Luka 18
1 Yesu kawagambiliti wantumintumi wakuwi mfanu, kawafunda wafiruwa kuluwa Mlungu mashaka goseri pota na koya.
Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
2 Yesu kalonga, “Mlushi lumu kuweriti na mtoza yakamtira ndiri Mlungu, ama kumjali muntu.
og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.
3 Na kuweriti na mkenja mulushi lulii yakamgenderiti hakimu pakaluwa haki yakuwi pakatakula, ‘Guntangi mpati shanfuruwa kupata kulawa kwa mngondu gwangu.’
Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
4 Kwa shipindi shivuwa hakimu kafiriti ndiri kumtanga, kumbiti upeleru wakuwi kaligambira mweni, ‘Tembera neni namtira ndiri Mlungu pota kulishera wantu,
Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
5 toziya mkenja ayu kangaziyaga nentu, hanumwamuliri shauri lyakuwi. Pantenda ndiri hakendereyi kwiza panu na upeleru hakang'aziyi nentu!’”
så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
6 Mtuwa kendereyiti kutakula, “Mpikaniri ntambu yakatakuliti mtoza ayu mdoda.
Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
7 Vinu, hashi Mlungu hapeni kawamuliri wantu wakuwi yawamlilira pashiru na paliwala? Hashi, hakakawi kuwatanga?
Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
8 Nukugambirani, hakawamuliri kanongola. Kumbiti Mwana gwa Muntu pakiza hakuweri na njimiru pasipanu?”
Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
9 Yesu kawagambiriti viraa mfanu gwagufata gwa walii yawalilola kuwera waherepa na kuwazarawu wantu wamonga.
Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
10 Kalonga, “Kuweriti na wantu wawili wakweniti kugenda Kunumba nkulu ya Mlungu kuluwa. Yumu kaweriti Mfalisayu na yumonga mtola kodi.”
"Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
11 Mfalisayu kagolokiti gweka yakuwi na kuluwa shimoyumoyu pakalonga, “‘Mlungu mayagashii, neni nanalwaliya ndiri, nampayu ndiri ama mndiyandiya gambira wantu wamonga. Nonga mayagashii kwaku toziya neni nulifana ndiri gambira mtola kodi ayu.
Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
12 Nfunga mala mbili mulijuma, ndaviya fungu lilongu lya vintu vyampatiti.’”
Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
13 Kumbiti mtola kodi kagolokiti kwa kutali, kanyasula ndiri sheni shakuwi kumpindi, su kahinginika mumoyu mwakuwi pakalonga, “Mlungu, gumoneri lusungu neni yantenda vidoda!”
Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
14 Yesu kalonga, “Nukugambirani, mtola kodi kawuyiti ukaya pawamlekeziyiti vidoda vyakatenditi, kumbiti Mfarisayu ulii wamlekeziyiti ndiri vidoda vyakatenda. Toziya woseri yawafira kulikweniziya hawawasulusiyi, na woseri yawalisulusiya weni hawawakweniziyi.”
Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
15 Wantu wamu wamjegiriti Yesu wana wadidini su kawatulili mawoku gakuwi. Wafundwa pawawoniti, wawalewelera ntambu yawatenda,
Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
16 kumbiti Yesu kawashema wana wizi kwakuwi pakalonga, “Muwaleki wana wadidini wizi kwaneni, namuwalewelera toziya Ufalumi wa Mlungu ndo wa wantu gambira awa.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
17 Nukugambirani nakaka! Muntu yoseri yakanka ndiri Ufalumi wa Mlungu gambira mwana mdidini hapeni kingiri amu.”
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
18 Mkulu gwa Wayawudi kamkosiyiti Yesu, “mfunda muheri, ntendi shishi nwezi kupata ukomu wa mashaka goseri?” (aiōnios g166)
Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
19 Yesu kamkosiya, “Iwera ashi gunshema muheri? Kwahera muntu yakawera muheri kumbiti Mlungu gweka yakuwi.
Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
20 Gugamana malagaliru, ‘Naguwera muhumba, nagulaga, nagwiwa, nagumtakulila mpayu muntu yoseri, guwapanani ligoya tati na mawu gwaku.’”
Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
21 Yomberi kawankula, “Kwanjira panweriti mdidini, nugajimira malagaliru goseri aga.”
Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
22 Yesu pakapikaniriti aga kamgambira, “Guleka shintu shimu shagufiruwa kutenda. Guwuzi kila shintu shaguwera nashu na guwagawiri wahushu mpiya azi, na gwenga haguweri mlundamali kumpindi, su gwizi na gunfati.”
Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
23 Kumbiti muntu ulii pakapikaniriti aga, kahinginikiti nentu toziya kaweriti mlunda nentu.
Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
24 Yesu kawoniti ntambu yakahinginikiti na katakula, “Ntambu ayi hayiweri vikamala kwa wantu walunda kwingira mu Ufalumi wa Mlungu.
Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
25 Hayiweri ikamala kwa walunda mali kwingira mu Ufalumi wa Mlungu kuliku shigongolu shawamshema Ngamiya kupena mushitoboli sha sindanu.”
thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
26 Wantu walii pawapikaniriti aga wakosiya, “Su gaa hakalopoziwi?”
Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
27 Yesu kawankula, “Gawezekana ndiri kwa wantu, kumbiti kwa Mlungu gawezekana.”
Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
28 Peteru kamgambira, “Guloli! Twenga tuleka kaya zetu na kukufata gwenga.”
Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
29 Yesu kawagambira, “Yina! Nukugambirani nakaka muntu yoseri yakalekiti numba, ama mdala, ama walongu, ama mawu na watati wakuwi, ama wana toziya ya Ufalumi wa Mlungu
Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
31 Yesu kawatoliti wantumintumi walii lilongu na wawili na kuwagambira, “Mpikaniri! Twankugenda Yerusalemu kulii kila shintu wambuyi wa Mlungu walembiti, kuusu Mwana gwa Muntu hagalawiri.
Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
32 Hawamupanani kwa wantu yawaweriti ndiri Wayawudi, na womberi hawamtenderi lidufiya na hawamwigilangi na hawamtemeri mata.
Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
33 Hawamsyatangi ndomontu na hawamlagi, kumbiti lishaka lya tatu kwanjira pakahowiti hakazyuki.”
og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."
34 Kumbiti wantumintumi wavimaniti ndiri vintu vyoseri avi, mana ya visoweru viweriti vififwa kwawomberi, na wavimaniti ndiri shakatakuliti Yesu.
Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35 Yesu pakaweriti kapakwegera na Yeriku, kuweriti na muntu yakana lwisi yakalivagiti panjira pakaluwa.
Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
36 Pakapikaniriti lipinga lya wantu lyankupita kakosiya, “Kwana shishi?”
Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
37 Womberi wamgambira, “Yesu gwa Nazareti kankupita.”
Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38 Nayomberi kalila kwa liziwu likulu, “Yesu! Mwana gwa Dawudi! Gumoneri lusungu!”
Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
39 Wantu wawalongoleriti wamkalipira pawamgambira kanyamalili. Kumbiti yomberi kendereyiti kubotanga, “Mwana gwa Dawudi! Gumoneri lusungu!”
Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
40 Yesu kagolokiti, na kawagambira wamjegeri muntu kana lwisi ulii. Muntu kana lwisi pakasokiti pakwegela, Yesu kamkosiya,
Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
41 “Gufira nukutenderi shishi?” Nayomberi kawankula, “Mtuwa nduwa mpati kuwona kayi.”
"Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."
42 Yesu kamgambira, “Guwoni! Kwakunjimira kwaku, ndo gupona.”
Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
43 Pala palii, kaweza kuwona, na kamgendera Yesu, kalonga mayagashii kwa Mlungu. Lipinga lya wantu pawawoniti hangu, wamkwisiti Mlungu.
Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.
