 Tegani lenđe jakha putajle thaj pindžarde le. Al vov sigate hasajlo.
Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
32 Tegani phende jekh averese: “Ni li phabile amare ile kana o Isus phirindoj vaćarda amenđe ko drom thaj kana objasnisada amenđe o Sveto lil?”
Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
33 Uštile vadži ane gova sato thaj irisajle ano Jerusalim. Odori arakhlje e dešujekhe sikaden thaj kolen save sesa lencar, sar bešen katane.
Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34 E dešujekh sikade vaćarde lenđe: “Čače uštilo o Gospod thaj sikada pe e Simonese!”
"Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
35 Thaj kala duj sikade so sesa ko drom pašo Emaus vaćarde so sasa thaj sar pindžarde e Isuse kana phaglja o mangro.
Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36 Kana gova vaćarde, o Isus tare jekh drom ačhilo maškare lende thaj vaćarda lenđe: “Mir tumenđe!”
Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
37 Von darajle thaj sesa bunime golese kaj dije gođi kaj dičhen duxo.
Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
38 Vov vaćarda lenđe: “Sose daran? Thaj sose ni pačan?
Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
39 Dičhen mingre vasta thaj mingre pingre! Me sem gova! Dolen man thaj ka dičhen! Golese kaj e duxo naj telo thaj kokala sar so dičhen man isi!”
Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
40 Thaj dok vaćarola sa gova, sikada lenđe ožiljkura pe pe vasta thaj pe pe pingre.
Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
41 Sesa gija začudime thaj radosna kaj naštine pačan. Vov pučlja len: “Isi li tumen khanči xamase?”
Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
42 Von dije le kotor peće mačhe.
Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
43 O Isus lija thaj xalja angle lende.
Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
44 Tegani lenđe o Isus vaćarda: “Kava si kova sostar vaćardem tumenđe kana sema tumencar, kaj trubul te avol sa so pisimo mandar ane Mojsijaso zakon thaj ane lila save pisisade e prorokura thaj ane Psalmura.”
Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
45 Tegani putarda lenđe jakha te haljaren o Sveto lil
Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
46 thaj vaćarda lenđe: “Gija si pisimo ano Sveto lil, kaj o Hrist trubul te mudardol thaj te uštol tare mule ko trito đive.
Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
47 Thaj ane leso alav ka propovedil pe sa e manušenđe, počnindoj taro Jerusalim, kaj trubul te pokajin pe te bi o Dol oprostila lenđe grehura.
og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
48 A tumen sen svedokura tare sa kava.
I ere Vidner om disse Ting.
49 Thaj dikh, me ka bičhalav o Sveto Duxo pe tumende sar so obećisada mingro Dad. Al tumen ačhen ano foro Jerusalim sa dok o Dol ni ka bičhalol piri zor pe tumende!”
Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
50 Pale gova o Isus inđarda len dži ko gav i Vitanija. Gothe vazdija pe vasta thaj blagoslovisada len.
Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
51 Thaj sar blagoslovisada len, lija te crdol pe lendar thaj sasa vazdimo ano nebo.
Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
52 Von pele ke koča anglo Isus. Tegani irisajle ano Jerusalim radosna.
Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
53 Stalno sesa ano Hram thaj slavisade e Devle.
Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
