Salmenes 41

1 Til songmeisteren; ein salme av David. Sæl er den som ser til ein vesallmann; på den vonde dag skal Herren frelsa honom.

Til Sangmesteren. En Salme af David.

2 Herren skal verja honom og halda honom i live; han skal verta lukkeleg i landet, og du skal visst ikkje yvergjeva honom til hans mordgiruge fiendar.

Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN paa Ulykkens Dag;

3 Herren skal stydja han på sotteseng, og vender all hans lega i hans sjukdom.

HERREN vogter ham, holder ham i Live, det gaar ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

4 Eg segjer: «Herre, ver meg nådig; læk mi sjæl, for eg hev synda mot deg!»

Paa Sottesengen staar HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

5 Mine fiendar talar vondt um meg: «Når skal han døy, og hans namn forgangast?»

Saa siger jeg da: Vær mig naadig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

6 Og um ein kjem og vil sjå til meg, so talar han falske ord; hans hjarta sankar seg vondskap saman, so gjeng han ut og talar um det.

Mine Fjender ønsker mig ondt: »Hvornaar mon han dør og hans Navn udslettes?«

7 Alle som hatar meg, kviskrar saman imot meg; dei tenkjer upp imot meg slikt som gjer meg vondt:

Kommer en i Besøg, saa fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler paa ondt, og saa gaar han bort og taler derom.

8 «Ei illgjerning heng ved honom, og han som ligg der, skal ikkje meir standa upp.»

Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det gaar mig ilde:

9 Ja, endå den som eg livde i fred med, som eg sette lit til, som åt mitt brød, hev lyft sin hæl imot meg.

»En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der — kommer aldrig op!«

10 Men du, Herre, ver meg nådig og hjelp meg upp! So vil eg gjeva deim vederlag.

Endog min Ven, som jeg stolede paa, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

11 På dette kjenner eg at du hev hugnad i meg, at min fiende ikkje fær setja i glederop yver meg.

Men du, o HERRE, vær mig naadig og rejs mig, saa jeg kan øve Gengæld imod dem.

12 Og meg held du uppe i mi uskyld og set meg for di åsyn til æveleg tid.

Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

13 Lova vere Herren, Israels Gud, frå æva og til æva! Amen, amen!

Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig staa for dit Aasyn til evig Tid. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!