Markus 1
1 Upphavet til evangeliet um Jesus Kristus, Guds Son.
Počátek evangelium Ježíše Krista, Syna Božího;
2 Hjå Jesaja, profeten, stend det skrive: «Framfyre deg min ærendsvein eg sender; Der du vil fara, skal han vegen rydja» -
Jakož psáno jest v prorocích: Aj, já posílám anděla svého před tváří tvou, kterýž připraví cestu tvou před tebou.
3 «Høyr han som ropar i heidi: «Rydje vegen åt Herren, jamna stigarne hans!»»
Hlas volajícího na poušti: Připravujte cestu Páně, přímé čiňte stezky jeho.
4 Soleis stod Johannes, døyparen, fram i øydemarki, og ropa ut umvendingsdåp til forlating for synderne.
Křtil Jan na poušti, a kázal křest pokání na odpuštění hříchů.
5 Og heile Judaland kom ut til honom, og alt Jerusalems-folket, og han døypte deim i Jordanåi, med dei sanna synderne sine.
I vycházela k němu všecka krajina Judská i Jeruzalémští, a křtěni byli od něho všickni v Jordáně řece, vyznávajíce hříchy své.
6 Johannes var klædd i kamelhår og hadde eit lerbelte kring livet, og det han åt, var grashoppar og villhonning.
Byl pak Jan odín srstmi velbloudovými, a pás kožený na bedrách jeho, a jídal kobylky a med lesní.
7 Og han tala til folket og sagde: «Det kjem ein etter meg som er sterkare enn eg; eg er’kje verdig å bøygja meg ned og løysa skobandet hans.
A kázal, řka: Jde za mnou silnější nežli já, kterémuž nejsem hoden, sehna se, rozvázati řeménka u obuvi jeho.
8 Eg hev døypt dykk med vatn, men han skal døypa dykk med den Heilage Ande.»
Já zajisté křtil jsem vás vodou, ale onť vás křtíti bude Duchem svatým.
9 I dei dagarne hende det, at Jesus kom frå Nasaret i Galilæa og vart døypt i Jordan av Johannes.
I stalo se v těch dnech, přišel Ježíš z Nazarétu Galilejského, a pokřtěn jest od Jana v Jordáně.
10 Og med det same han steig upp or vatnet, såg han korleis himmelen opna seg, og Anden dala ned til honom som ei duva.
A hned vystoupiv z vody, uzřel nebesa otevřená a Ducha jako holubici sstupujícího na něj.
11 Og frå himmelen kom det ei røyst: «Du er Son min, som eg elskar! Deg hev eg hugnad i!»
A hlas stal se s nebe: Ty jsi ten můj milý Syn, v němž mi se dobře zalíbilo.
12 Og straks dreiv Anden honom ut i øydemarki;
A i hned ho Duch vypudil na poušť.
13 og han var i øydemarki i fyrti dagar og vart freista av Satan, og heldt til millom villdyri, og englarne tente han.
I byl tam na poušti čtyřidceti dnů, a pokoušín byl od satana; a byl s zvěří, a andělé přisluhovali jemu.
14 Då Johannes var sett i fengsel, kom Jesus til Galilæa og kunngjorde evangeliet frå Gud
Když pak byl vsazen Jan, přišel Ježíš do Galilee, káže evangelium království Božího,
15 og sagde: «Tidi er fullkomi, og Guds rike er nær! Vend um og tru på evangeliet!»
A pravě: Že se naplnil čas, a přiblížilo se království Boží. Čiňte pokání, a věřte evangelium.
16 Då han ein gong for frammed Galilæasjøen, fekk han sjå Simon og Andreas, bror hans; dei var åt og sette garn i sjøen, for dei var fiskarar.
A chodě podlé moře Galilejského, uzřel Šimona a Ondřeje bratra jeho, ani pouštějí síti do moře, (nebo rybáři byli.)
17 Han sagde til deim: «Kom og fylg meg, so skal eg setja dykk til å vera menneskje-fiskarar!»
I řekl jim Ježíš: Poďte za mnou, a učiním vás rybáře lidí.
18 Då gjekk dei beint frå garni sine og fylgde honom.
A hned opustivše síti své, šli za ním.
19 Då han kom litt lenger fram, såg han Jakob, son åt Sebædeus, og Johannes, bror hans; dei var og i båten sin og greidde garni.
A poodšed odtud maličko, uzřel Jakuba syna Zebedeova, a Jana bratra jeho, ani na lodí tvrdí síti.
20 Og med ein gong kalla han deim, og dei gav seg med honom, og let far sin, Sebedæus, vera att i båten med leigefolket.
A hned povolal jich. A oni opustivše otce svého Zebedea na lodí s pacholky, šli za ním.
21 So kom dei til Kapernaum, og fyrste kviledag gjekk han inn i synagoga og lærde folket.
I vešli do Kafarnaum. A hned v sobotu šed do školy, učil.
22 Og dei var reint upp i under yver læra hans; for han lærde deim som ein som hev velde, og ikkje som dei skriftlærde.
I divili se náramně učení jeho; nebo učil je, jako moc maje, a ne jako zákonníci.
23 Den gongen var det der i lyden ein mann med ei urein ånd; han sette i og ropa:
I byl v škole jejich člověk, maje ducha nečistého. Kterýž zvolal,
24 «Kva vil du oss, Jesus frå Nasaret? Er du komen for å gjera ende oss? Eg veit kven du er - den Heilage frå Gud.»
Řka: Ach, což jest tobě do nás, Ježíši Nazaretský? Přišel jsi zatratiti nás. Znám tě, kdo jsi, že ten Svatý Boží.
25 Jesus truga den ureine åndi og sagde: «Teg still, og far ut or honom!»
I přimluvil mu Ježíš, řka: Umlkniž a vyjdi z něho.
26 Då reiv ho og sleit i honom og ill-hua, og for ut or honom.
I polomcovav jím duch nečistý a křiče hlasem velikým, vyšel z něho.
27 Og alle vart forfærde og spurde seg imillom: «Kva er dette? Ei ny og ageleg læra! Jamvel dei ureine ånderne lyt lystra, når han talar til deim!»
I lekli se všickni, tak že se tázali mezi sebou, řkouce: I co jest toto? Jakéž toto nové učení, že mocně i těm duchům nečistým rozkazuje, a poslouchají ho?
28 Og gjetordet um honom for straks yver alle Galilæa-bygderne derikring.
I roznesla se pověst o něm hned po vší krajině Galilejské.
29 Frå synagoga gjekk dei beint heim til Simon og Andreas, i lag med Jakob og Johannes.
A hned vyšedše ze školy, přišli do domu Šimonova a Ondřejova s Jakubem a s Janem.
30 Vermor åt Simon låg sjuk og hadde hiteflagor, og dei tala straks til Jesus um henne.
Šimonova pak svegruše ležela, majíc zimnici. A hned jemu pověděli o ní.
31 Han gjekk burt til henne og tok henne i handi og reiste henne upp. Då slepte sotti henne, og ho tok til å stella for deim.
A přistoupiv, pozdvihl jí, ujav ji za ruku její, a hned přestala jí zimnice. I posluhovala jim.
32 Då det vart kveld, og soli var gladd, kom dei til honom med alle som hadde vondt eller var forgjorde,
Večer pak při západu slunce, nosili k němu všecky nemocné i ďábelníky.
33 og heile byen hadde samla seg utfor døri.
A bylo se všecko město zběhlo ke dveřím.
34 Og han lækte mange som drogst med ymse sjukdomar, og dreiv ut mange vonde ånder, men han let’kje ånderne få lov til å tala, av di dei kjende honom.
I uzdravoval mnohé ztrápené rozličnými neduhy, a ďábelství mnohá vymítal, a nedopouštěl mluviti ďáblům; nebo znali ho.
35 I otta, fyrr det vart dag, reis han upp og gjekk ut og burt til ein øydestad; der heldt han bøn.
A přede dnem velmi ráno vstav, vyšel a odšel na pusté místo, a tam se modlil.
36 Simon og dei som var med honom, skunda seg etter honom,
I šli za ním Šimon i ti, kteříž s ním byli.
37 og då dei fann honom, sagde dei til honom: «Alle leitar etter deg!»
A nalezše jej, řekli jemu: Všickni tě hledají.
38 Men Jesus svara: «Lat oss fara til ein annan stad, til grenderne her innmed, so eg kann få tala for folket der og; for det var det eg gjekk ut for.»
I dí jim: Poďmež do okolních městeček, abych i tam kázal. Nebo na to jsem přišel.
39 So gjekk han kring i heile Galilæa og tala i synagogorne deira og dreiv dei vonde ånderne ut.
I kázal v školách jejich ve vší Galilei, a ďábelství vymítal.
40 Ein som hadde spillsykja kom og fall på kne for honom og bad: «Dersom du vil, kann du gjera meg rein!»
Tedy přišel k němu malomocný, prose ho, a klekna před ním, řekl jemu: Chceš-li, můžeš mne očistiti.
41 Jesus tykte vondt um honom, og rette ut handi og tok burtpå honom og sagde: «Eg vil; vert rein!»
Ježíš pak slitovav se, vztáhl ruku, dotekl se ho a řekl jemu: Chci, buď čist.
42 Og med ein gong gjekk spillsykja av honom, og han vart rein.
A když to řekl, hned odstoupilo od něho malomocenství, a očištěn jest.
43 Jesus tala strengt til honom, og bad honom ganga sin veg straks.
I zapověděv mu přísně, hned ho odbyl,
44 «Agta deg at du ikkje segjer dette med nokon, » sagde han, «men gakk burt og te deg for presten, og ber fram det offeret for reinsingi di som Moses hev sagt, so du kann vitna for deim!»
A řekl mu: Viziž, abys žádnému nic nepravil. Ale jdi, ukaž se knězi, a obětuj za očištění své to, což přikázal Mojžíš, na svědectví proti nim.
45 Men mannen var’kje fyrr komen ut, fyrr han tok til å tala mykje um det og bera det utyver, so Jesus ikkje lenger kunde ganga berrsynt inn i nokon by; han heldt seg utanfor, på øydestader, og der kom dei til honom frå alle kantar.
On pak vyšed, počal vypravovati mnoho a ohlašovati tu věc, tak že již nemohl Ježíš do města zjevně vjíti, ale vně na místech pustých byl. I scházeli se k němu odevšad.
