1 Mosebok 11
1 Og heile verdi hadde eitt tungemål og same ordi.
Celotna zemlja pa je bila enojezična in enega govora.
2 Og det bar so til, då dei for austigjenom, at dei fann ei slette i Sinearlandet, og der slo dei seg ned.
Pripetilo se je, ko so potovali od vzhoda, da so našli ravnino v šinárski deželi in tam so prebivali.
3 Og dei sagde seg imillom: «Kom, lat oss gjera tigl og brenna det vel!» Og so bruka dei tiglet til murstein, og i staden for kalk bruka dei jordbik.
Rekli so drug drugemu: »Pojdimo, delajmo opeko in jih temeljito žgimo.« In opeko so imeli za kamen, blato pa so imeli za malto.
4 So sagde dei: «Kom, lat oss byggja oss ein by, med eit tårn som når upp i himmelen, og gjera oss namngjetne, so me ikkje vert spreidde utyver all jordi!»
Rekli so: »Pojdimo, zgradimo si mesto in stolp, čigar vrh bo lahko segal do neba in naredimo si ime, da ne bomo razkropljeni po obličju celotne zemlje.«
5 Då steig Herren ned og vilde sjå byen og tårnet som manneborni bygde.
Gospod pa je prišel dol, da vidi mesto in stolp, ki so ga gradili človeški otroci.
6 Og Herren sagde: «Sjå dei er eitt folk, og alle hev dei eit tungemål, og dette er det fyrste dei tek seg fyre! No vert ikkje noko umogelegt for deim, kva dei so finn på å gjera.
Gospod je rekel: »Glej, ljudstvo je eno in vsi imajo en jezik in to so začeli delati in zdaj ne bo nič zadržano pred njimi, kar so si domislili storiti.
7 Lat oss då stiga ned der og vildra målet deira, so den eine ikkje skynar kva den andre segjer.»
Pojdimo, gremo dol in jim tam zmešajmo njihov jezik, da ne bodo mogli razumeti govora drug drugega.«
8 So spreidde Herren deim derifrå ut yver heile jordi, og dei heldt upp å byggja på byen.
Tako jih je Gospod od tam razkropil naokoli po obličju celotne zemlje in prenehali so graditi mesto.
9 Difor kallar dei den byen Babel; for der vildra Herren målet for heile verdi, og derifrå spreidde Herren deim ut yver all jordi.
Zato je ime tega mesta imenovano Babel, ker je tam Gospod zmešal jezik vse zemlje, in od tam jih je Gospod razkropil naokoli po obličju vse zemlje.
10 Dette er soga um Sems-ætti: Då Sem var hundrad år gamall, fekk han sonen Arpaksad, tvo år etter storflodi.
To so Semovi rodovi. Sem je bil star sto let in dve leti po poplavi je zaplodil Arpahšáda.
11 Og etter han hadde fenge Arpaksad, livde han endå i fem hundrad år, og fekk søner og døtter.
Potem ko je Sem zaplodil Arpahšáda, je živel petsto let ter zaplodil sinove in hčere.
12 Då Arpaksad var fem og tretti år gamall, fekk han sonen Salah.
Arpahšád je živel petintrideset let ter zaplodil Šelaha.
13 Og etter han hadde fenge Salah, livde han endå fire hundrad og tri år, og fekk søner og døtter.
Arpahšád je, potem ko je zaplodil Šelaha, živel štiristo tri leta ter zaplodil sinove in hčere.
14 Då Salah var tretti år gamall, fekk han sonen Eber.
Šelah je živel trideset let ter zaplodil Eberja.
15 Og etter han hadde fenge Eber, livde han endå fire hundrad og tri år, og fekk søner og døtter.
Šelah je, potem ko je zaplodil Eberja, živel štiristo tri leta ter zaplodil sinove in hčere.
16 Då Eber var fire og tretti år gamall, fekk han sonen Peleg.
Eber je živel štiriintrideset let ter zaplodil Pelega.
17 Og etter han hadde fenge Peleg, livde han endå fire hundrad og tretti år, og fekk søner og døtter.
Eber je, potem ko je zaplodil Pelega, živel štiristo trideset let ter zaplodil sinove in hčere.
18 Då Peleg var tretti år gamall, fekk han sonen Re’u.
Peleg je živel trideset let ter zaplodil Reguja.
19 Og etter han hadde fenge Re’u, livde han endå tvo hundrad og ni år, og fekk søner og døtter.
Peleg je, potem ko je zaplodil Reguja, živel dvesto devet let ter zaplodil sinove in hčere.
20 Då Re’u var tvo og tretti år gamall, fekk han sonen Serug.
Regu je živel dvaintrideset let ter zaplodil Serúga.
21 Og etter han hadde fenge Serug, livde han endå tvo hundrad og sju år, og fekk søner og døtter.
Regu je, potem ko je zaplodil Serúga, živel dvesto sedem let ter zaplodil sinove in hčere.
22 Då Serug var tretti år gamall, fekk han sonen Nahor.
Serúg je živel trideset let ter zaplodil Nahórja.
23 Og etter han hadde fenge Nahor, livde han endå tvo hundrad år, og fekk søner og døtter.
Serúg je, potem ko je zaplodil Nahórja, živel dvesto let ter zaplodil sinove in hčere.
24 Då Nahor var ni og tjuge år gamall, fekk han sonen Tarah.
Nahór je živel devetindvajset let ter zaplodil Teraha.
25 Og etter han hadde fenge Tarah, livde han endå hundrad og nittan år, og fekk søner og døtter.
Nahór je, potem ko je zaplodil Teraha, živel sto devetnajst let ter zaplodil sinove in hčere.
26 Då Tarah hadde fyllt sytti år, fekk han sønerne Abram og Nahor og Haran.
Terah je živel sedemdeset let ter zaplodil Abrama, Nahórja in Harána.
27 Dette er soga um Tarah og ætti hans: Tarah fekk sønerne Abram og Nahor og Haran. Og Haran fekk sonen Lot.
Torej to so Terahovi rodovi. Terah je zaplodil Abrama, Nahórja in Harána; Harán pa je zaplodil Lota.
28 Og Haran døydde for augo åt Tarah, far sin, i fødesheimen sin, i Ur i Kaldæa.
Harán je umrl pred svojim očetom Terahom v deželi svojega rojstva, v Uru Kaldejcev.
29 Og Abram og Nahor tok seg konor. Kona hans Abram heitte Saraj, og kona hans Nahor heitte Milka, og var dotter åt Haran, far åt Milka og Jiska.
Abram in Nahór sta si vzela ženi. Ime Abramove žene je bilo Sarája; in ime Nahórjeve žene Milka, hči Harána, Milkinega očeta in Jiskinega očeta.
30 Men Saraj var barnlaus; ho hadde aldri ått barn.
Toda Sarája je bila jalova; ni imela nobenega otroka.
31 Og Tarah tok med seg Abram, son sin, og Lot Haransson, soneson sin, og Saraj, sonekona si, kona hans Abram, og dei tok ut saman frå Ur i Kaldæa, og vilde fara til Kana’ans-land. Og dei kom til Kharan, og vart buande der.
Terah je vzel Abrama, svojega sina in vnuka Lota, Haránovega sina in svojo snaho Sarájo, ženo svojega sina Abrama in odšli so iz Ura Kaldejcev, da gredo v kánaansko deželo in prišli so v Harán ter tam prebivali.
32 Og dagarne hans Tarah vart tvo hundrad og fem år. So døydde Tarah i Kharan.
Terahovih dni je bilo dvesto pet let, in Terah je umrl v Haránu.
