3 Johannes 1

1 Den eldste til den kjære Gaius, som eg elskar i sanning.

Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.

2 Kjære ven! Eg ynskjer at du i alle måtar må liva vel og hava helsa, liksom di sjæl liver vel.

Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting maa gaa dig vel, og du maa være karsk, ligesom det gaar din Sjæl vel.

3 For eg vart mykje glad då det kom nokre brør og vitna um di sanning, korleis du ferdast i sanning.

Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.

4 Eg hev ingi større gleda enn det, at eg høyrer mine born ferdast i sanningi.

Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.

5 Kjære ven, du gjer ei trufast gjerning med det du gjer mot brørne, og det jamvel mot dei framande,

Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for fremmede,

6 og dei hev vitna for kyrkjelyden um din kjærleik. Du gjer vel um du hjelper deim i veg, som det er sømelegt for Gud.

hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse saaledes, som det er Gud værdigt.

7 For det er for hans namn skuld dei er gjengne ut, og dei tek ikkje imot noko av heidningarne.

Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget af Hedningerne.

8 Me er då skuldige til å taka imot slike, so me kann verta medarbeidarar for sanningi.

Derfor ere vi skyldige at tage os af saadanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.

9 Eg hev skrive til kyrkjelyden; men Diotrefes, som gjerne vil vera fyrstemannen millom deim, tek ikkje imot oss.

Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.

10 Difor vil eg, når eg kjem, minna um dei gjerningar som han gjer, med di han baktalar oss med vonde ord; og ikkje nøgd med det, tek han ikkje sjølv imot brørne, og deim som det vil, hindrar han og støyter deim ut or kyrkjelyden.

Derfor vil jeg, naar jeg kommer, erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvadsker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han baade selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.

11 Kjære, gjer ikkje etter det vonde, men etter det gode! den som gjer godt, er av Gud; den som gjer vondt, hev ikkje set Gud.

Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.

12 Demetrius hev godt lov av alle og av sjølve sanningi; ogso me gjev honom godt vitnemål, og du veit at vårt vitnemål er sant.

Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.

13 Eg hadde mangt å skriva til deg, men eg vil ikkje skriva til deg med blekk og penn.

Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.

14 Men eg vonar å få sjå deg snart, og då skal me talast ved munn til munn. Fred vere med deg! Venerne helsar deg. Helsa venerne med namn!

Men jeg haaber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!