Salomos Høisang 1
1 Høgsongen av Salomo.
Solomunova pjesma nad pjesmama.
2 «Han meg kysse med kyssar av sin munn. For din elsk han er betre enn vin.
Da me hoæe poljubiti poljupcem usta svojih! Jer je tvoja ljubav bolja od vina.
3 Dine salvar angar so ljuvt, ein utrend salve er ditt namn. Difor held møyar dei elskar deg.»
Mirisom su tvoja ulja prekrasna; ime ti je ulje razlito; zato te ljube djevojke.
4 «Drag meg etter deg. Og me spring. Kongen hev ført meg til sitt hus.» «Me vil fagnast og frygdast i deg. Me vil lova din kjærleik meir enn vin.» Med rette elskar dei deg.
Vuci me, za tobom æemo trèati; uvede me car u ložnicu svoju; radovaæemo se i veseliæemo se tobom, spominjaæemo ljubav tvoju više nego vino; pravi ljube te.
5 «Eg er brun, men like vel væn, de Jerusalems døtter, som Kedars tjeld, som Salomos dørtjeld.
Crna sam, ali lijepa, kæeri Jerusalimske, kao šatori Kidarski, kao zavjesi Solomunovi.
6 Sjå ikkje på at eg er so brun, at soli hev brent meg so. Mor sine søner harmast på meg, og meg sette til vingardsvakt. Eg hev ikkje vakta eigen gard.
Ne gledajte me što sam crna, jer me je sunce opalilo; sinovi matere moje rasrdivši se na me postaviše me da èuvam vinograde, i ne èuvah svojega vinograda, koji ja imam.
7 Seg, du som leikar i min hug, kvar gjæter du no? Kvar held du middagskvild? Må eg sleppa på villa å ganga i hjordi til felagarn’ dine.»
Kaži mi ti, kojega ljubi duša moja, gdje paseš, gdje planduješ? jer zašto bih lutala meðu stadima drugova tvojih?
8 «Um du ikkje det veit, du fagraste dros, du fylgje i drifti sitt spor og gjæt dine killingar fram der som hyrdingarn’ buderne hev.»
Ako ne znaš, najljepša izmeðu žena, poði tragom za stadom, i pasi jariæe svoje pokraj stanova pastirskih.
9 «Med folarn’ for Faraos vogn deg, min hugnad, eg liknar.
Ti si mi, draga moja, kao konji u kolima Faraonovijem.
10 Di lekkjeprydde kinn er so væn, og din hals med perlor.
Obrazi su tvoji okiæeni grivnama, i grlo tvoje nizovima.
11 Lekkjor av gull skal du få med sylv-prikkar på.»
Naèiniæemo ti zlatne grivne sa šarama srebrnijem.
12 «Når kongen i laget sit sat, min narde han anga då.
Dok je car za stolom, narad moj pušta svoj miris.
13 Ein myrra-pung er min ven, som eg ber ved min barm.
Dragi mi je moj kita smirne, koja meðu dojkama mojim poèiva.
14 Ein cyper blom-dusk er min ven meg i En-Gedis hagar.»
Dragi mi je moj grozd kiprov iz vinograda Engadskih.
15 «Å, kor du er fager, mi møy, kor du er fager! Dine augo er duvor.»
Lijepa ti si, draga moja, lijepa ti si! oèi su ti kao u golubice.
16 «Å, kor du er fager, min ven, kor du er ljuv. Og vårt lægje er grønt.
Lijep ti si, dragi moj, i ljubak! i postelja naša zeleni se.
17 Cedrar er bjelkarn’ i vårt hus, cypressar er himling.»
Grede su nam u kuæama kedrove, daske su nam jelove.
