ਕਹਾਉਤਾਂ 10
1 ੧ ਸੁਲੇਮਾਨ ਦੀਆਂ ਕਹਾਉਤਾਂ, ਬੁੱਧਵਾਨ ਪੁੱਤਰ ਆਪਣੇ ਪਿਤਾ ਨੂੰ ਅਨੰਦ ਕਰਦਾ ਹੈ, ਪਰ ਮੂਰਖ ਪੁੱਤਰ ਮਾਂ ਦੇ ਲਈ ਦੁੱਖ ਦਾ ਕਾਰਨ ਹੈ।
Salomos Ordsprog. Viis Søn glæder sin Fader, taabelig Søn er sin Moders Sorg.
Gudløsheds Skatte gavner intet, men Retfærd redder fra Død.
HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses Attraa støder han fra sig.
Doven Haand skaber Fattigdom, flittiges Haand gør rig.
5 ੫ ਜਿਹੜਾ ਧੁੱਪ ਦੇ ਵੇਲੇ ਇਕੱਠਾ ਕਰਦਾ ਹੈ ਉਹ ਸਿਆਣਾ ਪੁੱਤਰ ਹੈ, ਪਰ ਜਿਹੜਾ ਵਾਢੀ ਦੇ ਵੇਲੇ ਸੁੱਤਾ ਰਹਿੰਦਾ ਹੈ, ਉਹ ਸ਼ਰਮਿੰਦਾ ਕਰਨ ਵਾਲਾ ਪੁੱਤਰ ਹੈ।
En klog Søn samler om Somren, en daarlig sover om Høsten.
Velsignelse er for retfærdiges Hoved, paa Uret gemmer gudløses Mund.
Den retfærdiges Minde velsignes, gudløses Navn smuldrer hen.
Den vise tager mod Paabud, den brovtende Daare styrtes.
Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der gaar Krogveje, ham gaar det ilde.
Blinker man med Øjet, volder man ondt, den brovtende Daare styrtes.
Den retfærdiges Mund er en Livsens Kilde, paa Uret gemmer gudløses Mund.
Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Paa den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg paa Mand uden Vid.
De vise gemmer den indsigt, de har, Daarens Mund er truende Vaade.
Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Vaade.
Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
17 ੧੭ ਜਿਹੜਾ ਸਿੱਖਿਆ ਨੂੰ ਮੰਨਦਾ ਹੈ ਉਹ ਤਾਂ ਜੀਵਨ ਦੇ ਰਾਹ ਉੱਤੇ ਹੈ, ਪਰ ਜਿਹੜਾ ਤਾੜਨਾ ਨੂੰ ਰੱਦ ਕਰਦਾ ਹੈ ਉਹ ਰਾਹ ਤੋਂ ਭੁੱਲਿਆ ਹੋਇਆ ਹੈ।
At vogte paa Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
Retfærdige Læber tier om Had, en Taabe er den, der udspreder Rygter.
19 ੧੯ ਜਿੱਥੇ ਬਹੁਤੀਆਂ ਗੱਲਾਂ ਹੁੰਦੀਆਂ ਹਨ, ਉੱਥੇ ਅਪਰਾਧ ਵੀ ਹੁੰਦਾ ਹੈ, ਪਰ ਜੋ ਆਪਣੇ ਮੂੰਹ ਨੂੰ ਰੋਕ ਰੱਖਦਾ ਹੈ ਉਹ ਬੁੱਧਵਾਨ ਹੈ।
Ved megen Tale undgaas ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Den retfærdiges Læber nærer mange, Daarerne dør af Mangel paa Vid.
HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
For Taaben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Naar Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige staar paa evig Grund.
Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne saa er den lade for dem, der sender ham.
HERRENS Frygt lægger Dage til, gudløses Aar kortes af.
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Haab vil briste.
For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udaadsmænd.
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Den retfærdiges Læber søger Yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
