< Salmenes 70 >

1 Til songmeisteren; av David; til minnesofferet. Gud, ver meg til berging! Herre, kom meg snart til hjelp!
Au chef des chantres. De David. Pour la Commémoration. Consens, ô Dieu, à me sauver; Eternel, hâte-toi de me porter secours.
2 Lat deim verta til skam og spott, dei som stend etter mitt liv! Lat deim vika attende og skjemmast, som hev hugnad i mi ulukka!
Qu’ils soient confondus et couverts de honte, ceux qui attentent à ma vie: qu’ils lâchent pied et reculent, en rougissant, ceux qui souhaitent mon malheur!
3 Lat deim snu for si skjemd dei som segjer: «Ha, ha!»
Qu’ils s’en retournent, punis par leur honte, ceux qui disent de moi: "Ha! Ha!"
4 Lat deim fegnast og gleda seg i deg, alle dei som søkjer deg! Lat deim som elskar di frelsa, alltid segja: «Høglova vere Gud!»
Mais qu’ils jubilent et se réjouissent en toi, tous ceux qui te recherchent! Qu’ils disent constamment: "Dieu est grand", ceux qui aiment ta protection!
5 For eg er arm og fatig; Gud, kom snart til meg! Du er mi hjelp og min frelsar; Herre, dryg ikkje!
Quant à moi, pauvre et malheureux, ô Dieu, hâte-toi en ma faveur; tu es mon aide et ma sauvegarde: Eternel, n’attends pas trop longtemps.

< Salmenes 70 >