Salomos Ordsprog 30

1 Ord av Agur, son åt Jake, profetordet. Mannen segjer so til Itiel, til Itiel og Ukal:

Rijeèi Agura sina Jakejeva; sabrane rijeèi toga èovjeka Itilu, Itilu i Ukalu.

2 For fåvis er eg til å heita mann, og ikkje hev eg manne-vit.

Ja sam luði od svakoga, i razuma èovjeèijega nema u mene.

3 Visdom hev eg ikkje lært, til kunnskap um den Heilage.

Niti sam uèio mudrosti niti znam svetijeh stvari.

4 Kven hev stige upp til himmelen og stige ned? Kven hev samla vinden inn i nevarne? Kven hev bunde vatnet i eit klædeplagg? Kven hev alle enderne av jordi sett? Kva heiter han, kva heiter son hans - um du veit det?

Ko je izašao na nebo i opet sišao? ko je skupio vjetar u pregršti svoje? ko je svezao vode u plašt svoj? ko je utvrdio sve krajeve zemlji? kako mu je ime? i kako je ime sinu njegovu? znaš li?

5 Alt Guds ord er skirt, han er ein skjold for deim som flyr til honom.

Sve su rijeèi Božije èiste; on je štit onima koji se uzdaju u nj.

6 Legg ikkje noko til hans ord, elles lyt han refsa deg, og du stend der ein ljugar.

Ništa ne dodaji k rijeèima njegovijem, da te ne ukori i ne naðeš se laža.

7 Tvo ting hev eg bede deg um, neitta meg deim ikkje, fyrr eg døyr:

Za dvoje molim te; nemoj me se oglušiti dok sam živ:

8 Lat fals og lygn vera langt frå meg! Gjev meg ikkje armod og ikkje rikdom! Lat meg få eta mitt tiletla brød!

Taštinu i rijeè lažnu udalji od mene; siromaštva ni bogatstva ne daj mi, hrani me hljebom po obroku mom,

9 Elles kunde eg neitta deg når eg var mett, og segja: «Kven er Herren?» Eller um eg vart fatig, kunde eg stela, ja, forgripa meg på min Guds namn.

Da ne bih najedavši se odrekao se tebe i rekao: ko je Gospod? ili osiromašivši da ne bih krao i uzalud uzimao ime Boga svojega.

10 Baktala ei ein tenar for hans herre, elles vil han banna deg, og du få bøta.

Ne opadaj sluge gospodaru njegovu, da te ne bi kleo i ti bio kriv.

11 Ei ætt som bannar far sin og ikkje signar mor si,

Ima rod koji psuje oca svojega i ne blagosilja matere svoje.

12 ei ætt som tykkjer ho er rein, endå ho ei hev tvætta av sitt eige skarn,

Ima rod koji misli da je èist, a od svoga kala nije opran.

13 ei ætt - kor stolte augo hev ho ikkje, og kor ho lyfter augneloki!

Ima rod koji drži visoko oèi svoje, i vjeðe mu se dižu uvis.

14 ei ætt som heve sverd til tenner og jakslar reint som knivar, so ho et armingar or landet og fatige or folkesamfund.

Ima rod kojemu su zubi maèevi i kutnjaci noževi, da proždire siromahe sa zemlje i uboge izmeðu ljudi.

15 Blodiglen hev tvo døtter: Gjev! Gjev! Tri finst det som aldri vert mette, fire som ei segjer: «Nok!»

Pijavica ima dvije kæeri, koje govore: daj, daj. Ima troje nesito, i èetvrto nikad ne kaže: dosta:

16 Helheim og barnlaust moderfang, jordi som aldri vert mett av vatn, og elden som ei segjer: «Nok!» (Sheol h7585)

Grob, materica jalova, zemlja, koja ne biva sita vode, i oganj, koji ne govori: dosta. (Sheol h7585)

17 Eit auga som spottar far og vanvyrder lydnad mot mor, det skal bekkje-ramnarne hakka ut og ørnungar eta upp.

Oko koje se ruga ocu i neæe da sluša matere, kljuvaæe ga gavrani s potoka i jesti orliæi.

18 Tri ting er meg for underlege, og fire finst som eg ikkje skynar:

Troje mi je èudesno, i èetvrtoga ne razumijem:

19 Ørns veg på himmelen, orms veg på berget, skips veg på havet og manns veg til møy.

Put orlov u nebo, put zmijin po stijeni, put laðin posred mora, i put èovjeèiji k djevojci.

20 Soleis ber utru kona seg åt: Ho et og turkar seg um munnen og segjer: «Eg hev ikkje gjort noko vondt.»

Taki je put kurvin: jede, i ubriše usta, pa veli: nijesam uèinila zla.

21 Under tri skjelv jordi, under fire kann ho’kje herda:

Od troga se potresa zemlja, i èetvrtoga ne može podnijeti:

22 under trælen når han vert konge, og dåren når han fær eta seg mett,

Od sluge, kad postane car, od bezumnika, kad se najede hljeba,

23 under attergløyma når ho vert gift, og trælkvinna når ho erver si frua.

Od puštenice, kad se uda, od sluškinje kad naslijedi gospoðu svoju.

24 Fire finst det som er små på jordi, og endå hev dei fenge visdom stor:

Èetvoro ima maleno na zemlji, ali mudrije od mudaraca:

25 Mauren er’kje noko sterkt folk, og endå lagar han sin mat um sumaren.

Mravi, koji su slab narod, ali opet pripravljaju u ljeto sebi hranu;

26 Fjellgrevlingarne er’kje noko veldugt folk, og endå byggjer dei seg hus i berget.

Pitomi zeèevi, koji su nejak narod, ali opet u kamenu grade sebi kuæu;

27 Grashopparne hev ingen konge, og endå fær dei alle ut i fylking.

Skakavci, koji nemaju cara, ali opet idu svi jatom;

28 Fjorføtla kann du ta med henderne, og endå bur ho inni kongeslott.

Pauk, koji rukama radi i u carskim je dvorima.

29 Tri finst det som stig med staute stig, og fire hev ei fager gonga:

Troje lijepo koraèa, i èetvrto lijepo hodi:

30 Løva ei kjempa millom dyri, og som ikkje snur seg for nokon,

Lav, najjaèi izmeðu zvjerova, koji ne uzmièe ni pred kim,

31 hesten mjå um midja, eller bukken, og ein konge med leidingheren.

Konj opasan po bedrima ili jarac, i car na koga niko ne ustaje.

32 Gjer du deg stor, anten narr eller klårtenkt, so legg handi på munnen!

Ako si ludovao ponesavši se ili si zlo mislio, metni ruku na usta.

33 For trykk på mjølk gjev smør, og trykk på nase gjev blod, og trykk på vreide gjev strid.

Kad se razbija mlijeko, izlazi maslo; i ko jako nos utire, izgoni krv; tako ko draži na gnjev, zameæe svaðu.