Johannes 15

1 «Eg er det sanne vintreet, og Far min er vingardsmannen.

„Mina olen tõeline viinapuu ja mu isa on aednik.

2 Kvar grein på meg som ikkje ber frukt, tek han burt, og kvar som ber frukt, reinskar han, so ho skal bera meir frukt.

Ta lõikab ära iga mu oksa, mis vilja ei kanna. Ta kärbib iga oksa, mis vilja kannab, et see saaks veel rohkem vilja kanda.

3 De er alt reine for skuld ordet som eg hev tala til dykk.

Teie olete juba kärbitud ja saanud puhtaks selle kaudu, mida ma olen teile rääkinud.

4 Ver i meg, so er eg i dykk! Som greini ikkje kann bera frukt av seg sjølv, men berre når ho er på vintreet, so kann ikkje de heller, utan de er i meg.

Jääge minusse, ja mina jään teisse. Just nagu oks ei saa vilja kanda, kui ta on viinapuust lahus, samamoodi on teiega: te ei saa vilja kanda, kui te minusse ei jää.

5 Eg er vintreet, de er greinerne. Den som er i meg og eg i honom, han ber mykje frukt; for utan meg kann de ingen ting gjera.

Mina olen viinapuu, teie olete oksad. Kes jääb minusse ja mina temasse, see kannab külluslikult vilja, sest ilma minuta ei suuda te midagi teha.

6 Um nokon ikkje vert verande i meg, vert han kasta ut som ei grein, og visnar; folk sankar deim i hop og kastar deim på elden, og dei brenn.

Kes ei jää minusse, on nagu oks, mis on välja visatud ja kuivab ära. Sellised oksad kogutakse kokku, visatakse tulle ja põletatakse ära.

7 Vert de verande i meg, og vert ordi mine verande i dykk, so bed um kva de vil, og de skal få det!

Kui te jääte minusse ja minu sõnad jäävad teisse, siis paluge, mida iganes tahate, ja see antakse teile.

8 På den måten vert far min herleggjord, at de ber mykje frukt, og de vert mine læresveinar.

Minu Isa on austatud, kui te kannate külluslikult vilja ja tõestate sellega, et olete minu jüngrid.

9 Som Faderen hev elska meg, so hev eg elska dykk; ver i min kjærleik!

Ma olen teid armastanud samamoodi, nagu Isa armastab mind. Jääge minu armastusse.

10 Held de bodi mine, so er de i min kjærleik, liksom eg hev halde bodi åt far min, og er i hans kjærleik.

Kui te teete, mida ma ütlen, siis jääte minu armastusse, just nagu mina teen seda, mida mu Isa ütleb, ja jään tema armastusse.

11 Dette hev eg tala til dykk so mi gleda kann vera i dykk, og dykkar gleda kann verta fullkomi.

Olen seda teile selgitanud, et minu rõõm võiks olla teis ja teie rõõm võiks olla täielik.

12 Det er bodet mitt, at de skal elska kvarandre, som eg hev elska dykk.

See on minu käsk: armastage üksteist nii, nagu mina olen armastanud teid.

13 Ingen hev større kjærleik enn at han gjev livet sitt for venerne sine.

Ei ole suuremat armastust kui anda elu oma sõprade eest.

14 De er venerne mine, so sant de gjer det eg segjer til dykk.

Teie olete minu sõbrad, kui teete seda, mida ma teid käsin.

15 Eg kallar dykk ikkje tenarar lenger; for tenaren veit ikkje kva herren hans gjer, men dykk kallar eg vener, for alt eg hev høyrt av far min, hev eg sagt med dykk.

Ma ei nimeta teid enam sulasteks, sest sulased ei ole oma isanda saladustesse pühendatud. Ma nimetan teid sõpradeks, sest olen selgitanud teile kõike, mida Isa mulle on öelnud.

16 De hev ikkje valt ut meg, men eg hev valt ut dykk, og sett dykk til å ganga ut og bera frukt - frukt som varer ved, so Faderen kann gjeva dykk alt de bed um i mitt namn.

Teie ei valinud mind, vaid mina valisin teid. Olen andnud teile kohustuse minna ja kanda kestvat vilja. Nii annab Isa teile, mida iganes te minu nimel palute.

17 Det er det eg legg dykk på hjarta, at de skal elska kvarandre.

See on minu käsk teile: armastage üksteist.

18 Um verdi hatar dykk, so må de vita at ho hev hata meg fyre dykk.

Kui maailm teid vihkab, siis meenutage, et enne teid vihkas ta mind.

19 Var de av verdi, so vilde verdi elska sitt eige. Men for di de ikkje er av verdi, men eg hev valt dykk ut or verdi, difor hatar verdi dykk.

Kui te oleksite selle maailma osa, siis armastaks maailm teid nagu omi. Aga te ei ole selle maailma osa ja mina olen teid maailmast valinud − sellepärast maailm vihkab teid.

20 Kom i hug det ordet eg sagde dykk: Ein tenar er ikkje større enn herren sin; hev dei forfylgt meg, vil dei forfylgja dykk og; hev dei halde seg etter mitt ord, vil dei halda seg etter dykkar ord og.

Pidage meeles, mida ma teile rääkisin: teenijad ei ole oma isandast tähtsamad. Kui nad kiusasid taga mind, kiusavad nad taga teidki. Kui nad oleksid teinud seda, mida mina käskisin, teeksid nad ka seda, mida teie neile ütlete.

21 Men alt dette kjem dei til å gjera mot dykk for mitt namn skuld, av di dei ikkje kjenner den som sende meg.

Aga kõike seda teevad nad teile minu pärast, sest nad ei tunne seda, kes mu läkitas.

22 Var eg ikkje komen og hadde tala til deim, so hadde dei ikkje synd; men no hev dei ingen ting å orsaka syndi si med.

Kui ma ei oleks tulnud ja neile rääkinud, ei oleks nad patus süüdi, aga nüüd ei ole neil oma patule ettekäänet.

23 Den som hatar meg, hatar og far min.

Kes vihkab mind, see vihkab ka mu Isa.

24 Hadde eg’kje gjort slike verk bland deim som ingen annan hev gjort, so hadde dei ikkje synd; men no hev dei set deim, og like vel hatar dei både meg og far min.

Kui ma ei oleks andnud neile selliseid tõendeid tegude kaudu, mida keegi ei olnud varem teinud, ei oleks nad patus süüdi, kuid vaatamata sellele, et nad nägid seda kõike, vihkasid nad mind ja mu Isa.

25 Men det er av di det laut sannast det ordet som er skrive i lovi deira: «Utan orsak hata dei meg.»

Aga just see täidab Pühakirja sõnad: „Nad vihkasid mind täiesti põhjuseta.“

26 Når målsmannen kjem, han som eg vilde senda dykk frå Faderen, Sannings-Anden, som gjeng ut frå Faderen, so skal han vitna um meg.

Kuid ma saadan teile Isa juurest Lohutaja. Kui tema tuleb, toob ta minu kohta tunnistuse. Ta on tõe Vaim, kes tuleb Isa juurest.

27 Men de og skal vitna; for de hev vore med meg frå det fyrste.»

Ka teie annate minust tunnistust, sest te olete algusest peale minu juures olnud.