< Hioba 28 >

1 Mać w prawdzie srebro początki żył swoich, a złoto miejsce, kędy bywa pławione.
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 Żelazo z ziemi biorą, a z kamienia zlewają miedź.
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 Celu ciemnościom ułożonego i końca wszystkich rzeczy on dochodzi, i kamieni, które w ciemności i cieniu śmierci leżą.
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 Wyleje rzeka z miejsca swojego, tak, iż jej nikt przebyć nie może, bywa jednak zahamowana przemysłem nędznego człowieka, i odchodzi.
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 Z ziemi wychodzi chleb, chociaż pod nią coś różnego, podobnego ogniowi.
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 W niektórych miejscach jest kamień Safir, i piasek złoty;
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 A tej ścieszki ani ptak nie wie, ani jej widzało oko sępie.
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 Nie depczą po niej zwierzęta srogie, ani lew przeszedł przez nię.
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 Na krzemień ściągnął rękę swoję, wywrócił góry z korzenia;
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 Z skał wywodzi strumienie, a każdą rzecz kosztowną widzi oko jego.
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 Wylewać się rzekom nie dopuszcza, a rzeczy skryte wywodzi na jaśnię.
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 Ale mądrość gdzież może być znaleziona? a kędy jest miejsce roztropności?
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 Nie wie człowiek śmiertelny ceny jej, ani bywa znaleziona w ziemi żyjących.
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 Przepaść mówi: Niemasz jej we mnie; i morze też powiada: Niemasz jej u mnie.
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Nie dawają szczerego złota za nię; ani odważają srebra, za odmianę jej.
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 Nie może być oszacowana za złoto Ofir, ani za Onychyn drogi, ani za Safir.
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 Nie porówna z nią złoto, ani kryształ, ani odmiana jej może być za klejnot złota szczerego.
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 Koralów i pereł nie wspomina, bo nabycie mądrości kosztowniejsze jest nad perły.
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 Nie zrówna z nią i szmaragd z ziemi etyjopskiej; ani za złoto najczystsze szacowana być może.
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 Skądże tedy mądrość pochodzi? albo gdzie jest miejsce rozumu?
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 Gdyż zakryta jest od oczu wszystkich żyjących, i przed ptastwem niebieskim zatajona jest.
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 Zginienie i śmierć rzekły: Uszyma swemi słyszałyśmy sławę jej.
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 Bóg sam rozumie drogę jej, a on wie miejsce jej.
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 Bo on na kończyny ziemi patrzy, a wszystko, co jest pod niebem, widzi.
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 Wiatrom uczynił wagę, a wody odważył pod miarą.
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 On też prawo dżdżom postanowił, a drogę błyskawicom gromów.
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 W ten czas ją widział, i głosił ją: zgotował ją, i doszedł jej.
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 Ale człowiekowi rzekł: Oto bojaźń Pańska jest mądrością, a warować się złego, jest rozumem.
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.

< Hioba 28 >