Salmenes 119
1 Sæle er dei som gjeng ein ulastande veg, dei som ferdast i Herrens lov!
Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
2 Sæle er dei som tek vare på hans vitnemål, som søkjer honom av alt sitt hjarta,
Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
3 dei som ikkje gjer urett, men vandrar på hans vegar.
de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
4 Du hev gjeve dine fyresegner, at ein skal halda deim vel.
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5 Å, kunde vegarne mine verta faste, so eg heldt dine fyreskrifter!
O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
6 Då skal eg ikkje verta til skammar når eg gjev gaum etter alle dine bodord.
Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
7 Eg vil takka deg av eit ærlegt hjarta når eg lærer dine rettferdsdomar.
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8 Dine fyreskrifter vil eg halda, du må ikkje reint forlata meg.
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9 Korleis skal ein ungdom halda stigen sin rein? Når han held seg etter ditt ord.
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
10 Av alt mitt hjarta hev eg søkt deg, lat meg ikkje villast burt frå dine bodord!
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 I hjarta mitt hev eg gøymt ditt ord, so eg ikkje skal synda imot deg.
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12 Lova vere du, Herre! Lær meg dine fyreskrifter!
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13 Med lipporne mine hev eg forkynt alle rettar frå din munn.
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14 Eg er glad i vegen etter dine vitnemål som i all rikdom.
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15 På dine fyresegner vil eg grunda og skoda på dine stigar.
Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
16 I dine fyreskrifter vil eg hava hugnad, og ikkje vil eg gløyma ditt ord.
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17 Gjer vel imot din tenar, at eg må liva! so vil eg halda ditt ord.
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18 Lat upp augo mine, at eg kann skoda underlege ting i di lov!
Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
19 Ein gjest er eg på jordi, løyn ikkje dine bodord for meg!
Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Mi sjæl er sunderknasa av lengting etter dine rettar all tid.
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21 Du hev truga dei stormodige, dei forbanna, som fer vilt frå dine bodord.
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22 Tak burt frå meg skam og vanvyrdnad! for dine vitnemål hev eg teke vare på.
Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
23 Jamvel hovdingar hev sete i samrøda mot meg; din tenar grundar på dine fyreskrifter.
Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
24 Dine vitnemål er og min hugnad, dei er mine rådgjevarar.
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
25 Mi sjæl ligg nedi dusti, haldt meg i live etter ditt ord!
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26 Eg fortalde um mine vegar, og du svara meg; lær meg dine fyreskrifter!
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27 Lat meg få skyna vegen etter dine fyresegner! So vil eg grunda på dine under.
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
28 Mi sjæl græt av sorg; reis meg upp etter ditt ord!
Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29 Snu lygnevegen burt frå meg, og unn meg di lov!
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
30 Truskaps veg hev eg valt, dine rettar hev eg sett framfyre meg.
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
31 Eg heng fast ved dine vitnemål, Herre, lat meg ikkje verta til skammar!
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32 Vegen etter dine bodord vil eg springa, for du trøystar mitt hjarta.
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
33 Herre, vis meg vegen etter dine fyreskrifter! so vil eg fara honom alt til endes.
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
34 Gjev meg skyn, so vil eg taka vare på di lov og halda henne av alt mitt hjarta.
Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35 Leid meg på dine bodords stig, for han er til hugnad for meg.
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36 Bøyg mitt hjarta til dine vitnemål og ikkje til urett vinning!
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37 Vend augo mine burt, so dei ikkje ser etter fåfengd, haldt meg i live på din veg!
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 Uppfyll for din tenar ordet ditt, som gjer at ein ottast deg!
Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
39 Tak burt ifrå meg mi skjemsla som eg er rædd, for dine rettar er gode.
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Sjå, eg lengtar etter dine fyresegner, haldt meg i live ved di rettferd.
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 Lat di miskunn, Herre, koma yver meg, di frelsa etter ditt ord!
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 Eg vil gjeva svar til honom som spottar meg; for eg lit på ditt ord.
så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
43 Riv ikkje sannings ord so reint or munnen min, for på dine domar ventar eg.
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
44 Stødt vil eg halda di lov, æveleg og alltid.
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 Lat meg ferdast i det frie, for eg spør etter dine fyresegner!
jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46 Eg vil tala um dine vitnemål for kongar, og eg skal ikkje verta til skammar.
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 Eg vil frygda meg ved dine bodord, som eg elskar.
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
48 Eg vil lyfta mine hender til dine bodord som eg elskar, og eg vil grunda på dine fyreskrifter.
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49 Kom i hug ditt ord til din tenar, med di du hev gjeve meg von!
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50 Det er mi trøyst i min vesaldom, at ditt ord hev halde meg i live.
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 Ovmodige hev spotta meg mykje, frå di lov hev eg ikkje vike.
De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Eg kom i hug, Herre, dine domar frå gamle dagar, og eg vart trøysta.
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 Brennande harm hev eg vorte på dei ugudlege som forlet di lov.
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Dine fyreskrifter hev vorte mine lovsongar i det hus der eg bur som framand.
Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Um natti kom eg ditt namn i hug, Herre, og eg heldt di lov.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 Dette timdest meg, at eg fekk taka vare på dine fyreskrifter.
Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57 Herren er min lut, sagde eg, med di eg heldt dine ord.
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 Eg naudbad deg av alt mitt hjarta: «Ver miskunnsam imot meg etter ditt ord!»
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59 Eg tenkte på mine vegar og vende mine føter til dine vitnemål.
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Eg skunda meg og tøvra ikkje med å halda dine bodord.
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 Bandi til dei ugudlege hev snørt meg inn, di lov hev eg ikkje gløymt.
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 Midt på natti stend eg upp og vil takka deg for dine rettferdslover.
Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 Eg held meg til alle deim som ottast deg, og som held dine fyresegner.
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 Av di miskunn, Herre, er jordi full; lær meg dine fyreskrifter!
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 Tenaren din hev du gjort vel imot, Herre, etter ditt ord.
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 Lær meg god skynsemd og kunnskap! for eg trur på dine bodord.
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67 Fyrr eg vart nedbøygd, for eg vilt, men no held eg ditt ord.
For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 Du er god og gjer godt, lær meg dine fyreskrifter!
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 Dei ovmodige hev spunne i hop lygn imot meg, av alt mitt hjarta held eg dine fyresegner.
De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 Deira hjarta er feitt som talg; eg fegnast ved di lov.
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 Det var godt for meg at eg vart nedbøygd, so eg kunde læra dine fyreskrifter.
Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 Lovi frå din munn er betre for meg enn tusund stykke gull og sylv.
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 Dine hender hev gjort meg og laga meg til, gjev meg skyn, so eg kann læra dine bodord!
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
74 Dei som ottast deg, skal sjå meg og gleda seg, for på ditt ord ventar eg.
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75 Eg veit, Herre, at dine domar er rettferd, og at du i truskap hev bøygt meg ned.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 Lat di miskunn vera til trøyst for meg, etter det du hev sagt til din tenar!
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 Lat di miskunn koma yver meg so eg kann liva! for di lov er mi lyst.
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78 Lat dei ovmodige verta skjemde! for dei hev trykt meg utan årsak. Eg grundar på dine fyresegner.
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79 Lat deim snu seg til meg, dei som ottast deg, og kjenner dine vitnemål!
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 Lat mitt hjarta vera fullkome i dine fyreskrifter, so eg ikkje skal verta til skammar!
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 Mi sjæl naudstundar etter di frelsa, eg ventar på ditt ord.
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82 Mine augo naudstundar etter ditt ord, og eg segjer: «Når vil du trøysta meg?»
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
83 For eg er som ei lerflaska i røyk; dine fyreskrifter gløymer eg ikkje.
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Kor mange er vel dagarne for din tenar? Når vil du halda dom yver deim som forfylgjer meg?
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 Dei ovmodige hev grave graver for meg, dei som ikkje liver etter di lov.
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Alle dine bodord er trufaste; med lygn forfylgjer dei meg; hjelp meg!
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 Dei hadde so nær tynt meg i landet, men eg hev ikkje forlate dine fyresegner.
De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Haldt meg i live etter di miskunn! So vil eg taka vare på vitnemålet frå din munn.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 Til æveleg tid, Herre, stend ditt ord fast i himmelen.
HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90 Frå ætt til ætt varer din truskap, du hev grunnfest jordi, og ho stend.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91 Til å setja dine domar i verk stend dei der i dag; for alle ting er dine tenarar.
Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Dersom ikkje di lov hadde vore mi lyst, so hadde eg forgjengest i mi djupe naud.
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 I all æva skal eg ikkje gløyma dine fyresegner, for ved deim hev du halde meg i live.
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Din er eg, frels meg! for dine fyresegner hev eg spurt etter.
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95 På meg hev dei ugudlege venta og vil tyna meg; på dine vitnemål agtar eg.
De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 På alt det fullkomne hev eg set ein ende; men dine bodord rekk ovleg vidt.
For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97 Kor eg hev lovi di kjær! Heile dagen er ho i min tanke.
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98 Dine bodord gjer meg visare enn mine fiendar, for æveleg eig eg deim.
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 Eg hev vorte klokare enn alle mine lærarar, for eg grundar på dine vitnemål.
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100 Eg er vitugare enn dei gamle, for dine fyresegner hev eg teke vare på.
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101 Frå kvar vond stig hev eg halde mine føter burte, so eg kunde halda ditt ord.
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 Frå dine lover hev eg ikkje vike, for du hev lært meg upp.
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Kor søt din tale er for gomen min, betre enn honning for munnen min.
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 Av dine fyresegner fær eg vit, difor hatar eg kvar lygnestig.
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105 Ditt ord er ei lykt for min fot og eit ljos for min stig.
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106 Eg hev svore og hev halde det, å taka vare på dine rettferdslover.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 Eg er ovleg nedbøygd; Herre, haldt meg i live etter ditt ord!
Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Lat min munns offer tekkjast deg, Herre, og lær meg dine rettar!
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Eg gjeng alltid med livet i neven, men di lov hev eg ikkje gløymt.
Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 Dei ugudlege hev lagt snara for meg; men frå dine fyresegner hev eg ikkje villa meg burt.
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 Til æveleg eiga hev eg fenge dine vitnemål, for dei er mi hjartans gleda.
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 Eg hev bøygt mitt hjarta til å gjera etter dine fyreskrifter, æveleg og til endes.
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 Dei tvihuga hatar eg, men di lov elskar eg.
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Du er mi livd og min skjold, og på ditt ord ventar eg.
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115 Vik frå meg, de som gjer vondt, at eg kann halda min Guds bodord!
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Haldt meg uppe etter ditt ord, so eg kann liva, og lat meg ikkje verta til skammar med mi von!
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117 Haldt meg uppe, so eg kann verta frelst! So vil eg alltid sjå med lyst på dine fyreskrifter.
Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Du agtar for inkje alle deim som fer vilt frå dine fyreskrifter; for deira svik er fåfengd.
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 Som slagg kastar du burt alle ugudlege på jordi; difor elskar eg dine vitnemål.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Eg rys i holdet av rædsla for deg, og for dine domar ottast eg.
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 Eg hev gjort rett og rettferd, du vil ikkje gjeva meg yver til deim som trykkjer meg.
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Gakk i borg for tenaren din, so det må ganga honom vel! lat ikkje dei ovmodige trykkja meg!
Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Augo mine naudstundar etter di frelsa og etter ditt rettferdsord.
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Gjer med din tenar etter di miskunn og lær meg dine fyreskrifter!
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Eg er din tenar; gjev meg vit, so eg kann kjenna dine vitnemål!
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126 Det er tid for Herren til å gripa inn, dei hev brote di lov.
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Difor elskar eg dine bodord meir enn gull, ja, meir enn fint gull.
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 Difor held eg alle fyresegner um alle ting for rette; eg hatar kvar lygnestig.
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 Underfulle er dine vitnemål, difor tek mi sjæl vare på deim.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130 Når ordi dine opnar seg, gjev dei ljos, og dei gjer dei einfalde kloke.
Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Eg let munnen upp og sukka av lengting; for etter dine bodord stunda eg.
Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132 Vend deg til meg og ver meg nådig, som rett er mot deim som elskar ditt namn!
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Gjer mine stig faste ved ditt ord, og lat ingen urett råda yver meg!
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134 Løys du meg ut or menneskjevald! So vil eg halda dine fyresegner.
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135 Lat di åsyn lysa på din tenar, og lær meg dine fyreskrifter!
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Vatsbekkjer renn or augo mine, av di folk ikkje held di lov.
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 Rettferdig er du, Herre, og rette er dine domar.
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Du hev fyreskrive dine vitnemål i rettferd og i stor truskap.
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139 Min brennhug hev tært meg upp, av di mine motstandarar hev gløymt dine ord.
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Ditt ord er vel reinsa, og din tenar elskar det.
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 Liten er eg og vanvyrd; dine fyresegner hev eg ikkje gløymt.
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Di rettferd er ei æveleg rettferd, og di lov er sanning.
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Naud og trengsla fann meg; dine bodord er mi lyst.
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Rettferdige er dine vitnemål til æveleg tid; gjev meg skyn, so eg kann liva!
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145 Eg ropar av alt mitt hjarta, svara meg, Herre! Dine fyreskrifter vil eg taka vare på.
Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146 Eg ropar til deg, frels meg! so vil eg halda dine vitnemål.
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 Tidleg i dagningi var eg uppe og ropa um hjelp; eg venta på ditt ord.
Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
148 Mine augo var uppe fyre nattevakterne, so eg kunde grunda på ditt ord.
Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149 Høyr mi røyst etter di miskunn, Herre, haldt meg i live etter dine domar!
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 Dei er nær som renner etter ugjerning; frå di lov er dei langt burte.
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 Du er nær, Herre, og alle dine bodord er sanning.
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 Longe sidan veit eg av dine vitnemål, at du hev grunnfest deim i all æva.
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 Sjå til mi djupe naud og fria meg ut! For di lov hev eg ikkje gløymt.
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Før mi sak, og løys meg ut, haldt meg i live etter ditt ord!
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Frelsa er langt frå dei ugudlege, for dine fyreskrifter spør dei ikkje etter.
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
156 Di miskunn er stor, Herre; haldt meg i live etter dine domar!
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Mange er dei som forfylgjer meg og stend meg imot; frå dine vitnemål hev eg ikkje vike.
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 Eg såg dei utrue og fekk uhug, av di dei ikkje heldt ditt ord.
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Sjå at eg hev elska dine fyresegner! Herre, haldt meg i live etter di miskunn!
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 Summen av ditt ord er sanning, og æveleg stend all di rettferds lov.
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 Hovdingar forfylgde meg utan orsak, men mitt hjarta ottast dine ord.
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 Eg gled meg yver ditt ord, som når ein finn mykje herfang.
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 Lygn hev eg hata og havt stygg til; di lov hev eg elska.
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 Sju gonger um dagen hev eg lova deg for dine rettferdige domar.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Mykje fred hev dei som elskar di lov, og ingen støyt fær deim til fall.
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Eg hev venta på di frelsa, Herre, og dine bodord hev eg halde.
Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 Mi sjæl hev halde dine vitnemål, og eg elska deim mykje.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168 Eg hev halde dine fyresegner og dine vitnemål, for alle mine vegar er for di åsyn.
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 Lat mitt klagerop koma fram for di åsyn, Herre! Gjev meg skyn etter ditt ord.
Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 Lat mi bøn koma for di åsyn! Frels meg etter ditt ord!
Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
171 Mine lippor skal fløda yver av lovsong, for du lærer meg dine fyreskrifter;
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172 Mi tunga skal syngja um ditt ord; for alle dine bodord er rettferd.
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173 Lat di hand vera meg til hjelp! for dine fyresegner hev eg valt ut.
Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174 Eg lengtar etter di frelsa, Herre, og di lov er mi lyst.
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 Lat mi sjæl leva og lova deg, og lat dine domar hjelpa meg!
Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 Eg hev fare vilt; leita upp din tenar som ein burtkomen sau! for dine bodord hev eg ikkje gløymt.
Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
